Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et 53-årigt medlem af 3F fik et chok, da han på det kommunale jobcenter blev konfronteret med en anonym anmeldelse og skulle forklare en række billeder fra Facebook.

Et sygemeldt medlem af 3F Sydsjælland måtte på baggrund af nogle billeder på Facebook og en klage fra en anonym borger i august i år forklare sig over for kommunen.
Alastair Pike/AFP/Ritzau Scanpix

På baggrund af en anonym anmeldelse fra en borger og nogle billeder på Facebook blev et medlem af 3F Sydsjælland i august 2019 indkaldt til en samtale på det kommunale jobcenter.

- Der er åbenbart én, der har set sig sur på vores medlem, siger sagsbehandler Søren Kähler, Arbejdsskadegruppen 3F Sydsjælland, om den anonyme anmeldelse.

Under mødet på jobcentret blev den 53-årige 3F’er og familiefar, der kommer fra Bosnien og er tidligere krigsfange, spurgt om, hvordan det gik? Hvad han fik hverdagen til at gå med? Om han gik til foredrag, i biografen og om han så familie og venner?

Manden, der lider af PTSD, angst og har været syg, siden at han i 2013 fik en blodprop i hjertet, blev derefter konfronteret med, at kommunens kontrolenhed havde modtaget en klage fra en anonym borger og fundet flere billeder på Facebook, hvor han blandt andet deltog i sociale aktiviteter i en venskabsforening, hvor han også var registreret som formand.

Har aldrig sagt nej til arbejdsprøvning

Kommunens kontrolenhed havde desuden oplyst til jobcentret, at 3F’eren kom i foreningen, der ligger knap 30 kilometer væk i en anden by, én til to gange om ugen.

Søren Kähler deltog i mødet som bisidder og forstår på den ene side godt, at kommunen var nødt til at reagere. Samtidig undrer han sig over mistænkeliggørelsen og kontrollen af medlemmet.

- Selvom du er sygemeldt, har du ret til at have et fritids- og privatliv. I den her sag handler det om et rehabiliteringsteam, der ikke tror på, at manden er ude af stand til at arbejde, siger Søren Kähler. 

- Men der er altså tale om et medlem, der aldrig har sagt nej til at komme i arbejdsprøvning eller noget. Hver gang han har prøvet, har han dog ikke har været i stand til at gennemføre det på grund af sin sygdom og er blevet sendt hjem, siger han.

Anmeldelse kom som et chok

Efter mødet på jobcenteret har 3F’eren med hjælp fra Søren Kähler skrevet et brev til kommunen. Her forklarer den 53-årige mand, der ønsker at være anonym, at han kun har været proforma formand i venskabsforeningen og vil trække sig fra posten ved den næste generalforsamling.

Samtidig skriver han, at det har været et frirum og en støtte for ham at komme i foreningen og være sammen med andre, der også har oplevet krig og lever med traumer.

Fagbladet 3F har talt med den 53-årige mand, der oplyser, at han ikke har forsøgt at skjule noget for kommunen, at den anonyme anmeldelse kom som et chok, og at det var ubehageligt at blive konfronteret med billederne fra Facebook og sine fritidsaktiviteter.

- Jeg har ikke gjort noget ulovligt eller arbejdet sort, og jeg vidste ikke, at det var relevant, eller at jeg skulle fortælle kommunen om mit privatliv, siger han til Fagbladet 3F.

Faldt om under møde

Manden har tidligere arbejdet på blandt andet en fabrik, været truckfører, finmekaniker og postbud. Han har været sygemeldt siden blodproppen for seks år siden, hvor han fik indopereret en stent (et kort, perforeret metalrør, der bruges til at holde forkalkede blodårer åbne, red.) og foreløbig været igennem tre arbejdsprøvninger. Senest som pedel på en skole.

Han tager hjertemedicin to gange dagligt og faldt om under et møde med kommunen i foråret og blev kørt på hospitalet. For tiden venter han på, om han skal ud i en ny arbejdsprøvning, eller om han kan blive indstillet til at få førtidspension.

Kontrol skal forhindre bedrageri

Afdelingsleder Liselotte Pedersen, Sygedagpenge og fastholdelse i Vordingborg Kommune, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men oplyser til Fagbladet 3F, at Facebook og de sociale medier er redskaber, som bliver brugt til at kontrollere borgerne.

- Selvom du er syg, må du selvfølgelig godt have et socialt liv og flashe nogle billeder på de sociale medier, siger Liselotte Pedersen.

- Kontrollen er til for at forhindre socialt bedrageri og handler om, at der ikke må være en stor forskel på, hvad du kan i din fritid, og hvad du kan i en arbejdsmæssig situation, siger hun.

Indgår i en samlet vurdering

Liselotte Pedersen understreger, at kommunens sagsbehandlere ikke må lege detektiver eller holde uden for borgernes bopæl og observere, hvad de foretager sig.

- Som udgangspunkt stoler vi på de oplysninger, som vi får fra borgerne. Vi har ingen interesse i - og bruger ikke tid på - at sidde og snage i familiebilleder og de ting, som folk lægger ud på de sociale medier, siger Liselotte Pedersen.

- Men får vores kontrolenhed en henvendelse om en borger, hvor der er nogle ting, som ser lidt mærkelige ud, indgår oplysninger fra åbne profiler på de sociale medier i den samlede vurdering i en sag, siger hun.