Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har kastet en økonomisk redningskrans ud til privatansatte lønmodtagere, der ellers ville risikere at blive fyret på grund af corona-virus.

Statsminister Mette Frederiksen kastede søndag en redningskrans ud til danske virksomheder og lønmodtagere.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Der indføres med øjeblikkelig virkning en lønkompensation, der skal holde hånden under lønmodtagere, der ellers ville blive fyret på grund af corona-virus.

Idéen er, at lønmodtagere skal kunne beholde deres job, indtil forholdene forbedres på arbejdsmarkedet.

Det er essensen af en trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter med lynhast er blevet enige om fredag og lørdag, og som søndag middag er lagt frem på et pressemøde:

- Staten vil betale op til 75 procent af lønnen for privatansatte, fyringstruede medarbejdere, for at hjælpe så mange mennesker igennem så godt som muligt, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) ved pressemødet, hvor også arbejdsmarkedets parter og finansministeren deltog.

Virksomhederne skal selv betale den sidste fjerdedel af lønnen.

Med aftalen er der lagt et loft på 23.000 kroner, som er det maksimale, staten betaler til funktionærer.

For timelønnede betaler staten op til 26.000 kroner - her er lønkompensationen op til 90 procent.

Skal betale med ferie

Ordningen vil omfatte alle virksomheder, som står over for at skulle varsle eller afskedige minimum 30 procent af deres ansatte eller mere end 50 ansatte.

- Samtidigt skal virksomhederne love, at den ikke varsler fyringer i den periode, hvor den får hjælp, sagde Mette Frederiksen.

Den pris, medarbejderne selv skal betale, handler om ferie.

Lønmodtagerne skal holde fem dages ferie eller afspadsering eller – hvis de ikke har ferie at bruge af – holde fem dages fri uden løn i den pågældende periode. Eller låne fra næste års ferieperiode.

Der er ikke lagt noget loft over, hvor mange lønmodtagere, som kompensationenordningen kan omfatte.

LÆS HELE TREPARTSAFTALEN HER

”Fuldstændigt afgørende” kalder 3F’s forbundsformand Per Christensen aftalen om lønkompensation, der vil gælde fra 9. marts til 9. juni.

- I dag har den danske model vist sin styrke, siger Per Christensen.

- Aftalen vil betyde, at rigtig mange lønmodtagere bliver reddet fra at ryge ud i en dyb økonomisk ruin. Og den vil betyde, at de gode danske virksomheder, der kæmper for at holde hjulene i gang, får hjælp til at fastholde deres ansatte, så vi hurtigst muligt kan få Danmark på fode igen, når covid-19-krisen på et tidspunkt vender, udtaler Per Christensen.

Redder virksomheder fra lukning

Også DI glæder sig over, at man så hurtigt har kunnet nå en løsning:

- Jeg er lettet over, at vi kan være med til at præsentere denne løsning med lønkompensation, som DI har arbejdet intenst for i den seneste periode. Aftalen vil redde arbejdspladser, redde virksomheder fra lukning, og den kan være med til at begrænse nogle af de permanente skader på vores samfund som følge af denne alvorlige krise, siger DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Hos 3F understreger forbundsformand Per Christensen dog, at dagens aftale om kompensation ikke løser alle problemer:

- Der vil stadig være udfordringer – både for lønmodtagere og virksomheder. Dem håber jeg vi – ligesom her i denne historiske aftale –  at vi kan løse i samarbejde, siger Per Christensen.

Ved søndagens pressemøde blev der spurgt til, hvad regeringen vil gøre for små selvstændige og freelancere, som hjælpepakken ikke omfatter.

- Det er det næste arbejde, vi går i gang med, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.