Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

TEMA
Metro
TEMA
Metro

Danske firmaer har lært af udenlandske svindelmetoder på Metro Cityringen, og problemer med løndumping, utallige uheld og prisskred vil kun blive værre fremover, advarer tidligere metroarbejder.

Robert er han en af de 200 ansatte, der blev snydt for tusindvis af kroner i løn af sin arbejdsgiver, det italienske betonfirma CIPA.

Mens Dronning Margrethe, statsministeren og overborgmesteren i går kørte paradekørsel i den nye Metro Cityring under jorden, stod de mænd, der har knoklet med at bygge selve metroen, ovenpå i den kolde efterårsvind.

Ingen af metroarbejderne var inviteret med i det fine selskab, og i stedet brugte de dagen på Rådhuspladsen på at demonstrere mod udnyttelse af arbejderne.

Rumænere, polakker, litauere, portugisere og danskere stod side om side med bannere på flere sprog, der gjorde klart, at metroen er “bygget på social dumping”.

LÆS OGSÅ: Ny metro har kostet 100 milliober kroner i social dumping

- Vi kunne sagtens sige, at vi fejrer, at metroen åbner. Men jeg mener, at Danmark skal se på dette projekt og lære af det. Det burde få alle alarmklokker til at ringe. For det var ikke et godt byggeprojekt, fortæller Robert Marinescu.

Blev selv snydt for løn på Cityringen

Han er formand for den rumænske klub under Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening (3F BJMF) og arbejdede selv på metroen i fire år.

Her var han en af de 200 ansatte, der blev snydt for tusindvis af kroner i løn af sin arbejdsgiver, det italienske betonfirma CIPA. 

CIPA endte med at blive dømt for lønsvindel for 22 millioner kroner - penge de måtte betale tilbage til de ansatte. Sagen er den største sag om social dumping i Danmarkshistorien.

LÆS OGSÅ: Metrofirma idømt historisk bod på 22 millioner for lønsnyd

- Dengang troede jeg, at CIPA var de værste. Men når vi ser tilbage nu, kan vi se, at der var rigtig mange firmaer, der snød og svindlede på metroen, siger Robert Marinescu.

- Der var mange arbejdsulykker, som firmaerne gemte væk, så ingen så det. Og mange af dem, der blev underbetalt, var bange for at snakke med fagforeningen. Fordi mange selskaber sagde: Går du til fagforeningen, er du fyret, fortæller han.

Advarer: Mere snyd på vej

Det er problemer, der vil gentage sig mere og mere i Danmark fremover, mener Robert Marinescu, der selv er dansk gift og bor her fast.

- Alle de udenlandske selskaber, der kommer hertil, betaler mindre end mindstelønnen her. Og samtidig lærer de danske selskaber af de udenlandske. Så vi har et problem i Danmark nu, siger han.

For tiden bliver der bygget mere metro i København. Sydhavnsmetroen kommer til at koste ni milliarder kroner, mens andre store projekter enten lige er gået i gang eller venter på at starte. 

Storstrømsbroen til 2,1 milliarder er så småt begyndt, og det største af projekterne, Femern Bælt-forbindelsen, er stadig i sin spæde start.

LÆS OGSÅ: Danmarks to største løndumpere arbejder nu på Storstrømsbroen

Alle projekterne har udenlandske hovedentreprenører, der skal stå for de gigantiske offentlige byggerier.

- Det bliver kun værre i de næste mange år. Der kommer til at rejse utallige arbejdere hertil fra Østeuropa, som ikke kender det danske system. Det gør det utrolig let for selskaberne at snyde dem og kun aflønne arbejderne med 10 euro i timen, forklarer Robert Marinescu.

LÆS OGSÅ: Italiensk metro-snyd: Rumænere får 65 kroner i timen

- Og de østeuropæiske arbejdere er lykkelige, fordi de synes det er en god løn. De er vant til at få seks euro i timen. Derfor er det let for firmaerne at blive rige ved at arbejde her i Danmark. Det burde vække alle alarmklokker, for fortsætter det sådan på andre byggeprojekter her i landet, vil det ende i et kollaps, advarer han.