Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sag om rumænsk lastbilchauffør, der kører Ikea-varer i Norden, er i dag startet i Københavns Byret. Han kræver dansk løn og efterbetaling for millionbeløb. Sagen handler om underbetaling og brud på EU’s regler og kan sende chokbølger gennem transportbranchen, hvis chaufføren vinder.

Hovedpersonen i retssagen, den rumænske langturschauffør Emilian Tudor Jetzi, håber bare på retfærdighed i Københavns Byret.
FOTO: Privat

Kan et transportfirma, der kører møbler for Ikea i Norden, slippe afsted med at betale slovakisk løn til sine rumænske chauffører, selvom de kun kører i Danmark, Sverige, Norge og Finland og aldrig transporterer gods i Slovakiet eller Rumænien?

Det spørgsmål tog Københavns Byret i dag onsdag fat på, sammen med krav om efterbetaling på 1,8 millioner kroner til en rumænsk langturschauffør og en række brud på både dansk lovgivning og EU’s regler.

Hvis chaufføren vinder sagen, kan den sende chokbølger gennem transportbranchen og åbne for en lang række søgsmål fra andre østeuropæiske chauffører.

Først skal byretten tage stilling til, om chaufførens jobmæssige tilknytning til Danmark er stor nok til, at sagen kan afgøres i retten Danmark. Det talte sagens to advokater henholdsvis for og imod i byretten.

Sag mod Ikeas transportleverandør

Sagen gælder den rumænske chauffør Emilian Tudor Jetzi, der har anlagt sagen mod Ikeas transportleverandør, Bring Trucking. Det sker med hjælp fra den rumænske transportfagforening SLT og 3F Transport, der begge ønsker at få afklaret, om EU’s regler kan sikre fair transport.

Bring Trucking er ejet af den norske stat, men Emilian Tudor Jetzi var formelt ansat i virksomhedens datterselskab i Slovakiet og på en slovakisk kontrakt, der udløste en løn på 381 euro. Den steg dog til 458 euro om måneden plus skattefrie kørepenge.

Det er advokatfirmaet Bjørst og advokat Christian Riewe, der har stævnet Bring Trucking Slovakia på vegne af Emilian Tudor Jetzi. Det sker med krav om efterbetaling af forskellen mellem slovakisk og dansk løn i en periode på fem år. I alt 1,8 millioner kroner.

Bliver kørt fra Bukarest til Kastrup i minibus

I retten oplyste Emilian Tudor Jetzi, at han fik jobbet gennem en kammerat, der allerede arbejdede i Bring Trucking A/S. Han fortalte videre, at han aldrig kørte gods i Slovakiet i de seks år, han var ansat i firmaet.

Han var kun i Slovakiet, når han sammen med tre til seks andre chauffører blev kørt med minibusser fra Bukarest i Rumænien til Slovakiet.

- Fra Slovakiet blev vi kørt videre til Danmark, hvor min lastbil holdt parat hos Bring Truckings kontor og plads i Kastrup. Så gjorde jeg lastbilen ren og smed min kuffert ind. Transporten var organiseret af Bring, sagde Emilian Tudor Jetzi.

Han forklarede videre, at en arbejdsperiode varede to til fire måneder med kørsel stort set kun i Skandinavien og med overnatninger i førerhuset. 

- Kørslen blev styret af en disponent i Kastrup, som jeg var i daglig kontakt med, forklarede han. 

Han fik varer i Danmark og kørte dem til Sverige, Norge og Finland. Når en arbejdsperiode var slut, blev han i minibus kørt tilbage til sin familie i Rumænien. Han var sammen med familien i to uger, før han blev kørt tilbage til Kastrup og startede forfra på en arbejdsperiode. 

Bring: Det er ikke udstationering

Advokat Christian Riewe prøvede at bevise, at den rumænske chaufførs base var i Danmark, og at arbejdet først startede i Kastrup. Bring Truckings advokat Thomas Ryhl forsøgte det modsatte, da administrerende direktør for Bring Trucking A/S i Slovakiet, Martin Luptak, var i vidneskranken.

Han oplyste, at firmaet har 50 ansatte, heraf over 450 chauffører, og pointerede, at der ikke var tale om udstationering af chauffører.

- Chaufførerne ansættes i Slovakiet, betaler skat i Slovakiet og aftaler ferie med kontoret i Slovakiet. Hvis en chauffør skal fyres, sker det også fra Slovakiet. Lønnen betales efter slovakisk lov, hvilket for chauffører er mindst 1,2 gange gældende minimumsløn i Slovakiet, ligesom diæter er fastsat efter slovakisk lov, forklarede Martin Luptak.

Hverken Thomas Ryhl eller Martin Luptak ønskede at kommentere retssagen yderligere. De henviste til John Eckhoff, der er pressechef hos ejerne af Bring Trucking Posten Norge AS.

- Jeg har ingen kommentarer, så længe sagen kører, siger John Eckhoff. 

Vil sende chokbølger i branchen

Advokat Christian Riewe vil gerne kommentere, og han slår fast, at det vil sende chokbølger gennem transportbranchen, hvis byretten lader sagen køre i Danmark, og Emilian Tudor Jetz ender med at vinde den.

- Alle vil jo nærlæse dommen og se, hvor mange andre chauffører, der har været ansat under lignende forhold, siger han og forsætter:

- Det vil kalde på en politisk løsning, fordi der helt åbenbart er et problem, som ikke har været hensigten med det indre marked. Vi mener, at det her er en form for social dumping. Men hvis vi vinder sagen, frygter jeg, at modparten anker til landsretten, fordi sagen har så stor betydning. Bring har mange chauffører ansat med base i Danmark, siger Christian Riewe.       

Håber på retfærdighed

Jan Villadsen, formand for 3F Transport, er ikke spor i tvivl.

- Det er vores klare vurdering, at den rumænske chauffør har været udstationeret i Danmark og derfor har krav på løn efter dansk niveau og vores overenskomst i Danmark. Vi har blandt andet anlagt sagen på baggrund af EU’s udstationeringsdirektiv og princippet om, at ansatte skal have lige løn for lige arbejde i samme land, har han tidligere slået fast.

Hovedpersonen i sagen, Emilian Tudor Jetzi, håber på retfærdighed.

- Det er det eneste, jeg ønsker mig. Ikke kun for mig, men for alle mine chaufførkolleger i transportbranchen, siger Emilian Tudor Jetzi, der fortsat vil arbejde som lastbilchauffør.

Der ventes, at byretten i København træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan fortsætte i Danmark, i løbet af fire uger.