Peter KeidingDe nye overenskomster er historiske. Både når det kommer til antal ja-sigere og til hvor mange, der er har stemt, lyder det fra ekspert.
Næsten 8 ud af 10 lønmodtagere har stemt ja til at forlænge overenskomsterne for privatansatte de kommende tre år. Og det er et historisk, lyder vurderingen:
- I det seneste halve århundrede har det kun to gange været højere, siger Søren Kaj Andersen, centerleder ved FAOS på Københavns Universitet.
Bortset fra 1997 og 2000 skal vi helt tilbage til 1958 for at matche dagens resultat.
I HK har hele 95 procent sagt ja. I Dansk Metal er det 92 procent. Og i 3F, hvor et flertal i 2017 sagde nej, har 68 procent denne gang vendt tommelen opad.
Corona vendte op og ned
Ifølge Søren Kaj Andersen er der en altoverskyggende grund til, at resultatet blev så markant: covid-19.
- Det er ingen tvivl om, at corona spiller ind her, det kan vi ikke komme udenom. Mange tænker “hvad er vi på vej ind i”, nogle er sendt hjem, nogle mister deres job, mange frygter at blive fyret. Her giver det ro og sikkerhed at stemme ja.
Forliget i industrien kom 9. februar. En måned senere kom corona til Danmark.
- Hvis det havde været omvendt, er der ingen tvivl om, at resultatet havde set meget anderledes ud. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen forhandlingssituation, hvor der er vendt så meget op og ned på de økonomiske forudsætninger. Vi kan ikke overdrive, hvor voldsomme forandringerne er, siger Søren Kaj Andersen.
Fornem sejr
Stor spænding har der været om byggeriets forhandlinger. Ikke mindst i kølvandet på det store nej i 2017. Denne gang endte det med et ja på 54 procent blandt medlemmer af 3F’s byggegruppe.
- Byggeriet fik ikke noget, der ligner et markant løft af laveste lønninger, som de havde haft som hovedkrav. Men alligevel lykkedes det at få et flertal af medlemmerne bag sig. Det er en ret fornem sejr, at det lykkedes at trænge igennem med budskabet. Det kunne være endt rigtig grimt, siger Søren Kaj Andersen.
Højest siden 1973
Også stemmeprocenten er historisk.
58 procent af FH-medlemmerne har benyttet sig af deres ret til at stemme. Vi skal næsten 50 år tilbage til 1973 for at finde en højere deltagelse. Og det er næsten en fordobling siden 2012, hvor kun 29 procent stemte, viser en opgørelse fra FAOS.
- Jeg husker, hvordan vi i 2012 talte om, at systemet med urafstemninger havde en legitimitetskrise. Her er det imponerende, at man i en tid, hvor man er afskåret fra at komme ud til medlemmerne, alligevel er lykkedes at få så mange til stemmeurnerne. Det er lykkedes fagbevægelsen at digitalisere sig ved hjælp af en kontinuerlig indsats, siger Søren Kaj Andersen.
