Gå til hovedindhold

Knap hver fjerde dansker har ikke nok luft i budgettet til for eksempel en uforudset tandlægeregning eller en vaskemaskine, der går i stykker, viser undersøgelse.

Selvom det er de voksne, der står med de ubetalte regninger, er det børnene der rammes hårdest.
Arkivfoto: Scanpix

23 procent af danskerne har ifølge dem selv ikke nok luft i budgettet til at dække større uforudsete udgifter. Det kan for eksempel være en ekstra tandlægeregning eller hvis vaskemaskinen, opvaskemaskinen eller bilen går i stykker.

Det fremgår af en undersøgelse fra Analyse Danmark, der har spurgt et repræsentativt udsnit på 1.083 danskere for Fagbladet 3F.

Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) pointerer, at forskningen viser, at jo mere man er uden for arbejdsmarkedet på grund af for eksempel sygdom, handicap, misbrug eller arbejdsløshed, jo sværere er det at få pengene til at slå til.

Ledighed slår hårdt

Hårdest ramt er de ledige, hvor over halvdelen - 54 procent - ikke har luft nok i budgettet til uforudsete udgifter. Derimod har 79 procent af danskerne, der har et arbejde, luft nok i budgettet.

- Der kan selvfølgelig også være nogle, der ikke er så gode til at prioritere deres indkomst. Men problemer med uforudsete udgifter hænger mest af alt sammen med lave indkomster og fattigdom, siger hun og fortsætter:

- For nogle familiers vedkommende hænger det sammen med indførelsen af reformer, der for eksempel har betydet loft over kontanthjælp og integrationsydelse, der har ramt hårdt i bestemte grupper af familier, siger hun.

Analysen viser også, at flere kvinder end mænd ikke har en opsparing - nemlig 30 procent, hvor det kun gælder 17 procent af mændene.

- En del af de reformer, som folketingspolitikerne har vedtaget, har resulteret i, at der er kommet flere udsatte og fattige familier. Set fra et børneperspektiv er der grund til alvorlig bekymring, når begge forældre gennem flere år har en lav indkomst, siger hun.

Børn rammes hårdest

Anne-Dorthe Hestbæk slår fast, at selvom det er de voksne, der står med de ubetalte regninger, er det børnene, der rammes hårdest. Konsekvenserne af lav indkomst forfølger børnene gennem hele livet.

- Børn, der vokser op i lavindkomstfamilier, slutter folkeskolen med dårligere karakterer. Færre søger ind på og gennemfører en erhvervsuddannelse, siger hun og fortsætter:

- De har lavere livsindkomst og er mere syge end gennemsnittet. Det, der skal til for at ændre på tingene, er først og fremmest, at forældrene får et arbejde. Ikke kun på grund af økonomien, men også af sociale årsager, siger hun.

Hun oplyser videre, at hvert fjerde barn fra en lavindkomstfamilie ikke har været på en uges ferie det seneste år - de 25 procent er fattige børn.

Blandt de 18-29-årige kniber det også alvorligt med økonomien. 41 procent har ikke en opsparing til at dække uforudsete udgifter.

- Når det gælder unge mennesker, må vi formode, at en del af dem er på vej et andet sted hen via en uddannelse, der fører til job, hvor de med tiden vil gå fra en lav til højere indkomst, siger Anne-Dorthe Hestbæk.