En forudsætning for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter Ukrainerloven, er, at man er ukrainsk statsborger. Men nogle af ansøgerne er slet ikke ukrainske statsborgere. Andre forlod Ukraine helt tilbage i 2018 eller 2019, mens andre skrev i deres ansøgning, at de ikke forlod Ukraine på grund af krigen.

De har fået afslag på opholdstilladelse, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt hos Udlændingestyrelsen. I alt 55 personer i 42 sager har fået afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Ekspert i udlændingeret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, lektor Peter Starup, siger, at det er forventeligt, at også “chanceløse “ personer søger opholdstilladelse.

- Hvis folk ikke kender reglerne godt nok, prøver de måske og ser, hvad der sker. Nogle ansøgere har måske også skævet til andre lande, der har lempeligere regler og troet, at Danmark lå på linje med dem, siger han.

Han pointerer, at der også kan være tale om “lykkeriddere”, der tager chancen.

- Andre kommer måske bare til dumme sig og uforvarende forringe deres situation. For eksempel dem, der skriver i deres ansøgning, at de ikke forlod Ukraine på grund af krigen, siger han.

Udlændingestyrelsen vil ikke oplyse nationaliteten på de to ikke-ukrainske statsborgere med henvisning til reglerne om databeskyttelse. 

Loven bliver ændret

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan Danmarks nabolande Sverige, Norge, Finland og Tyskland har lempeligere regler end Danmark, når det gælder ukrainske krigsflygtninges mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse. For eksempel i Sverige, hvor skæringsdatoen er 21. oktober 2021.

Et klart folketingsflertal stemte 9. juni for at ændre særloven. Det skete, efter at Fagbladet 3F afdækkede, hvordan flere ukrainske familier var kommet i alvorlig klemme, fordi de ved krigens udbrud 24. februar, hverken opholdt sig i Ukraine eller Danmark, hvilket var en forudsætning for midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Skæringsdatoen for, hvornår krigsflygtninge kan få midlertidig opholdstilladelse, er i særloven nu flyttet fra 24. februar til 1. februar 2022.

Krigsflygtninge kan formentlig få opholdstilladelse

25 ud af de 55 personer, der har fået afslag, er rejst ud af Ukraine i februar 2022 – og kan dermed måske blive omfattet af de nye regler. 

En af de familier, der formentlig kan ånde lettet op, er gravide Tetiana Kornieieva, hendes mand, Pavlo Kornieiev, og deres fireårige søn. Familien var to uger inden, Rusland invaderede Ukraine 24. februar, rejst på ferie i Mellemøsten. Efter krigsudbruddet turde familien ikke vende tilbage til deres lejlighed i Kharkiv, hvor bomber og missiler regnede ned over Ukraines næststørste by.

De rejste i stedet til Odense, hvor Tetiana Kornieievas ukrainske bror bor og arbejder. De fik i maj afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark, men med den reviderede særlov i hånden, undgår de formentlig nu en enkeltbillet ud af Danmark.

Udlændingestyrelsen oplyser, at styrelsen først begynder at sagsbehandle afslagene på opholdstilladelse, efter at loven er trådt i kraft torsdag.

Ukrainere stadig i klemme

Fagbladet 3F’s aktindsigt viser, at 12 af de personer, der har fået afslag, er rejst ud af Ukraine i januar 2022.

Er det bare ærgerligt for dem, eller kunne politikerne godt have lagt skæringsdatoen endnu længere tilbage?

- Om datoen skulle have være rykket endnu længere tilbage, er jo et rent politisk spørgsmål, som der er forskellige holdninger til. Danmark har ikke nogen forpligtelser eller bindinger på, hvor datoen skal ligge. Men der må jo være en grund til, at politikerne er endt med at  vælge 1. februar som skæringsdato, siger lektor Peter Starup.