Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er svært at hitte rundt i sundhedssystemet, især hvis man er ufaglært eller bærer af flere sygdomme. Og det skaber ulighed. Der er brug for, at systemet blive tunet mere ind på de mennesker, der virkelig har brug for sundhedsvæsenet, siger ekspert.

For mange er dét at navigere rundt på et hospital eller forstå hele sundhedsvæsenet en jungle.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Man siger, at ingen kan læse, hvad lægen skriver på recepten – ud over apotekeren.

Men mange kan faktisk heller ikke forstå, hvad lægen siger eller fortæller – eller hvordan man skal navigere rundt i hele den jungle, der hedder sundhedsvæsenet.

Faktisk har helt op til 20 procent af danskerne svært ved at finde vej i sundhedssystemet. Og ser man på folk, der har flere sygdomme bag sig, også mentale, er andelen helt oppe på 30-40 procent.

Det viser undersøgelser fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet (AU), der er førende inden for dansk forskning i såkaldte “sundhedskompetencer”.

Der er gode og dårlige

Sundhedskompetencer er kort fortalt vores evner til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer i beslutninger om sundhed.

Der er stor forskel på, hvem der har gode eller mindre gode sundhedskompetencer.

Ifølge undersøgelser er de, der har en lav uddannelse, en anden etnisk baggrund end dansk eller mange samtidige sygdomme, særligt udfordrede.

Det fortæller Helle Terkildsen Maindal, der er professor og forskningsleder ved Institut for Folkesundhed ved AU. Og udfordrede sundhedskompetencer kan have store konsekvenser:

- Dét, vi ser, er, at de borgere, der har færrest sundhedskompetencer, også har en forøget risiko for at dø tidligere, de har flere sygdomme, de har dårligere madvaner, de drikker mere, siger Helle Terkildsen Maindal.

Nemmere at navigere

Dén skævhed, som også skyldes uddannelse og andre sociale ting, kan være svær at gøre noget ved i sundhedsvæsenet.

- Men dét, man kan ændre ved, er de systemer, der møder borgerne. Og hvis de bliver nemmere at navigere i, kan vi ændre på uligheden i optimalt udbytte af vores velfærds- og sundhedsydelser, siger Helle Terkildsen Maindal.

Som Fagbladet 3F har beskrevet, har den 60-årige jord- og betonarbejder Henrik Kjøng Nielsen og hans hustru Leni Hein de seneste år hvirvlet rundt i sundhedssystemet på grund af Henriks helbred, der er kraftigt på retur.

- Den udfordring, der ligger i at være syg og så samtidig skulle kæmpe med systemet og med et fagsprog, man ikke forstår en meter af… Dér har vi været helt lost. Vi har bøvlet med papirer og skemaer og hevet os i håret, fortalte Leni Hein til Fagbladet 3F.

Og den slags udfordringer er desværre meget velkendte, siger Helle Terkildsen Maindal. 

Hun nævner som eksempel også de rutinemæssige indkaldelser til screening for brystkræft eller tarmkræft, som regionerne sender, når man når en vis alder.

- Nogen tror, at netop dé er i øget risiko for at få kræft, fordi de får det her brev. Vi er ikke alle fra en baggrund eller kultur, der har forudsætninger for at forstå et sådant brev. Vi er ikke alle opdraget i en familie, der er vant til at læse kompliceret stof. Og man kan sige, at vi nok ikke har formået at lave et samlet sundhedssystem, som er godt for den enkelte borger – slet ikke for de borgere, der har allermest brug for systemet, siger Helle Terkildsen Maindal.

Tage højde for uligheden

Man bør derfor opbygge nogle systemer, der tager mere højde for uligheden i sundhedskompetence, siger hun. 

- Vi skal arbejde med at gøre vores tilbud i sundhedsvæsenet mere differentierede. Det kan for eksempel ske ved, at man støtter nogle patienter ekstra. Mange patienter, især med flere sygdomme, er ofte udfordret med flere forskellige kontaktpersoner inden for forskellige sundhedsprofessioner. Burde man samle det for dem i en enkelt patientkoordinator, der fulgte dem hele vejen?

Man kunne også kigge på noget så umiddelbart simpelt som en indkaldelse til en operation.

- For nogen er den altså skrevet så kompliceret, at borgeren ikke engang kan finde ud af, hvor han skal parkere ved hospitalet, eller hvornår han skal faste. Han møder måske derfor op, men må sendes hjem igen. På den måde risikerer man at tabe nogen i systemet, og udeblivelse er en stor omkostning for sundhedsvæsenet, siger Helle Terkildsen Maindal. 

- Måske skal man lave pixiudgaver af vigtig information eller for eksempel video og på den måde støtte helt almindelige mennesker, der har allermest behov for vores sundhedssystem, for hvorfor skal det være så kompliceret?, spørger hun.

Spørg til netværk

I Henrik Kjøng Nielsen og hans hustru Lenis tilfælde fik de hjælp af en socialrådgiver i 3F til at navigere rundt i systemet. 

- Jeg kan ikke anbefale nok, at man søger professionel hjælp, inden man drukner i det hele, lød parrets råd.

Og dén pointe passer også med noget af den forskning, som Helle Terkildsen Maindal står bag.

For når en sygeplejerske eller læge sidder med en patient, kan det være afgørende at spørge til, om patienten har nogen at støtte sig til.

- Hvem hjælper dig med det her? Har du en nabo? Noget familie? Sådanne spørgsmål kan give personalet en opmærksomhed på, hvordan patienten har mulighed for at navigere i forhold til sin sygdom og i systemet. Derfor er det også vigtigt, at teori og praksis om sundhedskompetencer indgår som en væsentlig del i sundhedsuddannelserne, siger Helle Terkildsen Maindal.