Hvis du skal til lægen i arbejdstiden, må du som udgangspunkt selv betale for det. Men hvad nu hvis man ikke engang har mulighed for at gå til lægen i arbejdstiden?

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget for Fagbladet 3F af Analyse Danmark svarer 36 procent af 3F’erne, at de ikke har mulighed for at gå til læge, tandlæge eller fysioterapi i arbejdstiden. For medlemmerne i transportgruppen er tallet 57 procent.

Og det er også sådan, at reglerne ser ud i overenskomsten, forklarer forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe Frank Boye.

- Vi har kun fuld løn under sygdom. Det betyder, at hvis det ikke er noget akut, så er der ikke i sygdomsreglerne betalt løn på den dag, hvor man går til lægen. Det er også, hvis man bliver syg midt på dagen.

- Og man kan jo godt gå til lægen, man skal bare selv betale for det på den pågældende dag. Det er det, der er hele problematikken. Det er ikke aftalt med arbejdsgiveren, siger Frank Boye.

Problem for chauffører

Men for særligt lastbilschauffører kan det være et problem at finde tid til at gå til lægen i arbejdstiden, siger forhandlingssekretæren.

- Hvis man kører lastbil, som de fleste gør i vores gruppe, og man ligger og kører en tur fra København til Aalborg, så er det ikke så nemt at gå til læge midt på dagen. Det er hele humlen i problemet, siger Frank Boye, der udmærket kan forstå dilemmaet, som altid bliver bragt op, når der forhandles overenskomster.

- Det er noget, der altid kommer krav på. Problemet er jo bare, når man forhandler overenskomst, at der skal to parter til at blive enige. Men det er i hvert fald noget, vi tænker på, siger Frank Boye.

Afhænger af alvoren

Professor i erhvervsret Ole Hasselbach forklarer i forhold til juraen på det her område, at det som udgangspunkt er for egen regning, hvis man skal gå til lægen. Men det afhænger også af lægebesøgets karakter.

- Man er jo nødt til at snakke med sin ledelse om det, for det er jo også et spørgsmål om, hvorvidt det er nødvendigt eller ej. Det kan jo være svært at vide i første omgang. I sin yderste konsekvens, må man jo få en udtalelse fra lægen om, at det er nødvendigt, at man kommer til læge. Så langt skulle det jo nødig komme. Det ville jo være noget pjat, siger han.

Ole Hasselbach vurderer også ud fra tallene i spørgeskemaundersøgelsen, at de adspurgte, der svarer, at de ikke har mulighed for at gå til lægen, sandsynligvis ikke har afklaret det med sin arbejdsgiver, og det vil han klart anbefale, at man gør, hvis det drejer sig om alvorlig sygdom.

- Man må finde ud af det med sin arbejdsgiver. Det er jo urimeligt, hvis folk ikke kan få lov til at tage til lægen eller tandlægen. Det går jo ikke. Det kan virksomheden ikke været tjent med at stille op med som image, siger Ole Hasselbach.

Frank Boye fortæller også, at der er eksempler på større arbejdspladser, hvor der bliver lavet en lokal aftale på det her område.

- Men man bør snakke med sin arbejdsgiver, hvis det er alvorlig sygdom. Der er masser af mennesker, der laver interne aftaler om det her. Hvis det drejer sig om, at man skal til speciallæge eller sådan noget. Så er der jo masser af medarbejdere, der går ind og laver en aftale, siger Frank Boye.

Forskelsbehandling

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, er spørgeskemaundersøgelsen et udtryk for den forskelsbehandling, der er af de månedslønnede og de timelønnede.

- Det er en forskelsbehandling af folk, men det har jo med tradition at gøre, fordi vores overenskomst er bygget op omkring manuelt arbejde. En times betaling for muskelkræftsindsats om jeg så må sige.

- Når det er sådan, at du har et manuelt job, så forventer arbejdsgiveren tilstedeværelse hele tiden. Modsat nogle funktionærgrupper, der kan benytte sig af flextid, hvor de så kan gå til læge, eller hvad det nu måtte være. Så der er en asymmetri mellem, om du er time- eller månedslønnet på det her område, siger Henning Jørgensen, der er helt enig med Frank Boye i, at det vil være rimeligt, hvis forholdene for de timelønnede bliver bedre, når det drejer sig om muligheden for at kunne gå til lægen.

- Man må lave retfærdighedsbetragtninger i det her og gøre dem gældende i en overenskomstsituation. For det er da urimeligt, at man behandler folk meget uens, men det gør vi altså. Funktionæren har alt for mange privilegier i forhold de timelønnede, men sådan er det altså, lyder det fra Henning Jørgensen.