Peter KeidingOm kort tid skal danskerne til stemmeurnerne. Vi skal stemme ja eller nej til at afskaffe EU’s forsvarsforbehold. Er du også rundforvirret over, hvad det handler om, er der hjælp at hente her, hvor du kan få svar på ti vigtige spørgsmål.
1. Hvad vil det overhovedet sige at have et “forbehold”?
Da danskerne i 1992 skulle stemme om at udvide EF til EU, altså fra Det Europæiske Fællesskab til Den Europæiske Union, blev det et nej. Dernæst fik politikerne forhandlet de fire forbehold hjem, altså EU-områder, som Danmark ikke deltager i:
- Euroen
- Retsforbeholdet
- Unionsborgerskab
- Forsvarsforbeholdet.
I 1993 stemte et flertal ja til at komme med i EU med disse fire forbehold.
2. Hvad er det, Danmark ikke deltager i på grund af forsvarsforbeholdet?
- Er ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet
- Kan ikke deltage i EU’s militære operationer
- Kan ikke deltage i fælles EU-operationer om at bekæmpe pirateri.
3. Hvad kan Danmark godt deltage i, selvom der er forsvarsforbehold?
- Civile missioner, hvor EU udsender politi og rådgivere
4. Hvordan hænger det sammen med de 18 milliarder ekstra, som politikerne vil bruge på forsvaret?
Det hænger ikke sammen. Eller i hvert fald næsten ikke: Milliarderne handler om penge, som Danmark vil bruge årligt på militæret for at nå op på de krav, som USA har stillet til Nato-samarbejdet. Det er udløst af Ukraine-krigen, ligesom afstemningen 1. juni, så her er der en lille sammenhæng.
5. Bliver Danmark tvunget til at deltage i en EU-hær, hvis vi stemmer ja 1. juni?
Nej. EU har ikke en hær og ingen planer om at oprette en. Og under alle omstændigheder er samarbejdet mellemstatsligt, hvilket betyder, at hvert enkelt land kan beslutte, om de vil deltage eller ej.
6. Hvad står der egentlig på stemmesedlen?
Der har været en del ballade om formuleringen af det spørgsmål, som vælgerne møder i stemmeboksen. Men nu er den landet på denne formulering:
“Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved af afskaffe EU forsvarsforbeholdet?”
7. Hvad er forskellen på Nato og på EU’s forsvarssamarbejde?
Den er stor. Nato er et decideret militært samarbejde, en forsvarsalliance mellem 30 lande, de fleste fra Europa, også USA, Tyrkiet og Canada. Nato har blandt andet en “musketered”, som betyder, at hele Nato er forpligtet til at forsvare ét land, hvis det bliver angrebet.
Sådan noget har EU slet ikke gang i.
8. Hvad har krigen i Ukraine at gøre med forsvarsforbeholdet?
Ruslands invasion har ført til, at de vestlige lande har sendt våben og anden militærhjælp til Ukraine. Det er primært sket gennem Nato, men også i EU har der været samarbejde om, hvordan man kan hjælpe det krigsramte land. Og en del af dette samarbejde kan Danmark ikke deltage i på grund af forsvarsforbeholdet. Det har fået den danske regering til at anbefale en afskaffelse.
9. Hvad mener partierne?
Blandt de partier, som p.t. stiller op til næste folketingsvalg, anbefaler 11 at stemme ja, mens tre anbefaler at stemme nej.
- Ja: Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre, Konservative, SF, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Veganerpartiet.
- Nej: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Nye Borgerlige.
10. Hvad anbefaler fagbevægelsen?
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anbefaler et ja. Det samme gør Dansk Metal.
De fleste andre fagforbund, herunder 3F, er neutrale og anbefaler hverken at stemme ja eller nej. Der er dog enkelte lokalafdelinger i 3F, som anbefaler et nej.
Se her, hvad vi skal stemme om 1. juni:
(kilde: Udenrigsministeriet)
