Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Det skal være slut med, at medarbejdere i landbruget er nødt til at betale løn retur til deres arbejdsgivere. Det mener 3F, der opfordrer erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer til at stå i spidsen for en oprydning i branchen. Men organisationen melder hus forbi.

Formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, Peter Kaae Holm, kræver stop for landmænds misbrug af medarbejdere.
Fagbladet 3F

Betal en del af din løn tilbage eller mist dit job og din ret til at være i Danmark. Det er udbredt, at landmænd kræver at få en del af lønnen betalt tilbage, fortæller en række ukrainere, der arbejder eller har arbejdet i dansk landbrug, til Fagbladet 3F.

Men erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer vil ikke forholde sig til landbrugsmedarbejderes tilbagebetaling af løn, men skriver blot følgende i en kort e-mail til Fagbladet 3F:

- Landbrug & Fødevarer er, som du ved, ikke en arbejdsgiverforening, og derfor kan vi heller ikke udtale os som sådan. Arbejdsgiverforeningen på området er GLS-A. Det er Landbrug & Fødevarers klare holdning, at man om virksomhedsejer skal sikre sig, at man på alle måder behandler sine medarbejdere ordentligt.

Fagbladet 3F har ellers forelagt systemet med tilbagebetaling og spurgt formanden for Landbrug & Fødevarer, landmand Søren Søndergaard, om han synes, at det er fair, og om organisationen vil gøre noget ved det. Men det er ikke lykkedes at få kommentarer fra Søren Søndergaard, der selv som svineproducent tidligere har måttet efterbetale penge i faglige sager rejst af 3F på vegne af rumænske arbejdere.

Læs også: Betal jeres løn tilbage, eller forsvind

Tilbagebetaling dokumenteret

Fagbladet 3F har dokumenteret, at svineproducent Morten Clausen fra Tinglev i Sønderjylland gennem flere år har krævet, at en ukrainsk fodermester skulle betale en betydelig del af sin løn tilbage måned efter måned.

Ifølge 28-årige Denys’ egen opgørelse har han som fodermester betalt i alt 102.000 kroner tilbage til landmanden i løbet af sin ansættelse fra sommeren 2017 til foråret 2021. Tre andre fodermestre fortæller også til Fagbladet 3F, at de ligeledes har betalt en anseelig del af deres løn tilbage til samme landmand – i alt langt over 100.000 kroner.  

Svineproducent Morten Clausen oplyser til Fagbladet 3F, at han ingen kommentarer har til sagen.

Heller ikke rådgivningsfirmaet Landbosyd, hvor landmand Morten Clausen er kunde, vil forholde sig til sagen: 

- Som udgangspunkt har jeg ingen kommentarer til den omtalte sag. Det er en sag imellem 3F og arbejdsgiveren, skriver direktør Dennis Calender i en e-mail til Fagbladet 3F.

Se de skjulte optagelser: Her betaler fodermester Denys noget af sin løn tilbage til svineproducenten Morten Clausen:

3F: Det skal stoppe

At medarbejdere er nødt til at aflevere en betydelig del af deres løn til deres arbejdsgivere for at få lov til at beholde jobbet, skal stoppe straks. Det mener Den Grønne Gruppe i 3F, som organiserer udenlandske fodermestre i Danmark.

3F vil have gjort op med ”forfærdelige forhold” i landbruget.

- Arbejdsgivere udnytter groft unge, udenlandske mennesker, der bliver misbrugt som billig arbejdskraft. Disse groteske forhold er med til at ødelægge dansk landbrugs ry og kan gøre det svært at få folk til at arbejde i branchen. Der er i den grad brug for en hurtig og omfattende oprydning blandt brodne kar i branchen, og her burde erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer gå forrest, siger gruppeformand Peter Kaae Holm. 

Presser lønnen ned

Gruppeformanden peger på, at medarbejderes tilbagebetaling af løn ikke kun er et problem for de ansatte, som bliver presset til at give en del af deres løn retur for at få lov til at beholde deres arbejde. Det er også et problem, fordi disse tilbagebetalinger underminerer de gældende regler i branchen og er med til at presse lønnen for andre ansatte i landbruget ned, mener han.

De seneste ni år er antallet af udenlandske fodermestre i Danmark mere end ottedoblet fra 360 i 2011 til 2.961 i 2020, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Med fodermesterordningen kan en arbejdstager uden for EU arbejde som fodermester eller driftsleder i landbruget, hvis de har en kontrakt på en bestemt månedsløn. I 2021 skal lønnen være mellem 28.000 og 31.000 kroner om måneden inklusive pension og tillæg afhængigt af landsdel.

Lønnen skal sikre, at de udenlandske arbejdstagere ikke bliver underbetalt i forhold til deres danske kollegaer.

Direktør: Ingen skal betale noget tilbage

Direktøren for GLS-A, Jens Poulsen, oplyser, at der ikke blandt medlemsvirksomhederne hos GLS-A har været sager, hvor fodermestre er mødt med krav fra arbejdsgiveren om at skulle betale en del af lønnen tilbage.

 - Alle medarbejdere – herunder udenlandske fodermestre – skal naturligvis have den løn, som de har krav på. Ingen skal betale noget tilbage til arbejdsgiveren, uden at der er et grundlag for det, siger Jens Poulsen og fortsætter:

- Er der eksempelvis indgået en aftale om, at fodermesteren lejer en bolig af arbejdsgiveren, skal fodermesteren betale den aftalte husleje.

Den ukrainske fodermester hedder i virkeligheden ikke Denys. Han ønsker ikke at stå frem med sit ansigt og rigtige navn, fordi han frygter, at det vil skade hans mulighed for at arbejde i landbruget i Danmark. Og fordi han er bange for at blive lagt for had af landsmænd, der allerede arbejder inden for det danske landbrug eller ønsker at gøre det. Fagbladet 3F er bekendt med de ukrainske fodermestres sande identitet.