Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Politikerne er rådvilde, når Skat svindles for milliarder, og der hvidvaskes milliarder gennem Danske Bank, men det forholder sig helt anderledes, når det gælder snyd blandt de fattigste danskere, skriver Rasmus Jønsson.

Arkivfoto

Folk uden arbejde kan meget snart forvente, at de får overvåget hvor meget elektricitet, de dagligt forbruger i deres private hjem. Fagbladet 3F kan afsløre, at en række af Folketingets partier er ved at lægge sidste hånd på en politisk plan for, hvordan man kan forhindre snyd med kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp.

Og for dem, der en gang imellem kritiserer politikerne for at være fantasiløse og handlingslammede, virker det til, at det nye politiske udspil bliver et stort hold kæft-bolsje. For politikerne er både meget kreative og vil gå meget langt i deres tiltag. Der skal løftes dyner, tjekkes lufthavne og overvåges brug af opvaskemaskine og andre elektroniske apparater.

Jura og politik

Selvom udspillet endnu ikke er offentliggjort, kan Fagbladet 3F fortælle, at flere eksperter i jura er betænkelige ved dele af udspillet. Kritikken fra eksperterne handler blandt andet om, at udspillet går for langt i forhold til at krænke privatlivet, og at det er på kant med persondataforordningen.

Slagsmålet mellem juraen og politikken kommer med garanti til at fylde en del, når udspillet bliver offentliggjort. Men mon ikke politikerne i sidste ende trækker det længste strå. Det viser de fleste erfaringer fra lignende sager.

Det er jo åbenlyst, at det er vigtigt at få stoppet svindel med de offentlige ydelser. Penge skal bruges på dem, der har brug for det, og tilliden til vores systemer skal være i top. Set i det perspektiv er det fint, at politikerne har fokus rettet mod at få stoppet snyd og bedrag.

Hvad med de store fisk?

Men de metoder og redskaber, de vil bruge til at afsløre misbrug blandt den fattige del af danskerne, vil en del nok mene er ude af proportioner. Særligt når det sammenlignes med, at der næsten er radiotavshed fra politikernes side, når det handler om at bekæmpe svindel i overklasse-Danmark.

Og her er endda tale om svindel af en helt anden kaliber. Under finanskrisen så vi, hvordan det  lykkedes banditter i habitter at tømme millioner af kroner fra flere af landets banker. Det hele endte med en redningsaktion bygget op af midler fra samfundskassen. Lytter man til vandrørene fra finansverdenen, kan man høre, af flere af de finansbanditter er i fuld sving med at bygge store forretninger op igen. Imens ser landets politikere passivt til.

Vi har også lige været vidne til den absurde sag, hvor Skat er blevet svindlet for milliarder af kroner. Selvom der her er tale om gigantsvindel med samfundets penge, har politikerne virket helt rådvilde. De fleste er bare krøbet i skjul, indtil sagen var overstået.

I øjeblikket kan vi så følge Dansk Banks hvidvaskningssag til 55 milliarder. Indtil videre kan den politiske aktivitet på den sag måles til et par enkelte pip fra vores erhvervsminister. Mens den sag udvikler sig dramatisk, bruger politikerne så tiden på at finde ud af, hvordan de kan jage kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse.

En populær valgdisciplin

Klapjagten på samfundets fattige og laveststillede er kun lige begyndt. For i takt med at vi nærmer os folketingsvalget, vil den tage yderligere til. Det er nemlig en disciplin, som mange politikere - særligt i den blå lejr - elsker, når der er valg i sigte.

For det er åbenbart langt lettere at lade sig forarge og handle på svindel i bunden end i toppen af samfundet. Men man skal ikke have en doktorgrad i økonomi for at regne ud, at økonomisk vil det gavne samfundsøkonomien langt mere at sætte hårdt ind mod svindlerne i habitter!