Gå til hovedindhold
Hver fjerde har fået en træls overraskelse, da de mistede jobbet, og dagpengene gik ind på kontoen, viser en survey fra 3F blandt 3F'ere med erfaring med ledighed.
Jonas Vandall Ørtvig/Scanpix

Ved du, hvor meget du får i dagpenge, hvis du mister dit job? Én ud af fire gør ikke. - Ledige har svært ved at få dagpengene til at slå til, lyder det fra en forbruger- og privatøkonom.

De fleste får en slem overraskelse, når fyresedlen er landet, og dagpengene går ind på bankkontoen. For 26 procent er dagpengene nemlig lavere, end de havde ventet.

Det viser en ny rundspørge, som 3F har lavet blandt godt 1.300 medlemmer, som fik dagpenge i august måned.

Godt hver tredje kendte til dagpengenes størrelse i forvejen, men stort set ingen blev positivt overrasket over beløbet. 28 procent svarede, at dagpengene hverken var højere eller lavere, end de havde forventet.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea siger, at dækningsgraden er lav, for eksempel sammenlignet med overgangen fra arbejdsmarkedet til pension, hvor man som tommelfingerregel opfordrer folk til at have 80 procent af deres løn. Hun fortæller også, at hendes egne undersøgelser over en årrække har vist, at ledige har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

- Din økonomi er indrettet efter din løn. Når du er ledig, falder din indtægt. Varer ledigheden ikke så længe, kan du måske indhente det. Men varer det længe, kan det give større problemer, siger hun.

Få et overblik først

Ann Lehmann Erichsen forklarer, at tommelfingerreglen siger, at to voksne skal have et rådighedsbeløb på 8.500 kroner til mad, tøj, gaver, fornøjelser med videre, efter at de faste udgifter er betalt. For en enlig er det 5.000 kroner.

- Bliver man ledig, må man få et overblik over, hvor meget der kommer til at mangle på kontoen hver måned. Måske kan noget skæres væk, for eksempel abonnementer, siger Ann Lehmann Erichsen, som desuden opfordrer folk til at kontakte sine kreditorer:

- Har man for eksempel boliglån, så tal med banken, og forklar situationen. Vis, at du har overblik. Måske kan du få en periode med ydelsesstop. Det samme gælder dit realkreditinstitut eller andre kreditorer. Normalt vil de gerne hjælpe med at finde løsninger, for de ønsker ikke, at du får store økonomiske problemer, siger hun.

Få en opsparing

I Arbejdernes Landsbank vurderer privatøkonom Brian Friis Helmer, at det er svært at klare sig på dagpenge i det lange løb.

- De færreste vil kunne klare deres udgifter i det lange løb med en halv indtægt. Er der kun én voksen i husstanden, så kan det hurtigt begynde at se svært ud. Så det er ikke lutter lagkage at være på dagpenge, fastslår Brian Friis Helmer.

Han anbefaler generelt, at folk får sig en opsparing:

- Hvis man bliver ledig, går der måske 8.000 kroner mindre ind på kontoen hver måned. Derfor er det en god idé at have en buffer, så man har noget at spæde til med og kan klare sig gennem de første måneder. Forhåbentlig får man så et arbejde igen, siger Brian Friis Helmer.

Han opfordrer ligesom Ann Lehmann til, at man kontakter sin bank.

- De vil gerne hjælpe og eventuelt komme med nogle forslag. Det er bedre at være på forkant, siger han.