Hvert år får tusindvis af danskere en tennisalbue, allergi, astma eller en anden sygdom eller lidelse på grund af deres arbejde. Men en tredjedel af de praktiserende læger har slet ikke anmeldt en erhvervsskade de seneste to år.

Ifølge den seneste statistik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er antallet af anmeldte erhvervssygdomme faldet fra 21.246 i 2013 til 18.157 i 2017. Og af et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Beskæftigelsesudvalget i Folketinget fremgår det, at en tredjedel af de cirka 3.400 praktiserende læger i Danmark ikke har anmeldt en erhvervssygdom i de seneste to år.

“Alle alarmklokker bør ringe”

Og det er alt for lidt, mener 3F.

- Vi har et kæmpestort problem med underrapportering af erhvervssygdomme og erhvervsbetingede lidelser. Når de ikke bliver anmeldt, har den tilskadekomne ikke mulighed for at få erstatning. Det går ud over de af vores medlemmer, som har været udsat for belastninger eller skadelige påvirkninger på deres job, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Af ministerens svar fremgår det også, at andelen af praktiserende læger, der har anmeldt en erhvervssygdom, er steget fra 45 procent i 2012 til 67 procent i 2017. Men det ændrer ikke på, at der stadig er et alvorligt problem, mener Ulla Sørensen.

- Alle alarmklokker bør ringe, når en tredjedel af de praktiserende læger ikke har anmeldt en eneste erhvervssygdom i to år. Det er meget bekymrende, siger Ulla Sørensen.

- Der er alt for mange herhjemme, som kommer ud for en ulykke eller får en sygdom på grund af deres arbejde. Og lægerne er simpelthen nødt til at blive bedre til at anmelde sagerne, siger hun.

Risikerer bøde eller fængsel

Ifølge arbejdsskadeloven skal læger anmelde alle sygdomme, som de kan konstatere - eller har en mistanke om - skyldes belastninger eller skadelige påvirkninger på jobbet. Uanset om sygdommen er varig eller ej, og uanset om den tilskadekomne har givet sit samtykke til en anmeldelse.

En læge, der ikke anmelder en erhvervssygdom til Arbejdstilsynet eller AES, kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Hvor mange gange, at en overtrædelse af anmeldepligten har ført til en straffesag mod en læge, har Arbejdstilsynet ikke specifikke data på. En sådan opgørelse vil kræve manuel gennemgang af cirka 10.000 sager for hvert år i perioden 2011-2017, skriver ministeren i sit svar til Beskæftigelsesudvalget.

Indskærper anmeldepligt

Troels Lund Poulsen har bedt Arbejdstilsynet informere de læger, der ikke har anmeldt en erhvervssygdom i de seneste to år, om deres anmeldepligt.

- Jeg lægger som beskæftigelsesminister vægt på, at alle formodninger om erhvervssygdomme bliver anmeldt, så vi sikrer, at mennesker, der er syge på grund af deres arbejde, får den erstatning, som de er berettiget til. Samtidig giver de anmeldte erhvervsbetingede sygdomme vigtig viden til den forebyggende arbejdsmiljøindsats, skriver ministeren i sit svar til Beskæftigelsesudvalget.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFIKKEN

Det er ikke første gang, at der er problemer med underrapportering af erhvervssygdomme. I 2012 blev det konstateret, at over halvdelen af de praktiserende læger i 15 måneder ikke
havde anmeldt en eneste erhvervsbetinget lidelse, og Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl er overrasket over, hvor galt det stadig står til.

- Det er helt uacceptabelt, at så mange læger ikke har anmeldt en erhvervssygdom. Det kan godt være, at lægerne har travlt, men en anmeldelse er ikke bare en lille bureaukratisk opgave. Der er rigtig mange mennesker, hvis tilværelse er afhængig af, at deres sag bliver anmeldt, siger Christian Juhl.

- Så det skal lægerne se at få rettet op på, siger han.

Papirarbejdet kommer i anden række

En analyse foretaget af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) sidste år viste, at antallet af patienter pr. praktiserende læge er steget siden 2012 og i 2018 i gennemsnit lå på 1.643, hvilket var det højeste niveau nogensinde.

Det kan være en af grundene til underrapporteringen mener Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, som udstikker de faglige og kliniske retningslinjer for de praktiserende lægers arbejde.

- Der bliver færre læger og flere patienter, og vi er i dag tilmed pressede med opgaver, som før lå på sygehusene. En læges primære opgave er at behandle sine patienter, og så kan det godt være, at papirarbejdet og de administrative opgaver, som vi får flere og flere af, kommer i anden række, siger Anders Beich.

Potentiale til forbedringer

Han påpeger, at en del af forklaringen på, at en tredjedel af de praktiserende læger ikke har anmeldt en erhvervssygdom, kan være, at de i stedet har henvist patienten til en arbejdsmedicinsk klinik, som så har anmeldt sagen.

- Men vi kan nok ikke tale os bort fra, at der kan være tale om, at vi ikke har levet op til vores pligt til at anmelde i nogle tilfælde, og dermed er der et potentiale til forbedringer. Og det er selvfølgelig kritisk for borgeren, hvis der er reelle erhvervssygdomme, som ikke bliver anmeldt, fordi lægen har for travlt eller er udbrændt, siger Anders Beich.

- Hvis den slags administrative opgaver skal løses, så kunne man med fordel begynde at udlicitere nogle af lægens opgaver til hjælpepersonale, hvilket allerede er i gang ude i klinikkerne, siger han.

Ud over sit svar til Beskæftigelsesudvalget har Troels Lund Poulsen ingen kommentarer til sagen, oplyser Beskæftigelsesministeriets presseafdeling.