“Hér har vi virkelig behov for arbejdskraft, så vi sørger for, at ni ud af ti elever får praktikplads. Og samtidigt får vores virksomheder en økonomisk bonus.”

Sådan forpligtede arbejdsgiverne sig i 2017, da de udpegede 33 såkaldte fordelsuddannelser - uddannelser, hvor der er særligt stort behov for arbejdskraft i fremtiden.

Men nu viser nye tal, at arbejdsgiverne inden for hver tredje af de 33 uddannelser alligevel ikke kan leve op til målet om praktikpladser til 90 procent af de praktiksøgende. Nærmere bestemt var der 13 uddannelser på listen, som ikke kom i hus.

Særligt inden for industrien og træfagene skuffer tallene, og det til trods for, at arbejdsgiverne selv har bedt om at komme på listen og samtidig råber op om mangel på arbejdskraft.

Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri, kalder tallene for træfagenes byggeuddannelser, som blandt andet omfatter tømrere, “rigtigt ærgerlige.”

Et af kravene til fordelsuddannelserne er, at 90 procent af eleverne allerede tre måneder efter grundforløbets afslutning skal være ude i en uddannelsesaftale. Det var der på træfagenes byggeuddannelser kun 75 procent af eleverne, som var i 2017.

Louise Pihl vurderer, at en stor hurdle er, at erhvervsskolerne to gange om året spytter en kæmpe mængde elever ud, der skal have praktikplads her og nu. Tidligere kom eleverne, der skulle i praktik, ud fra skolerne løbende.

- Men nu kan virksomhederne ikke altid lige opsuge dem med det samme. Der kan godt gå lidt tid. Især hvis eleverne først begynder at søge meget tæt på, at deres grundforløb er slut. Så de 90 procent er et kriterie, der er meget svært at opfylde for en stor uddannelse som træfagene, forklarer Louise Pihl.

Desuden peger hun på, at der er meget store forskelle rundt om i landet på, hvor gode skolerne er til at hjælpe eleverne med at komme i praktik, og hvor gode eleverne er til at flytte sig efter de ledige pladser.

Erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen fra Dansk Industri er enig:

- Det er vigtigt, at skolerne sammen med eleverne er opmærksomme på, at man skal kigge på praktikpladser i god tid - helst inden man har brug for dem, siger Lone Folmer Berthelsen og tilføjer, at det er vigtigt, at skolerne har “et gedigent kendskab til de lokale virksomheder.”

Særligt for uddannelsen industrioperatør, som er en af de fordelsuddannelser, som ikke levede op til kravene, ser Lone Folmer Berthelsen grund til, at uddannelsesinstitutionerne hjælper til med at formidle kontakt til virksomhederne. 

- Før i tiden var folk på den uddannelse ofte allerede ude på arbejdspladserne og blev sat i gang med uddannelsen af deres arbejdsgivere. Men i dag tager mange voksne ledige også uddannelsen, og de har måske ikke et lige så stort kendskab til virksomheder med ledige praktikpladser, siger hun. 

Vi skal bare fortsætte

En anden barriere, som Louise Pihl fra Dansk Byggeri ser, er, at der stadig er “nogle strukturelle problemer” i forhold til de elever, der vælger EUX, altså en kombination mellem gymnasiet og erhvervsuddannelsen.

Mange virksomheder mener, at EUX-eleverne er for lang tid i skole og for lang tid væk fra virksomhederne. Derfor bliver de valgt fra, indtil de har overstået en af de lange skoleperioder, og det gør, at mange EUX-elever, der er på tømreruddannelsen, er lang tid i skolepraktik.

Både Lone Folmer Berthelsen og Louise Pihl afviser generelt, at man har slået et for stort brød op i forhold til at opfylde målene.

- Det er en svær opgave, og det vidste vi godt, men der er gjort et stykke arbejde, og det skal vi bare fortsætte med, siger Louise Pihl.

3F’s forbundssekretær Søren Heisel bakker de to repræsentanter fra arbejdsgiverforeningerne op: 

- Jeg er helt enig med arbejdsgiverne i, at det er en god ide, at eleverne og skolerne retter blikket mod praktikpladserne lidt tidligere. Og så kunne virksomhederne passende udvise samme rettidige omhu og sørge for at uddanne tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i god tid, så vi ikke hvert tiende år bliver overrasket over, at der mangler kvalificeret arbejdskraft, fordi arbejdsgiverne har sovet i timen, siger han.