Så godt som samtlige bagageportører i Københavns Lufthavn er medlem af 3F. Men en enkelt sæsonansat har ikke ønsket at være medlem af Danmarks største fagforbund, mens han slæber kufferter for kunder i landets største lufthavn. Og det er manden blevet overfuset for af et par repræsentanter for den faglige klub for bagageportører på sin arbejdsplads.

Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen er det væsentligt for fagforeningen, hvor mange der er medlem af fagforeningen, når den skal forhandle overenskomst på de enkelte fagområder:

- I Skandinavien er det helt afgørende, at der er en høj organisationsgrad. For hvis man ikke har det, er det et spørgsmål, om arbejdsgiverne overhovedet vil betragte fagforeningen som en ligeværdig part. Hvis man ikke har en høj organisationsgrad, så er der ingen dansk model, siger han. 

Den danske model

I Danmark er det arbejderne og arbejdsgiverne, der skal blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. De to parter forhandler løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomster, som tager hensyn til de enkelte brancher og samfundets økonomi. I Danmark er det således ikke politikerne - som det er tilfældet i mange andre lande - der laver love om, hvordan din løn- og arbejdsforhold skal være.

Modellen med kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet bliver, som Henning Jørgensen også omtaler den, kaldt “den danske model”. Modellen er anerkendt og berømt ude i verden.

Den danske model går helt tilbage til september 1899. Efter en næsten fire måneder lang konflikt indgik de to parter, som i nutiden er kendt som Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, en aftale kaldet “Septemberforliget”. Herved fik arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne til gengæld fik retten til at organisere sig samt strejke.

Forliget knæsatte det princip, at aftaler om forhold på arbejdsmarkedet - for eksempel løn, arbejdstid og barsel - blev indgået mellem to ligeværdige forhandlingspartnere. Altså arbejderne på den ene side og arbejdsgiverne på den anden.  

For at den danske model kan fungere optimalt og dække arbejdsmarkedet bredt, skal mange være organiseret. Både blandt medarbejderne i fagbevægelsen og hos virksomhederne i Dansk Arbejdsgiverforening. En høj grad af organisering giver parterne på begge sider af forhandlingsbordet større styrke, når de skal forhandle kollektive overenskomster.

Ro på arbejdsmarkedet

Jo flere medlemmer fagforeningerne har, jo bedre overenskomster og aftaler kan fagforeningerne alt andet lige indgå i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Det er vigtigt for medarbejdere at stå stærkt sammen, hvis de ønsker at lægge arm med ledelsen om løn- eller arbejdsvilkår, mener professor Henning Jørgensen.

- På arbejdspladserne er det afgørende, at man har et arbejderkollektiv, der kan stå sammen over for ledelsen, hvis ledelsen presser en. Man må lægge socialt pres på kolleger for at få dem til at melde sig ind i fagforeningen, men man må ikke bruge hårdere midler. Der er ingen, der behøver at spise sin madpakke sammen med en person, der står uden for fagforeningen, siger han.

Kollektive overenskomster er med til at skabe ro på det danske arbejdsmarked. For medarbejdere har ikke ret til at strejke i den periode, hvor overenskomsten gælder. Det må kun ske, hvis en overenskomst ikke er i kraft ifølge de såkaldte regler om fredspligt.

Men det sker dog sommetider, at medarbejdere nedlægger arbejdet i en overenskomststridig strejke - ligesom bagageportørerne i Københavns Lufthavn gjorde i forrige uge. En sådan strejke kan koste de strejkende en bod, hvilket betyder, at de vil blive trukket i løn alt efter, hvor længe de har strejket. Professor Henning Jørgensen forventer, at bagageportørerne vil få en bod som følge af sagen.    

Færre medlemmer

Fagforeninger i Danmark opstod på det private arbejdsmarked fra 1870’erne som lokale foreninger. Siden sluttede de sig sammen i landsdækkende fagforbund. Danmark er et af de lande i EU, hvor flest mennesker er medlemmer af en fagforening. Men de danske fagforeninger har typisk mistet mange medlemmer de seneste par årtier.

Ifølge lovgivningen er det op til den enkelte medarbejder selv at bestemme, om man vil være medlem af den fagforening, der dækker ens fag eller arbejdsområde. Hvis fagforeningen har indgået en overenskomst på plads på ens arbejdsplads, får alle medarbejdere typisk alle de goder, som fagforeningen har forhandlet hjem - uanset om man er medlem og har betalt til fagforeningens arbejde eller ej.

Hvis overenskomsten kun gjaldt for medlemmerne af en specifik fagforening, kunne arbejdsgivere undlade at hyre medlemmerne af netop denne fagforening.

Bagageportørerne i Københavns Lufthavn har i årevis været faste medlemmer af fagforeningen på deres arbejdsområde - og de har opnået gode løn- og arbejdsforhold i forhold til deres branche generelt.