Gå til hovedindhold

Ro på! Frygt ikke, at EU-Domstolen vil tvinge en lovbestemt mindsteløn til Danmark, lyder det fra beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit.

Nicolas Schmit understreger, at det er arbejdsmarkedets parters rolle som løndannere, som han med sit forslag forsøger at fremme på tværs af EU.
Virginia Mayo/AFP/Ritzau Scanpix

Efter et par dage med omfattende kritik fra fagbevægelse, regering og arbejdsgivere i Danmark, forsøger EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit at mane bekymringerne i jorden, når det kommer til frygten for, at Danmark kan blive tvunget til at indføre mindsteløn ved lov.

- Jeg har altid sagt til dem, at jeg ville garantere, at vi ikke blander os i deres systemer. Og endnu bedre, at vi sikrer, at deres systemer er beskyttede, siger han i et interview med Altinget.dk

Nicolas Schmit understreger, at det er arbejdsmarkedets parters rolle som løndannere, som han med sit forslag forsøger at fremme på tværs af EU. Og han har bevidst undtaget de lande – som Danmark – der ikke har en lovbestemt mindsteløn, fra de fleste af det nye direktivs bestemmelser.

Mange misforståelser

Nicolas Schmit mener, at der er mange misforståelser knyttet til det forslag om et nyt EU-direktiv om mindsteløn, der blev fremlagt onsdag.

Modellen er at tvinge de 21 lande med en lovbestemt mindsteløn til at se niveauet efter i sømmene og retfærdiggøre, om det reelt er en løn, man kan leve af i det land.

- Vi er ikke ude på at sætte lønninger med dette direktiv, for det tillader traktaten ikke. Vi skaber en ramme for at forbedre situationen i lande med mindsteløn, hvor den mindsteløn er meget lav, og få en fremdrift og udvikling mod et mere anstændigt lønniveau, siger Nicolas Schmit til Altinget.dk

Ifølge kommissæren ville det slet ikke være nødvendigt med direktivet, hvis løn blev aftalt på samme måde som i Danmark alle steder i Europa.

- Uheldigvis er det ikke sådan. Vi har store løngab, som skaber socialt pres i de lande, hvor lønningerne er lave, og som også kan øge presset på andre medlemsstater, siger han.

Totalt uforstående

Hvis under 70 procent er dækket af en overenskomst, skal der ifølge direktivet laves en handlingsplan for at komme op igen. Men der er ifølge Nicolas Schmit ikke sanktioner forbundet med det for Danmark og de fem andre lande uden mindsteløn (Sverige, Østrig, Finland, Italien og Cypern).

- De kan opfordre arbejdsmarkedets parter til at udbrede dækningen af overenskomsterne. Der er ikke andre konsekvenser. Det er ikke noget med, at hvis man ryger under 70 procent, så skal man til at introducere en lovbestemt mindsteløn, understreger beskæftigelseskommissæren.

Han stiller sig også totalt uforstående over for den frygt, som er blevet betonet gentagne gange i den danske debat, om at EU-Domstolen med den rette sag foran sig vil kunne dømme på en måde, som pålagde Danmark at indføre en mindsteløn.

Her henviser Nicolas Schmit til direktivets allerførste artikel, hvor det bliver understreget, at “Intet i dette direktiv skal opfattes, som at der pålægges en forpligtelse på en medlemsstat, hvor løndannelse er sikret udelukkende via overenskomster, til at indføre en lovbestemt mindsteløn eller at almengøre overenskomsterne.”

- Hvordan vil en domstol fortolke en artikel, hvor der står, at der ikke er nogen pligt overhovedet til at introducere en lovbestemt mindsteløn for dem, der udelukkende har løndannelse baseret på overenskomster? Hvor er fortolkningsrummet, når en paragraf er så klar som det? Domstolen skal også respektere EU-lovgivningen. Der er ingen fortolkningsrum i den artikel, siger Schmit.

Ingen individuelle rettigheder

Nicolas Schmit køber heller ikke bekymringen om, at direktivet vil kunne bruges af en person, der ikke er dækket af overenskomster, til at føre en sag på baggrund af direktivet og ad den vej få adgang til en mindsteløn.

- Dette direktiv skaber ikke individuelle rettigheder. Du kan ikke gå til EU-Domstolen som enkeltperson og sige: “Jeg har ikke nogen overenskomst, så nu vil jeg gerne have kompensation eller blive dækket af en, siger kommissæren til Altinget.dk.