DMI spår op helt op til 30 grader på varmebarometeret i denne uge. Og når de varmere temperaturer rammer Danmark, bliver det automatisk mere fristende at trække i noget mere køligt tøj. Shorts! Også når man render rundt i de lumre kontorlandskaber på arbejdspladsen.

En undersøgelse foretaget for Fagbladet 3F viser dog, at en tredjedel af de adspurgte ikke må iklæde sig den noget udskældte beklædningsgenstand på jobbet.

For den unge gruppe mellem 18-29 år er tallet 36 procent, og for de 50-59-årige er tallet oppe på 38 procent for de adspurgte, der ikke må have shorts på i deres jobfunktion.

Men hvad er det med de shorts, der er så upassende? Så upassende at nogle arbejdspladser vælger at indføre et forbud, som det blandt andet skete på Jyllands-Posten sidste sommer. Ifølge ph.d. og lektor ved Designskolen Kolding, Else Skjold, er undersøgelsen et udtryk for, hvad det er for et arbejdsmiljø vi har i Danmark – nemlig et meget uformelt et af slagsen. Der er dog stadig rigtig mange erhverv, hvor det simpelthen ikke ville gå at troppe op i shorts, forklarer hun.

- Det ville typisk være noget, der har med penge at gøre. En advokat for eksempel. Eller hvis man er en mand, der skal sidde og udtale sig om seriøs økonomi på fjernsynet, har vi en forestilling om, at man ikke kan gøre det i shorts. Så er man ikke en autoritet. Det betragtes som fritidstøj. Det er fordi, den måde, vi klæder os på, ligger meget, meget dybt i vores kultur. Så små ændringer kan virke meget voldsomt, selvom det bare er et par shorts, siger Else Skjold.

- Men danskerne bliver tit beskyldt for, at vi ikke gør så meget ud af vores påklædning. Det er simpelthen bare, fordi vi er meget afslappede, forklarer hun.

Mændenes tur

Til gengæld, påpeger Else Skjold, er det noget nyt, at det er mændenes tur til at få kommenteret og debatteret deres valg af tøj i den offentlige debat. Det har nemlig traditionelt set været kvinderne, der har skullet høre for, hvilket tøj de går rundt i – uanset hvilket og hvor højt et embede, de bestrider.

– Og der kan vi bare se, at turen er kommet til mændene. Det er fordi, mændene selv er begyndt at overskride nogle grænser for, hvad for noget tøj man må have på. Det er en slags kropsfrihedskamp, som mænd kæmper. Retten til at bære shorts, siger Else Skjold.

Arbejdspladsen bestemmer

Juraprofessor Ole Hasselbach har oplevet utallige af sager om påklædning på arbejdspladsen gennem tiden. Han forklarer, at det er arbejdsgiverens ret at bestemme, hvad dresscoden på en arbejdsplads skal være. Men, siger juraprofessoren, der skal være en saglig begrundelse for at forbyde bestemte beklædningsgenstande.

- Arbejdsgiveren kan jo opgive det reglementarisk på arbejdspladsen, hvad medarbejderne må gå i, men de skal have en saglig begrundelse – ellers er de imod overenskomsten. Og en saglig begrundelse kan være, at det drejer sig om hensynet til virksomheden. Det betyder noget for dens image, at kunderne ikke opfatter medarbejderne som noget, der ligner en lazaron, siger Ole Hasselbach.

Juraprofessoren peger dog på, at det er let som arbejdsgiver at slippe igennem med et påklædningspåbud med henvisning til, at man som medarbejder skal optræde med en form for værdighedsprofil udadtil.