Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En anonym henvendelse om, at den sygemeldte Torben Hedegaard sælger fotos via sin Facebookside, har fået kommunen til øjeblikkeligt at lukke for kassen og melde ham rask.

Kommunen har modtaget et anonymt brev om, at Torben Hedegaard tager fotos og sælger dem via en Facebookside. På den baggrund har man besluttet at lukke for hans sygedagpenge og melde ham rask
Claus Bjørn Larsen

Torben Hedegaard husker med gru tilbage på den dag for få uger siden, hvor Thisted Kommune ringer og fortæller ham, at hans sag har taget “en uventet drejning”:

Kommunen har modtaget et anonymt brev om, at Torben Hedegaard tager fotos og sælger dem via en Facebookside. På den baggrund har man besluttet at lukke for hans sygedagpenge og melde ham rask, forklarer sagsbehandleren i telefonen.

Desuden skal Torben Hedegaard med det samme aflevere sine nøgler og afslutte det praktiksted hos Jem og Fix, hvor han er i gang med en afklaring til et fleksjob.

Hjemme i huset i Bedsted, der ligger med udsigt til Nationalpark Thy, står den 47-årige thybo tilbage med et let krøllet A4-ark i hånden. Det er en kopi af det anonyme brev. Med barnlig håndskrift står der blandt andet skrevet: “det ligner ingenting, at han tjener fede penge ved siden af hans sygedagpenge. Det skal STOPPES”.

Torben Hedegaard ryster opgivende på hovedet. Han har ingen idé om, hvem der har skrevet de anklagende linjer.

- Men den person ved slet ikke, hvor meget det har ødelagt for mig. Jeg var så tæt på at blive afklaret til et fleksjob. Nu er alt faldet fuldstændigt til jorden.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her et udsnit af det anonyme brev
Her et udsnit af det anonyme brev

Torben Hedegaard har været sygemeldt og fået sygedagpenge i knap to et halvt år. Daglige løft på 18-20 tons på madrasfabrikken i Hurup igennem 16 år har sat sine spor: En anerkendt arbejdsskade i lænden og smerter, der går helt op i nakken.

Daglige øvelser og piller kan holde smerterne i ave, men lægerne siger, at han aldrig får et normalt arbejdsliv igen. Netop derfor var han så glad, da Jem og Fix i Nykøbing Mors for omkring et halvt år siden meldte ud, at de kunne bruge en mand i praktik med henblik på et fleksjob og en afklaring inden jul.  

Men dét er allerede historie. Nu er praktikstedet væk, sygedagpengene røg midt i oktober, og den økonomiske fremtid hedder kontanthjælp.   

Dét, der gør Torben Hedegaard allermest vred, er, at Thisted Kommune aldrig har bedt om hans version af historien.

- Da jeg havde sagsbehandleren i røret, havde de allerede taget beslutningen om at stoppe mine sygedagpenge, som han siger.

I akterne i Torben Hedegaards sag, som Fagbladet 3F har fået indsigt i, skriver Thisted Kommune blandt andet:

“Vi undersøger salgssiden [på Facebook, red] og kan se en særdeles aktiv side med masser af flotte billeder fra naturen her i Thy, men også steder længere væk […]. Vi kan se, at du har været ude og tage billeder på dage, hvor du har været i praktik, dage hvor du ikke har kunnet øge timetallet med en halv time pga. smerter, men hvor du om aftenen har været ude og tage billeder.”

“Vi er helt klar over, at det er aktiviteter, som ofte er lavet sidst på eftermiddagen og om aftenen, men stadigvæk i et omfang der gør, at vi tvivler på, at dit samlede funktionsniveau er nedsat i en grad, der gør, at du ikke vil kunne være selvforsørgende på arbejdsmarkedet.”

Forstår ikke konklusioner

Torben Hedegaard kan slet ikke forstå de konklusioner, som kommunen når frem til.

- Jeg har altid været åben over for Jobcentret omkring min hobby som fotograf. Jeg går jo bare nogle ture i naturen - nationalparken ligger lige uden for mit vindue - og så har jeg kameraet med over skulderen. Jeg er ligefrem blevet opfordret til at gå ture, både af læger og fysioterapeuter, for så får ryggen det bedre, siger Torben Hedegaard.

Og at tjene “fede penge”, som der står i den anonyme henvendelse, er også meget langt fra virkeligheden, siger Torben Hedegaard:

- Min kone har tjent ganske lidt på billeder på et marked, fordi hun engang havde nogle af mine billeder med. Men der er da flest udgifter ved sådan en hobby, og jeg har aldrig solgt et eneste billede over Facebook, siger Torben Hedegaard.

“Vi undersøger salgssiden [på Facebook, red] og kan se en særdeles aktiv side med masser af flotte billeder fra naturen her i Thy, men også steder længere væk […]. Vi kan se, at du har været ude og tage billeder på dage, hvor du har været i praktik, dage hvor du ikke har kunnet øge timetallet med en halv time pga. smerter, men hvor du om aftenen har været ude og tage billeder.” (Thisted Kommune)

Går til domstolen

Torben Hedegaard har ikke være sig selv siden brevet og den barske besked fra kommunen. Han kan ikke sove, han kan ikke finde ro i hovedet.

- Det er hårdt nok at være i systemet og gå og vente. Jeg var tæt på en afklaring - og så skér det her bare. Det rammer så hårdt, det gør så ondt, siger Torben Hedegaard, der også har besluttet, at han ikke længere vil lægge fotos ud på Facebook.

3F har besluttet at stævne Thisted Kommune med henblik på en civilsag.

- Selvfølgelig skal en kommune undersøge en anonym anmeldelse. Men kommunens undersøgelse og reaktion i denne sag er helt ude af proportioner, så derfor tager vi sagen direkte til domstolen, siger Tina Christensen, der er socialt politisk ansvarlig i 3F.

Læs Thisted Kommunes svar her.