Knap har befolkningen fordøjet meldingen fra en af regeringens topministre, Inger Støjberg (V), om, at det kan være farligt at arbejde på tom mave, og at det derfor vil være en god idé, at folk, der faster, tager ferie, før der kommer nye markante meldinger fra borgerlige lejre.

Denne gang er det den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, der er på banen og advarer mod cocktailen af biblioteker og arbejdsløse. Som CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby, formulerer det:

“Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned.”   

Arbejdsløse ingen adgang

CEPOS mener simpelthen, at folk uden arbejde og deres brug af landets biblioteker er samfundsskadelig, fordi det skaber “negative adfærdseffekter”. Ældre, der bliver passet på statens regning, og syge, der bliver behandlet på offentlige hospitaler, har ifølge CEPOS også negative adfærdseffekter.

Man kunne vel snildt argumentere for det modsatte synspunkt: At biblioteket er et fantastisk sted for landets arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og folk på sygedagpenge. For ligesom alle andre samfundsgrupper kan de bruge biblioteket som et sted til fordybelse, til at blive klogere og få ny viden.

Man kan vel også fint argumentere for, at hvis vi ved, at vores ældre og syge får en ordentlig behandling, vil det have en positiv indflydelse på vores adfærd - også når vi går på arbejde. For mange vil det nok give ro og tryghed i vores dagligdag at vide, at vores nærmeste er i gode hænder. Og dermed vil vi være bedre arbejdskraft!

CEPOS’ jagt på de små 

Cheføkonomens udtalelse rummer et trist syn på mennesker, der står uden arbejde. De bliver fremstillet som en flok dovne baryler, der nasser på samfundskassen, og som bare skal have det så hårdt som muligt, lige indtil de er tilbage på arbejdsmarkedet. Der er nul forståelse eller empati for de arbejdsløses situation, og den eneste måde at få dem i arbejde på er at gøre livet så hårdt, trist og surt som muligt.

Denne tankegang smitter desværre også af på den borgerlige regerings politik. Det er konstant dem uden arbejde, de fattige og dem, der lever på kanten af arbejdsmarkedet, som de fremstiller som skurkene, der truer vores samfundsøkonomi. Derfor laver regeringen hele tiden nye politiske tiltag, der er bygget op om at svinge pisken mod den gruppe.

De ressourcestærke skal derimod have den modsatte kost. Til trods for at de skovler store lønninger, bonusser og friværdier ind i disse år, skal de have gulerødder, der giver dem ekstra motivation til at arbejde mere og blive i landet. Regeringens filosofi er at give dem, der i forvejen har meget, endnu mere, med skattelettelser, billigere luksusbiler, nedsættelse af arveafgiften og så videre. 

Voksende ulighed

Konsekvenserne af denne tænkning er soleklare. Uligheden vokser i Danmark. Antallet af fattige børn er stigende, og mange mennesker i bunden af samfundet har det utrolig hårdt og lever isoleret og ensomt.

Desværre er CEPOS og co.’s fantasi til, hvordan man kan fjerne de sidste rester for dem, der i forvejen har lidt, nærmest grænseløs i disse år. CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby, har ikke blot fået solstik i varmen - det er et udtryk for et klart ideologisk standpunkt. Og der er mere på vej fra samme skuffe!