Ved du, hvad en fagforening er?

Det er et af de spørgsmål, som fagbevægelsens Jobpatrulje stiller, når de i sommerferien tager rundt og tjekker arbejdsvilkårene for tusindvis af unge, der knokler løs, mens alle andre holder ferie.

Men på årets første jobpatrulje lød svaret oftest “det øhh, det ved jeg ikke…”

- Jeg bliver fuldstændigt rystet over det, siger faglig sekretær i 3F Guldborgsund, Lena Blak Andersen. Hun var arrangør, da 3F Guldborgsund valgte at lukke hele afdelingen ned for at tage ud og patruljere blandt så mange virksomheder som muligt. 

Det gav en ny rekord: I alt nåede patruljen 200 virksomheder og talte med 103 unge på én dag.

De fortalte om manglende ansættelseskontrakter, og at de selv skal finde en afløser ved sygdom. Men stort set alle de 18 interviewere fra Jobpatruljen vendte også tilbage og fortalte, at der ikke var nogen af de unge, der vidste, hvad en fagforening er. Det bekræfter lokalkoordinator i Jobpatruljen, Tina M. Leire.

- Og det bliver ikke bedre år for år, siger hun.

- Det fortæller os, at man ikke længere taler om at være medlem af en fagforening derhjemme.

Hun medgiver, at unges sommerjob mange gange er det første møde med arbejdsmarkedet, og at de derfor lige skal lære, hvordan det fungerer.

- Men de skal også lære, at de ikke skal finde sig i hvad som helst, og hvis de ikke skal lære det fra forældrene, så ved jeg ikke hvorfra. Så må vi skubbe mere på i fagbevægelsens skoletjeneste, men vi prøver alt, hvad vi kan for at komme ud allerede, siger hun.

Forsker: Unge ender med at snyde sig selv

Debatten om unges manglende kendskab til den danske model har kørt i de senere år, påpeger Søren Kaj Andersen, Centerleder ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Og som en konsekvens er det blevet understreget, at der skal undervises i overenskomster og fagforeninger i samfundsfag i gymnasiet.

- Men man kan spørge sig selv, om man ikke skal endnu længere ned til de ældste klasser i folkeskolen, fordi det er her, de unge mennesker begynder at få deres første job, siger han.

Med det første job følger i sagens natur pligter, men de skal også lære, at der også følger rettigheder med, og at det hænger sammen med fagforeninger og de kollektive overenskomster, påpeger Søren Kaj Andersen. Men der skal gode argumenter og oplysning til for at bryde igennem til de unge, for et medlemsskab af en fagforening kommer ikke længere automatisk, som det gjorde engang:

- Selvom det som ung kan være naturligt nok, at man ikke melder sig ind i en fagforening, fordi man arbejder inden for et fag i et par måneder en sommer, så kan de ende med at snyde sig selv, hvis det fortsætter gennem årene, fordi de ikke har indsigt i, hvad de har ret til, når de kommer i deres første job som færdiguddannede, siger Søren Kaj Andersen.

Faglig sekretær: Ked af det på de unges vegne

En rettighed, de unge ofte ikke ved, at de har krav på eller får opfyldt, er ansættelseskontrakter. Særligt på restaurationsvirksomheder ser Jobpatruljen ofte, at de unge ikke har fået nogen ansættelseskontrakt, fortæller Lena Blak Andersen.

- Jeg bliver ked af det på de unges vegne, fordi det viser, at virksomhederne ikke tænker på de unge eller ikke lige synes, at de er vigtige.

Men hun ser alligevel et godt resultat af jobpatruljens indledende anstrengelser på Falster:

- Halvdelen af dem, jeg talte med, sagde, at vi gerne måtte kontakte dem med henblik på medlemsskab, da vi lige fik forklaret, hvad en fagforening er.