Før pilen over eleverne for at se deres uddannelsesvalg.

Blandt plancher med tysk grammatik, madpakker og uret, der tæller ned til frikvarter, har særligt ét spørgsmål rumsteret i hovederne på 9.A på Kirstinedalsskolen de seneste måneder:

Hvad skal de lave, når grundskolen slutter lige om lidt?

Lige præcis deres uddannelsesvalg har rigtig mange politikere haft en mening om de seneste måneder: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse.

I 2016 spåede en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at Danmark vil mangle 70.000 faglærte i 2025. Og regeringen har fastsat et mål om, at 20 procent af en årgang som 9.A skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I disse uger er virksomheder begyndt at melde, at de mangler faglært arbejdskraft allerede nu.

Det er heller ikke gået hen over hovedet på 9.A i Køge.

- Vi har hørt virkelig meget om erhvervsuddannelser, siger 15-årige Farid Ur-Rehman og spærrer øjnene op i vantro.

- Men det er desværre ikke noget, der rigtig interesserer mig.

Han vil i gymnasiet, så han senere kan blive jurist, tandlæge eller læge.

Hans klassekammerat Simone Sigersen er skeptisk over for erhvervsuddannelsernes charmeoffensiv. Intet kan være så godt, som de giver udtryk for, at det er, mener hun. Og så kan det ikke være hendes ansvar alene at hjælpe Danmark ud af den kommende håndværkerkrise.

- Man tænker lidt, at den må en af de andre 5,6 millioner mennesker i Danmark tage, siger hun.

I dag har de som resten af landets unge valgt en ungdomsuddannelse.

Størstedelen af de unge i 9.A har valgt det almene gymnasium. Kun en tiendedel har valgt en erhvervsuddannelse. De tre vil henholdsvis være mekaniker, tømrer og maler. Og så er der to, der har valgt den nye EUX-uddannelse, hvor man kombinerer en gymnasieuddannelse med en erhvervsuddannelse. Det betyder, at de unge får en studenterhue, samtidig med at de også bliver for eksempel elektriker eller tømrer.

Dermed har 20,8 procent af klassen valgt en erhvervsuddannelse. Det er faktisk en smule over sidste års landsgennemsnit på 18,5 procent - men stadig langt fra ambitionen om 25 procent.

Og måske skal svaret på den lille stigning i erhvervsuddannelser findes bag en blå dør ikke så langt fra klasselokalet, mener klassens lærer.

Her sidder uddannelsesvejleder Birgitte Hybholt fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Køge Bugt.

Man skulle nærmest tro, at hun fik penge for at tale positivt om erhvervsuddannelserne, siger eleverne i 9.A.

- Det har faktisk været lidt irriterende, når man hellere vil høre om gymnasiet, mener de to ambitiøse og kommende handelsskoleelever, Emilie Larsen og Alberte Bruun eksempelvis.

Mor håber på gymnasiet

Men for Birgitte Hybholt har det været vigtigt at udfylde de huller, som hun mener, de unge har, når det kommer til viden om erhvervsuddannelserne.

- Af en eller anden mærkelig grund ved de ofte rigtig meget om gymnasiet, men ikke så meget om erhvervsuddannelserne. Det prøver jeg så at fortælle dem om.

Hendes indtryk er, at eleverne faktisk bliver interesserede, når de hører om at blive faglært - særligt om muligheden for at læse videre med en EUX, der både giver en studenterhue og et håndværk.

- Et eksempel er en fyr, der helt sikkert skulle i gymnasiet. Men så kommer han ind til mig og siger, at han ikke helt ved, hvad han egentlig skal på det gymnasium. Han vil hellere være elektriker. Da jeg spurgte ind, viste det sig, at det var hans mor, der synes, at han skal være student, fordi det vil give flere muligheder i livet. Det kan man jo så diskutere, om det er rigtigt, siger Birgitte Hybholt. Han endte med at vælge en EUX.

Tvillingebrødrene Oliver og Tobias Krohn i 9.A vil være henholdsvis tømrer og mekaniker og har især fundet inspiration hos familiemedlemmer, der er håndværkere.

- Jeg tror, det kommer til at tage længere tid at erstatte en mekaniker end en kontorarbejder. Der er stadig nogle ting, som robotter ikke kan løse, siger Tobias Krohn.

Og så er der Julie Torlyk, der gerne vil væk fra skolebænken og ud i virkeligheden og arbejde blandt mennesker. Derfor har hun valgt at blive maler.

- Der er mange, som bare vælger gymnasiet, fordi det er det, alle gør, og der er gode fester. Men jeg vil gerne prøvet noget nyt, siger hun.

Enkelte elever peger på, at niveauet ikke virkede særligt højt på erhvervsskolerne, da de besøgte dem. De mener, de fik bekræftet fordomme, som at eleverne drikker energidrik og er på Facebook i timerne. Og så der er ikke samme sociale sammenhold som på gymnasiet.

Mange nikker genkendende til forestillingen om, at en erhvervsuddannelse er noget, man tager, når ens karakterer ikke er gode nok til gymnasiet.

Og så er der flere, der forklarer, at interessen for et håndværk simpelthen ikke er der. Og at det vigtigste er at vælge det, der interesserer én.

Dermed rimer elevernes forklaringer fint på en undersøgelse, som Center for Ungdomsforskning lavede i 2015 blandt 1.367 elever. Her var konklusionerne, at eleverne godt kunne se idéen i hurtig jobstart og en stærk, faglig identitet med en håndværksuddannelse. Men at gymnasiet i sidste ende giver flere muligheder.

På Kirstinedalsskolen har uddannelsesvejleder Birgitte Hybholt en overvejende teori om, hvorfor flere unge ikke bider på en erhvervsuddannelse:

- Jeg tror simpelthen, de køber sig tid ved at blive tre år mere i skolesystemet i gymnasiet. De er uafklarede og ved ikke, hvad de vil. Derfor tror jeg, at det kunne være rigtig smart, hvis de kunne få noget mere tid, for eksempel i form af et 11. skoleår. Men det ville jo kræve en større reform at skolesystemet.

Hvad sker der, hvis man vælger forkert?

I 9.A er Trine Jørgensen en af dem, der har valgt et ekstra skoleår i form af 10. klasse for netop at få mere tid - og bedre karakterer. Hun vil gerne være arkitekt.

Hun fortæller, at hendes mor er elektriker, men før det var hun kok. Og før det egentlig også pædagog.

Det var dengang, man bare kunne skifte, siger hun. Før karakterkrav, fremdriftsreform og nulfejlskultur.

Og det understreger følelsen af, at nu skal man træffe et endegyldigt valg, før klokken lige om lidt ringer ud:

- Det er lidt presset. Du har kun denne her ene chance til at vælge, ellers skal du selv betale for din uddannelse. Og de fortæller måske ikke så meget om, hvad der sker, hvis man så vælger forkert og ikke kan komme videre?

Fotos: Joachim Rode