Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F Midtjylland og 3F Holstebro er gået i gang med at opspore hundredvis af håndværkere, der kan være blevet udsat for asbest i forbindelse med en stor renovering af en række boligblokke i Herning.

Alle håndværkere, der har arbejdet på renoveringen af Boligselskabet Fruehøjgaards afdeling Fruehøj i midten af Herning, opfordres af 3F til at sikre, at de bliver registreret i en asbest-protokol.
Bo Lundgaard/Herning Folkeblad

Alvorlige problemer med asbest og arbejdsmiljøet på et stort renoveringsprojekt af godt 300 lejligheder i Herning har fået 3F Midtjylland og 3F Holstebro til at indlede et større detektivarbejde.

De to 3F-afdelinger er gået i gang med at opspore alle håndværkere, der har arbejdet på projektet. Det sker for at sikre, at håndværkerne bliver registreret i en asbest-protokol og kan få erstatning, hvis de senere får lungehindekræft eller andre asbest-relaterede kræftsygdomme efter at have været udsat for de potentielt dødelige asbestpartikler.

- Det bliver et kæmpe opsporingsarbejde, men det er nødvendigt. Der har overhovedet ikke været styr på håndteringen af asbest i forbindelse med renoveringen, siger faglig sekretær Tommy Christensen, 3F Holstebro.

Mange ton asbest

Han arbejdede selv som murer i cirka fire måneder på Boligselskabet Fruehøjgaards flere hundrede millioner kroner dyre renovering af afdelingen Fruehøj, der begyndte i 2017 og blev afsluttet sidste år.

Hovedentreprenør på projektet var Enemærke & Petersen, som benyttede underleverandøren BR Miljøtech til nedrivningsdelen af opgaven.

- Der har været mange ton asbest på pladsen, og under nedbrydning af tagplader med asbest blev der ikke altid brugt åndedrætsværn. Nedrivningsarbejderne var udenlandske. I begyndelsen havde de en miljøvogn til at klæde om og gå i bad, men den blev beslaglagt af en byggeleder, som skulle have et sted at holde møder, siger Tommy Christensen.

- Så de gik bare rundt blandt os andre. De kan også være gået ned i byen og handle i arbejdstøj fyldt med asbeststøv, siger han.

Tommy Christensen undrer sig i dag over, at projektet ikke blev stoppet eller meldt til Arbejdstilsynet eller politiet.

- Havde mine kollegaer og jeg dengang vidst, hvor slemt det stod til, havde vi selv anmeldt det, siger han.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET

FOTO: 3F Midtjylland og 3F Holstebro

Byggeaffald havnede i plantage

Herning Folkeblad har i adskillige artikler beskrevet problemer med asbest og arbejdsmiljøet under renoveringen. Herunder, hvordan der gennem flere år angiveligt er blevet spredt asbest og tungmetaller omkring boligblokkene, der ligger i området ved Brorsonsvej og Grundtvigsvej i midten af Herning.

Den lokale avis har også dokumenteret, hvordan flere hundrede ton byggeaffald fra pladsen er blevet kørt usorteret ud i den lokale Rind Plantage, hvor det senere blev dækket til og brugt som underlag til en grusvej.

Et flertal i Herning Byråd har krævet byggeaffaldet i plantagen fjernet. Det skal ske senest 4. marts i år, men RGS Nordic, der blandt andet er specialister i behandling af forurenet jord og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, har på vegne af plantagen søgt om tilladelse til at bruge affaldet i en 350 meter lang jordvold ud til en motorvej i området.

- Men vi fastholder påbuddet om, at Rind Plantage skal fjerne byggeaffaldet, siger Lone Børlum (S), medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Herning og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Herning og Ikast-Brande.

135 miljøtilsyn

Ifølge Herning Folkeblad har ingeniørfirmaet Rambøll, der var ansat som bygherrerådgiver af Boligselskabet Fruehøjgaard, undervejs i renoveringsprojektet i 135 miljøtilsyn påpeget utallige overtrædelser af reglerne. Uden at nedrivningsfirmaet har rettet op på fejl og mangler.

Det har ført til hård kritik af en chefkonsulent i DI Dansk Byggeri, som over for Herning Folkeblad har påpeget, at nedrivningsfirmaet BR Miljøtech “konsekvent og systematisk har ignoreret de fleste love og regler”, og at der var foretaget over 10 gange flere miljøtilsyn end normalt på et renoveringsprojekt af denne størrelse.

Den kritik har DI Dansk Byggeri efterfølgende beklaget og taget afstand fra, da det ikke er brancheforeningens “politik at udtale sig om sådanne forhold i konkrete sager”. Fagbladet 3F har uden held forsøgt at få en kommentar fra chefkonsulenten i DI Dansk Byggeri.

Direktør: “Jeg har aldrig oplevet noget lignende”

Birgitte Juhl, der er direktør for Boligselskabet Fruehøjgaard, betegner over for Fagbladet 3F samarbejdet med hovedentreprenøren Enemærke & Petersen som særdeles udfordrende.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er utrolig ærgerligt, at der ikke har været mere styr på håndteringen af asbest og farlige stoffer. Vi havde en forventning om, at byggeaffaldet blev håndteret og sorteret korrekt efter reglerne. Det skete desværre ikke, siger Birgitte Juhl.

- Under hele projektet måtte vi i perioder kæmpe fra morgen til aften for at få bragt tingene i orden. Vi måtte hyre Rambøll som rådgiver, og det har kostet megen tid og mange penge at få styr på forholdene. En opgave, som hovedentreprenøren burde have taget sig af, siger hun.

Liste med over 30 firmaer

Boligselskabet har givet 3F en liste med navne på over 30 firmaer, der har været tilknyttet renoveringsprojektet, og Birgitte Juhl bakker op om, at man vil forsøge at få kontakt til samtlige håndværkere, der arbejdet på byggepladsen og potentielt kan være blevet udsat for asbest.

- Men det er meget trist, at det er nødvendigt, siger hun.

Henrik Mielke, der er administrerende direktør i Enemærke & Petersen, har også været i kontakt med 3F. Han har ingen problemer med, at der bliver oprettet en asbest-protokol for de medarbejdere, som entreprenørvirksomheden har haft ansat på projektet i Herning.

- Det gør vi gerne, og vi har allerede sendt et brev ud til de pågældende medarbejdere. Der er ingen af vores medarbejdere, som har udtrykt bekymring, mens renoveringsprojektet stod på. Men føler man sig utryg ved, om man kan være blevet udsat for en indirekte asbest-påvirkning, skal man rette henvendelse til vores arbejdsmiljøchef, siger han.

Entreprenør: Ingen anmærkninger om asbest

Henrik Mielke fortæller, at han har fået oplyst, at underleverandøren BR Miljøtech også har oprettet en asbest-protokol for nedrivningsfirmaets ansatte.

- Men jeg vil gerne understrege, at Arbejdstilsynet var på flere tilsynsbesøg. Og hverken i dets tilsynsrapporter eller arbejdspladsvurderingerne på byggepladsen, har der været nogle anmærkninger om asbest, siger han.

Henrik Mielke erkender, at der undervejs i projektet har været ting, som kunne have været håndteret anderledes.

- De forhold er der blevet rettet op på, og det er ikke os, men en lokal vognmand, der efter aftale med et anpartselskab, der driver jagt i området, har kørt byggeaffald ud i plantagen. Den vognmand bad vi med det samme vores underleverandør opsige samarbejdet med, siger Henrik Mielke.

- Affaldet i plantagen stammer ikke kun fra renoveringen af Fruehøj, men også fra to-tre andre byggepladser i lokalområdet, som vi intet har haft med at gøre, siger han.

Nedriver: Reglerne er blevet fulgt

Direktør Henrik Jessen, BR Miljøtech, oplyser til Fagbladet 3F, at nedrivningen i Herning omfattede to opgaver med asbestholdigt materiale i boligblokkene: Fjernelse af asbestforurenet isoleringsmaterialer fra loftrum samt fjernelse af tagplader af eternit.

- Alt er foregået efter de gældende regler og sikkerhedskrav. Alle medarbejdere, som fjernede materialerne, er uddannet – også i asbestarbejdet – og har bevis på det, siger Henrik Jessen.

- Asbest-protokollerne for de pågældende medarbejdere skal opbevares i 40 år. Lukker virksomheden ned inden, skal der sendes en kopi af dem til Arbejdstilsynet. De gældende regler for asbestsanering er blevet fulgt, siger han.