Mens over fem millioner ukrainere ifølge FN er flygtet fra russiske bomber og belejringer, så tager mange af krigsflygtningene nu den modsatte tur over hjemlandets grænser. 

Det er tilfældet i sjællandske Furesø Kommune, hvor over hver tredje krigsflygtning, der har fået midlertidig opholdstilladelse, er rejst tilbage til Ukraine.

16. juni havde kommunen registreret 180 indrejste ukrainere. 63 af dem er rejst hjem igen. 

Det oplyser Mette Ertmann Palsbjørn, sekretariatsmedarbejder hos Furesø Kommune.

- Vores indtryk er, at de primært rejser hjem, fordi der ikke længere er krigshandlinger i deres hjemby. Vi hører også, at de er glade for at vende hjem til deres mænd og børnene til deres fædre. Der er nok også en afsmittende effekt. Når først nogle begynder at rejse, følger andre efter, siger Mette Ertmann Palsbjørn til Fagbladet 3F.

Hun vurderer, at Furesø Kommune er blandt de kommuner, hvor flest ukrainske krigsflygtninge er rejst hjem.

Langt færre udrejste i andre kommuner

Hverken Udlændingestyrelsen eller Kommunernes Landsforening (KL) har overblik over, hvor mange ukrainere der er rejst hjem igen.

Men Fagbladet 3F har tal fra fem andre kommuner fra perioden 24. februar til 24. maj, som klart indikerer, at Furesø Kommune skiller sig ud med særligt mange hjemrejste ukrainske krigsflygtninge.

Struer Kommune oplyser, at 183 ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse. Skønsmæssigt er 15 personer udrejst igen. 

Svendborg Kommune har modtaget 133 ukrainske flygtninge, fordelt på 75 voksne og 58 børn. Seks voksne samt tre børn har valgt at rejse hjem til Ukraine igen.

Vejle Kommune har fået 401 ukrainske flygtninge med opholdstilladelse, som fordeler sig på 238 voksne og 163 børn. 28 er rejst tilbage til Ukraine – 18 voksne og 10 børn.

Lolland Kommune har taget imod 61 voksne og 45 børn, og her er otte voksne og tre børn siden udrejst.

Fanø Kommune skulle have modtaget ni flygtninge, men to har forladt Danmark inden ankomst til Fanø, så antallet endte på syv.

Erhvervsliv hjalp

Mette Ertmann Palsbjørn oplyser, at Furesøs erhvervsliv spillede en aktiv rolle i forbindelse med modtagelsen af flygtninge fra Ukraine.

Produktionsvirksomheden Aasted i Farum arrangerede i marts 2022, at to busser hentede en gruppe ukrainere til Furesø fra virksomhedens fabrik Daniko i byen Chernyakhiv omkring 150 kilometer vest for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Virksomheden tilbød at hente de pårørende til arbejdere på fabrikken efter Ruslands invasion af Ukraine i februar.

98 pårørende til medarbejdere på fabrikken valgte at stige på busserne til Danmark. Det er hovedsageligt kvinder og børn, som nu altså i større stil vender tilbage.

Mænd har forbud mod at forlade Ukraine, hvis de er i den kampdygtige alder mellem 18 og 60 år.

Myndigheder mangler overblik

Udlændingestyrelsen har ikke et fyldestgørende kendskab til, hvor mange af de 23.153 krigsflygtninge, som pr. 16. juni har fået midlertidig opholdstilladelse, der er rejst tilbage til Ukraine.

Det skyldes, at der ikke er systematisk kontrol ved indrejsen, ligesom mange ukrainere har kunnet indrejse visumfrit, hvor styrelsen heller ikke automatisk inddrages eller orienteres, når folk ønsker at forlade landet igen.

Det oplyser Udlændingestyrelsens pressemedarbejder Dennis Nielsen til Fagbladet 3F.

Udlændingestyrelsen kan dog oplyse, at der pr. 15. juni var frafaldet 546 ansøgninger om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. 

Yderligere 164 ansøgninger var registreret som afgjort med begrundelsen “udrejst”.

Den foreløbige opgørelse omfatter alene sager, hvor ansøger har kontaktet Udlændingestyrelsen og tilkendegivet, at den pågældende ønsker at frafalde sin ansøgning.

Det er ikke nødvendigvis alle, som vælger at kontakte myndighederne ved frafald af ansøgning eller udrejse.

Heller ikke KL har endnu overblikket over antallet af hjemvendte ukrainere, men her arbejder man på at skaffe sig et overblik over situationen i landets kommuner, oplyser KL.