Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Få svar på de 10 vigtigste spørgsmål om den nye ferielov. Find ud af, hvordan din ferie bliver påvirket af overgangsordning og indefrysning. Og hvor mange feriedage, du har i 2020.

Har du styr på den nye ferielov? Her får du svar på de 10 vigtigste spørgsmål. Blandt andet om indefrysning og overgangsordning.
arkiv Ritzau Scanpix

Sommerferien er overstået. Sammen med badehåndklæder og solcreme er den gamle ferielov pakket væk og en ny træder i kraft i dag, 1. september.

Med den nye ferielov kan du blandt andet holde din ferie allerede måneden efter, at du optjener den. Nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse. Og alle lønmodtagere har ret til det samme antal feriedage, som de hidtil har haft.

Få svar på de 10 vigtigste spørgsmål om den nye ferielov herunder:

1. Hvad er samtidighedsferie?

Samtidighedsferie betyder, at du kan holde betalt ferie, så snart du har optjent den. De dage, som du optjener i den ene måned, kan du bruge til at holde betalt ferie for i den efterfølgende måned.

Du optjener fortsat 2,08 feriedage pr. måned og har ret til at samle dine feriedage og holde ferie, som du plejer, for eksempel tre ugers sommerferie.

2. Hvorfor optjente jeg kun 16,7 feriedage i 2019?

I overgangen til den nye ferielov har ferieoptjeningsåret i 2019 været forkortet. Du optjente derfor kun betalt ferie fra 1. januar til 31. august 2019, hvilket svarer til 16,7 feriedage. Du mister dog ikke ferie.

De feriepenge, som du optjente i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 (overgangsperioden), er blevet indefrosset og bliver udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.

Du vil dog stadig have ret til 25 feriedage, da du pr. 1. september 2020 begynder at optjene ferie, som du kan holde løbende.

3. Hvorfor bliver nogle af mine feriepenge indefrosset, til jeg går på pension?

Med indførelsen af den nye ferielov vil du i princippet optjene 10 ugers betalt ferie i 2020 mod normalt fem ugers betalt ferie. For at regulere dette er der indført en overgangsperiode fra 1. september 2019 til 31. august 2020.

De feriepenge, som du optjener i overgangsperioden, svarende til fem ugers betalt ferie, vil blive indefrosset og først udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.

4. Mister jeg ikke ferie, når pengene først bliver udbetalt den dag, jeg går på pension?

Du mister ikke noget ferie, selvom feriepengene indefryses og først bliver udbetalt, når du går på pension. De indefrosne feriepenge vil desuden blive forrentet, indtil du får dem udbetalt.

Det er Lønmodtagernes Feriemidler, der forvalter de indefrosne feriepenge, og du vil i første kvartal af 2021 modtage et brev fra fonden om det opgjorte feriebeløb. Det er vigtigt, at du kontrollerer oplysningerne i det brev.

Der er ikke stor forskel på indefrysningen og på den praksis, som vi har i dag. Med den nuværende ferielov ruller du nemlig kontinuerligt fem ugers betalt ferie foran dig, som du alligevel først ville få udbetalt den dag, du går på pension.

5. Hvordan ved jeg, hvilket beløb der bliver indefrosset i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020?

I første kvartal af 2021 kommer der et brev til alle lønmodtagere fra den nyoprettede feriefond, hvor det fremgår, hvor højt et beløb, der er blevet sat til side til udbetaling ved pension. Det er vigtigt, at du kontrollerer oplysningerne i det brev.

Du kan selv beregne beløbet ved at tage 12,5 procent af den lønindtægt, som du har haft i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

6. Kan jeg holde ferie, som jeg plejer, i 2020?

Ja, du har 16,7 feriedage, som du optjener i 2019. De 16,7 dage kan du bruge til at holde betalt ferie i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020.

Fra 1. september 2020, hvor den nye ferielov træder i kraft, vil du hver måned optjene 2,08 feriedage, som du kan bruge til at holde betalt ferie for i den efterfølgende måned - det, der hedder samtidighedsferie.

Det kan dog være en god idé at lægge lidt ferie til side allerede nu, hvis du gerne vil holde fire ugers sommerferie eller tre ugers sommerferie og én uges efterårsferie i 2020. Her rækker de 16,7 feriedage ikke. Du kan derfor overveje at få overført fem feriedage til 2020.

7. Hvad sker der med mit ferietillæg i den nye ferielov, og hvornår udbetales det?

Tillægget er stadig én procent, men kan være aftalt højere i nogle overenskomster.

Ferietillægget udbetales enten samtidigt med, at den tilhørende ferie bliver holdt, eller to gange årligt (med maj- og augustlønnen). Det er op til din arbejdsgiver at bestemme udbetalingsmåden.

8. Hvad sker der med feriefridage (den sjette ferieuge), Fritvalgs Lønkonto, med mere?

Den nye ferielov omhandler kun de fem ferieuger, som er sikret gennem ferieloven. Eventuelle ændringer til den 6. ferieuge med mere vil blive forhandlet gennem din overenskomst. Er der ikke overenskomst på din arbejdsplads, afhænger din ret til 6. ferieuge med mere af din individuelle ansættelsesaftale.

9. Hvad hvis jeg er ny på arbejdsmarkedet eller vender tilbage på arbejdsmarkedet i 2019?

Hvis du starter på dit første job eller vender tilbage til job efter orlov uden løn i løbet af 2019, så er der nogle særlige regler, du skal være opmærksom på.

Begynder du i arbejde i perioden 1. januar til 31. august 2019, så optjener du som alle andre 2,08 feriedage pr. måned. Disse kan du bruge til at holde betalt ferie for i perioden 1. maj til 30. september 2020. Hvis du begynder i job 1. januar 2019, vil du således have 16,7 dages betalt ferie.

Starter du derimod senere end 1. januar 2019, vil du optjene færre feriedage. Ender du med at stå med mindre end 8,4 optjente feriedage i 2019, kan du have mulighed for at afholde fondsferiedage fra 1. maj 2020 til 30. september 2020.

Fondsferiedage er indefrosne midler fra 1. september 2019 til 31. december 2019. Kontakt din lokale 3F-afdeling for at høre mere om dette.

10. Jeg har hørt, at lønmodtagere, der tidligere fik et feriekort, ikke længere får sådan et. Hvordan ved man så, hvad man har til gode? 

Det er rigtigt, at feriekortene er afskaffet. Hvis man er ansat med feriegodtgørelse, kan man se sine indberettede feriedage og optjent feriegodtgørelse på hjemmesiden www.feriepengeinfo.dk.