Lene PetersenAntallet af efterlønnere fortsætter med at rasle ned: Nu er der kun 55.000 efterlønnere. Konsekvensen af, at vi skal arbejde længere, er større ulighed, mener ekspert. Han foreslår en ny efterlønsordning.
Uligheden vil stige med den gradvis højere pensionsalder. Så kort kan det siges ifølge professor Per H. Jensen, Aalborg Universitet, der er ekspert i tilbagetrækning.
- Helt grundlæggende kan ikke alle klare at arbejde til langt op i alderen. Konsekvensen bliver stigende ulighed i alderdommen, siger han.
Antallet af efterlønsmodtagere fortsætter med at rasle ned. Nu er der kun godt 55.000 efterlønnere tilbage. I 3F’s Akasse er der nu for første gang under 10.000 efterlønnere.
Det viser tal fra jobindsats.dk, som stammer fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
For bare fem år siden var der dobbelt så mange i ordningen som nu. Da efterlønsordningen toppede i 2003 og 2004, var næsten 190.000 på efterløn.
En af grundene til det store fald er, at man ikke længere kan få efterløn, når man er 60 og 61 år.
Akademikere blev målestok
Per H. Jensen fra Aalborg Universitet oplyser, at han deltager i international forskning, som viser, at tvinges man til at fortsætte i arbejde på trods af nedslidning, stiger dødeligheden.
- Konsekvensen af stigende pensionsalder bliver derfor større ulighed i helbred og dødelighed, men også større økonomisk ulighed, mener han:
- En akademiker, som kan fortsætte 5-10 år længere i arbejde, får en langt større pensionsopsparing end den, som eventuelt må gå ned i tid eller melde sig syg og derved får sparet mindre op til pension, siger han.
I 2006 og 2011 aftalte politikerne at hæve efterløns- og pensionsalderen (se faktaboks).
- Desværre var det akademikerne, som blev målestok for “one-fits-all”-løsningen, som ikke tager hensyn til, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet eller hvor hårdt arbejde, man har haft. Man skal huske, at de bedst stillede lever 10 år længere end de dårligst stillede, siger Per H. Jensen.
Ældre i klemme
I Ældresagen er souschef Jens Højgaard enig.
- Helt overordnet vil der være store grupper, som ikke har problemer med stigende pensionsalder, fordi de gerne vil og kan arbejde længere. Men det er også klart, at det bliver en udfordring for dem, som ikke magter det. Den udfordring er vi nødt til at tackle, siger han.
De muligheder, som findes i dag, herunder seniorførtidspension, er ikke dækkende, mener han.
- På dette punkt har vi desværre ikke de vises sten. Men det er uhyre vigtigt, at vi ikke glemmer dem, der kommer i klemme, siger Jens Højgaard fra Ældresagen.
Efterløn burde genopfindes
Ifølge Aalborg-professoren var det geniale ved efterlønsordningen, at den var fleksibel, og at den blev brugt, som det var tænkt. I 2012 trak cirka en halv million sig ud af efterlønsordningen, da man kunne få sit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.
Per H. Jensen mener, der er brug for at genopfinde en form for efterlønsordning.
- Der er brug for tre ting: Mere fleksible muligheder for tilbagetrækning, der skal gøres noget ved arbejdsmiljøet, og endelig skal seniorer motiveres til efteruddannelse, mener han.
