Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Op til højtider intensiverer svindlere deres forsøg på at narre ansatte og private til at afgive oplysninger.

I mange virksomheder er der færre på arbejde og forvirringen ofte større. Det udnytter it-kriminelle.
Foto: Anne Bæk/Scanpix

Når højtiden nærmer sig, er det ikke kun julenisser og påskekyllinger, der begynder at dukke op.

En undersøgelse af it-sikkerhedsfirmaet Barracuda Networks viser, at antallet af forsøg på cybersvindel stiger voldsomt op til højtider som jul og påske.

Særligt den type angreb, der i fagsprog hedder spear phishing, bliver mere udbredt op til en højtid.

Et phishing-angreb er en type angreb, hvor en svindler udgiver sig for at være eksempelvis en it-supporter og franarrer andre deres kreditkortoplysninger, adgangskoder eller andre følsomme informationer.

Spear phishing retter sig mod specifikke personer og virksomheder.

Ugen før jul målte Barracuda Networks en stigning i den slags angreb på 150 procent.

- De kriminelle ved, at virksomhedens digitale parader ofte hænger lavere ved højtider, hvor it-afdelingen måske allerede kører på halvt blus, og medarbejderne er distraherede, siger Peter Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda i Norden.

- Samtidig går hackerne også bevidst mod sæsonarbejdere og vikarer, som ofte er mindre kendte med firmaets sikkerhedsprocedurer for e-mail.

Svindlerne har ifølge rapporten forskellige yndlingsroller, når de skal narre ansatte eller private.

Hvert niende angreb er eksempelvis såkaldt sexafpresning. Her påstår svindleren at have en intim video af modtageren, og hvis ikke modtageren betaler, bliver videoen lagt op et offentligt sted.

Derudover kan nogle svindlere godt lide at udgive sig for at være direktør for modtageren af mailen. Den falske direktør beder sine medarbejdere om at overføre penge til et bestemt kontonummer.

Det er kun seks procent af alle angreb, hvor det er fremgangsmåden. Det er dog blandt de mere effektive former. Angrebene har ifølge det føderale politi i USA, FBI, indbragt svindlere mange milliarder dollar.

Sådan et trick snød i 2017 Statens Museum for Kunst for næsten en million kroner.

Langt det mest udbredte er, når svindlere udgiver sig for at arbejde for virksomheder såsom Microsoft og Apple.

Her beder svindleren om adgangskode eller anden information for at løse et fiktivt problem.

/ritzau/