Alexander Sokoler
Isa Kowalski Samuelsen
Marianne Troelsen SkouTEMA
Sexchikane
Næsten hver tiende unge kvinde er blevet spurgt, om hun vil have sex mod betaling eller en tjeneste, viser en ny undersøgelse foretaget for Fagbladet 3F.
Hvad tager du i timen? Hvad skal du have for et blowjob? Hvis du gi'r et knald, gi'r jeg en ...
Ja, mulighederne for upassende spørgsmål er mange. Og netop de uopfordrede henvendelser er ikke uvante for ganske almindelige danske kvinder.
En ny undersøgelse foretaget af Analyse og Tal for Fagbladet 3F viser, at 9,1 procent af de danske kvinder mellem 18 og 35 år uønsket har stået ansigt til ansigt med spørgsmålet om at bytte sex for penge eller tjenester.
Rikke føler sig udsat
Blandt dem er 25-årige Rikke Petersen. Sent en fredag aften stod hun alene foran en 7-Eleven i indre København, mens veninderne var inde at handle. Ud af det blå henvender en fremmed mand sig til Rikke Petersen.
"Hvor meget koster du?" Spurgte han.
- Jeg synes, det er skræmmende, at jeg ikke kan få lov at stå i fred. Jeg føler mig udsat, forklarer Rikke Petersen.
Rikke Petersen rystede manden af sig og afviste ham, men oplevelsen sætter nogle tanker i gang hos den unge kvinde.
- Det var meget chokerende. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Fremstår jeg virkelig sådan? Fortæller hun.
Læs også: Unge kvinder udsættes for massiv sexchikane
Det er jo ikke et overgreb
Når en mand foreslår sådan en handel til en kvinde, er det sjældent, fordi hun fremstår som prostitueret. Ifølge Kenneth Reinicke, lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet, kan den måde, vi diskuterer prostitution i offentligheden på, påvirke de danske mænds holdninger til kvinder generelt.
- Der er en udbredt opfattelse hos nogle mænd, at kvinder er til at købe. At seksuelle ydelser er til salg, siger han.
Det gælder hovedsageligt, hvis mænd går til en prostitueret, men kan altså også påvirke deres syn på helt almindelige kvinder, der til dagligt ikke tager penge for sex.
- Manden tænker måske: Hvis jeg bare spørger pænt, kan vi godt indgå en aftale. Der er jo ikke et overgreb, men en handel, forklarer Kenneth Reinicke.
