Gå til hovedindhold
Forhandlingerne i Forligsen er stadig i fuld gang.

Det fyger rundt med bud og gæt på forskellige udviklinger og scenarier i de offentlige overenskomstforhandlinger. Fagbladet 3F prøver at svare på nogle oplagte spørgsmål.

De seneste 24 timer har budt på forskellige drejninger i de overenskomstforhandlinger, som foregår lige nu i Forligsinstitutionen. Alle er enige om, at det er allersidste slutspurt. Men der er flere bud på udviklinger og scenarier. Fagbladet 3F forsøger her at svare på fem oplagte spørgsmål netop nu:

Hvad betyder det, at forhandlingerne nu igen er delt op i tre spor - stat, regioner og kommuner?

Det betyder, at man forsøger at lande tre forskellige aftaler i stedet for én samlet aftale. For lønmodtagerne betyder det, at de får større muligheder for at finde løsninger. Lander man en aftale ét sted, kan det presse et af de andre områder til at komme i hus. Men at der forhandles i tre spor er ikke ensbetydende med, at forligsmanden ikke vender tilbage til én samlet aftale.

Kan der komme forlig på nogle områder og ikke på andre?

Ja, der kan godt komme forlig på de enkelte områder. Men her har forligsmanden stadigvæk mulighed for at vælge at kæde de tre områder sammen i én fælles mæglingsforslag og altså sige, at hun ikke vil have tre forskellige mæglingsskitser, men kun én. Det ved ingen noget om nu.

Kan der komme en delvis konflikt? Enten på faggrupper eller på stat, region eller kommuner?

Ja, det kan der godt. Man kan godt forestille sig, at for eksempel regioner og kommuner kommer i hus, og så bliver der kun konflikt på statens område. Man kan også godt forestille sig, at en forhandlingsgruppe - for eksempel LO-gruppen - træder ud af en fælles løsning for hele Forhandlingsfællesskabet. I 2008 konfliktede for eksempel kun nogle faggrupper, især de kvindedominerede, mens blandt andre 3F’erne ikke gjorde.

Hvad betyder det for musketereden på arbejdstagersiden?

Som udgangspunkt betyder forlig på enkelte områder ikke nødvendigvis, at musketereden er brudt. Det, lønmodtagerne har sagt, er, at de vil gå i konflikt på en reallønsfremgang og en parallel lønudvikling med de private. Og den del kan godt være sikret både på det kommunale, regionale og statslige område - men så kan der være andre knaster, der ikke er i hus, og som gør, at nogen konflikter, mens andre ikke gør. Men der vil være en del i fagbevægelsen, der vil mene, at det er et brud på musketereden, mens andre foretrækker, at der kommer en løsning. Holdningerne hertil er forskellige fra forbund til forbund og vil mildt sagt blive diskuteret bagefter.

Risikerer nogle faggrupper, for eksempel lærerne, at blive efterladt?

Ja, det er der formelt set en risiko for - scenariet er muligt. Men det vil efterfølgende være forbundet med store omkostninger for fagbevægelsen og kunne skabe splittelse. Og man skal huske på, at alle fra lønmodtagersiden hele tiden har signaleret, at man vil bestræbe sig på, at ingen denne gang efterlades på perronen - som det var tilfældet med lærerne i 2013.

 

 

TEMAERSe alle