Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den tyske budtjeneste Gorillas vokser med lynets hast og har lige slået sig ned i Danmark. Men i Tyskland har myndighederne netop konstateret brud på arbejdsmiljøreglerne og vil udstede bøder til Gorillas.

Den tyske arbejdsminister Hubertus Heil mødtes i juli med utilfredse Gorillas-bude, som demonstrerer over dårlige løn- og arbejdsforhold. Det har nu fået myndighederne i Berlin til at iværksætte en kontrolaktion mod den hurtigtvoksende budtjeneste Gorillas.
Annette Riedl/DPA/Ritzau Scanpix

Mens budtjenesten Gorillas torsdag i sidste uge slog dørene op i København med ekspreslevering af dagligvarer på 10 minutter, er der i hjembyen Berlin problemer med at sikre ordentlige arbejdsvilkår for de mange ansatte. 

De lokale myndigheder har efter kontrolbesøg fundet flere brud på arbejdsmiljøloven på 13 forskellige varelagre i den tyske hovedstad, skriver flere tyske medier.

Den berlinske borgmester med ansvar for beskæftigelsesområdet, Elke Breitenbach fra partiet Linke, oplyser til Fagbladet 3F, at indsatsen sker som et led i at sikre ordentlige arbejdsvilkår hos Gorillas.

- Vi er bevidste om medarbejdernes usikre arbejdssituation og overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Vi har meget tidligt sat ind mod disse overtrædelser og gennemført sundheds- og sikkerhedskontroller. Tilsyneladende spiller arbejdsmiljø kun en underordnet rolle hos Gorillas og andre leveringstjenester. Det accepterer vi ikke. Det handler om medarbejdernes rettigheder og krav på gode arbejdsforhold, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Elke Breitenbach.

Bøder til Gorillas

Borgmesteren vil ikke oplyse præcist, hvilke overtrædelser, der er tale om, men ifølge flere tyske medier vil myndighederne nu udstede bøder til Gorillas.

Gorillas vil ikke kommentere den aktuelle sag, indtil der er faldet en afgørelse, men over for Berliner Morgenpost har budtjenesten tidligere afvist beskyldninger om underbetaling og blandt andet forklaret det med mindre fejl i et lønsystem.

Bude mødtes med arbejdsminister

Myndighedernes fokus på Gorillas kommer, efter at den tyske arbejdsminister Hubertus Heil fra partiet SPD i juli mødtes med en gruppe utilfredse Gorillas-medarbejdere i Berlin.

De utilfredse medarbejdere går under navnet “Gorillas Workers Collective” og har de seneste måneder protesteret over dårlige forhold hos Gorillas og blokeret flere af virksomhedens varelagre.

På mødet med Gorillas Workers Collective opfordrede Hubertus Heil de lokale myndigheder til at se nærmere på arbejdsvilkårene, og det har altså ført til kontrolaktionen i Berlin.

Ansatte hos Gorillas i London i England, Düsseldorf i Tyskland og Brügge i Belgien har også strejket og protesteret over manglende lønudbetalinger og dårlige arbejdsvilkår hos Gorillas.

Vokser med lynets hast

Gorillas er i de seneste måneder vokset med lynets hast og er nu til stede i en lang række storbyer i både Europa og USA. På det danske marked er det især finskejede Wolt, der bringer takeaway-mad ud med blå cykelbude, som Gorillas udfordrer med sit løfte om at levere dagligvarer inden for 10 minutter.

Wolt har bebudet, at de også vil slå sig på ekspreslevering af dagligvarer, og firmaet bliver dermed en direkte konkurrent til Gorillas.

Gorillas vurderes at have en værdi på mere end én milliard euro.

3F: Vi holder øje

Historierne om dårlige arbejdsbetingelser for budene hos Gorillas bekymrer forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen, Karsten John Kristensen. 

- Jeg har hørt historierne om, at ansatte nedlægger arbejdet og er utilfredse med måden, firmaet håndterer problemerne på. Gorillas har indtil videre lovet, at de vil overholde dansk lovgivning og sikre ordentlige arbejdsvilkår, så det har vi selvfølgelig tænkt os at holde øje med, siger Karsten John Kristensen.

I modsætning til Wolt, der ikke selv ansætter sine bude, men benytter sig af “selvstændige” bude, så ansætter Gorillas sine egne bude på lønmodtagervilkår.

Men det er ifølge Karsten John Kristensen ikke ensbetydende med, at alt er, som det skal være. 

- Det er klart, at vi er positive overfor, at de tager ansvaret for deres ansatte i modsætning til mange andre firmaer i den branche. Men hvis det at ansætte bare betyder, at man klemmer alt tænkelig arbejdskraft ud af folk, uden at tænke på arbejdsmiljø og sikkerhed, så er det bekymrende, siger han.

Vil ikke tegne overenskomst

Fagbladet 3F har været i kontakt med Gorillas danske pressetjeneste og blandt andet spurgt til, hvordan arbejdsvilkårene for de danske bude vil adskille sig fra de vilkår, som nu fører til protester og myndighedskontroller i Tyskland.

- Vores ansattes sikkerhed og trivsel er vores topprioritet. Derfor er det selvsagt naturligt for os at følge alle love omkring arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi følger naturligvis alle danske sundheds- og sikkerhedslove og gør vores ypperste for altid at sikre de bedst mulige forhold, lyder det i et skriftligt svar.

Gorillas oplyser, at selskabet ikke har nogen planer om at tegne overenkomst, men vil tilbyde ordnede og gode løn- og ansættelsesvilkår.