Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ansatte hos Lego får 3,5 procent ekstra i løn, Novo Nordisk fremrykker lokalforhandlinger og Linak giver inflationstillæg. På flere andre virksomheder vil tillidsfolk også have mere i lønningsposen.

Lego-familien bruger lidt at deres kæmpe overskud på at give ekstra løn til deres ansatte.
Lego/pressebillede

Her få måneder før de private overenskomstforhandlinger starter op, er der normalt ro på bagsmækken. Virksomhederne afventer, at de store forlig kommer i hus – og så først efterfølgende starter de lokale lønforhandlinger.

Men tiden er slet ikke normal med en inflation på 9,9 procent og energipriser på himmelflugt.

Det har fået flere af landets største virksomheder til ekstraordinært at åbne op for lønningsposen.

Næsten bevare realløn

Hos Lego i Billund kan 3F’erne i produktionen se frem til en klækkelig lønforhøjelse: Fra 1. oktober stiger deres løn med 3,5 procent.

Det bliver godt modtaget i den lokale 3F-afdeling:

- Vi er selvfølgelig glade for, at Lego har besluttet at give ekstra løn. Det er jo også en virksomhed med et ganske stort overskud. Det betyder, at de ansatte næsten kan bevare deres realløn. Men den er selvfølgelig ikke sikret, hvis inflationen fortsætter med at være så høj, siger Villy Nielsen, formand for 3F Varde-Billund. 

Normalt forhandler tillidsfolk lønstigninger i forbindelse med fornyelser af lokalaftaler i foråret. Men denne lønstigning kører separat, egensidigt besluttet af Legos ledelse.

Kæmpe overskud

Der er også godt på kistebunden til at dele ud af. Sidste år havde Kirki-familien, der ejer Lego-koncernen, et overskud på 27 milliarder kroner efter skat, mere end en firedobling i forhold til 2020.

Der er mange forskellige løntrin og tillæg hos Lego, så lønstigningen varierer alt efter hvilken ordning, man er på. Men hvis man for eksempel tjener 200 kroner i timen, vil ens månedslån stige med omkring 1.000 kroner før skat.

Lønstigningen gælder for alle medarbejdergrupper, altså også for designere, maskiningeniører, elever og så videre.

Udsigt til højere løn hos Novo

Operatørerne hos Novo Nordisk har også udsigt til lønstigninger. Her har ledelsen besluttet at rykke de normale forhandlinger om fornyelse af lokalaftaler frem, så de kommer til at foregå her i efteråret i stedet for først til foråret 2023.

De nye aftaler vil gælde fra 1. januar 2023 i stedet for et halvt år senere.

Og hos Linak på Als har samtlige medarbejdere her i august fået et “inflationstillæg” på 5.000 kroner.

Svært at få folk nok

Fagbladet 3F har været i kontakt med en række tillidsfolk i industrien, der for nyligt har bedt deres chefer om en forhandling om ekstra penge.

En af dem er Thomas Fischer, fællestillidsrepræsentant hos Siemens Gamesa i Aalborg:
 
- Vi har spurgt vores ledelse, om vi kan få mere i løn, nu da inflationen er så høj. Vi har svært ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere, og mange er her kun i kort tid, før de stopper igen. Så lønningerne bliver nødt til at følge med, siger han.

I modsætning til Lego og Novo Nordisk, er der røde tal på bundlinjen på den nordjyske vindmøllefabrik.

- Jeg ved selvfølgelig godt, at virksomheden for tiden har et stort underskud. Men der er både fra EU og fra Danmarks side store planer om at sætte masser af vindmøller op de kommende år, så det skulle gerne være muligt at producere her i landet, siger Thomas Fischer

Siemens Gamesa har ingen kommentarer til Thomas Fischers udtalelser.

Styrkede tillidsfolk

Ud over inflation og prisstigninger peger arbejdsmarkedsforsker Nana Westly Hansen fra FAOS ved Københavns Universitet på udfordringen med at få udfyldt ledige stillinger som en årsag til den højere løn.

- Mange har haft svært ved at skaffe arbejdskraft nok og har en stor interesse i at fastholde deres ansatte. Det går også rigtigt godt i mange virksomheder med store overskud, siger hun.

Det er normalt at vente med at forhandle lokalt til næste forår efter Industriens Overenskomst er fornyet.

- Men vi står i en særlig akut situation nu. Fra centralt hold i fagbevægelsen har der været stort fokus på at styrke tillidsfolkenes rolle i de lokale lønforhandlinger, så vi kan bevare systemet med, at lønnen bliver fastsat lokalt. Det kan vi måske se resultatet af nu, siger Nana Westly Hansen.