Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Løsningen på landets økonomiske udfordringer findes blandt andet i en afskaffelse af regeringens reform om tidlig pension og mere udenlandsk arbejdskraft, lyder det fra Venstre i deres nye finanslovsudspil.

Venstres formand vil rulle en række af S-regeringens tiltag tilbage.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En tilbagerulning af regeringens aftale om ret til tidlig pension og bedre muligheder for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder. Det er hvad statens penge skal bruges på, hvis det står til partiet Venstre.

I et nyt udspil til de kommende finanslovsforhandlinger for 2021 foreslår Venstre blandt andet, at man bør afskaffe den såkaldte “Arne-pension”, der giver lønmodtagere med en vis anciennitet på arbejdsmarkedet lov til at trække sig tilbage før tid.

I stedet ønsker partiet på linje med flertallet bag aftalen om tidlig pension at forbedre den tidligere seniorpensionsordning, og via den vej gøre det lettere for nedslidte arbejdere at trække sig værdigt tilbage efter et langt arbejdsliv.

- Den Venstre-ledede regering efterlod sidste år en økonomi i topform til Socialdemokratiet. Siden har corona-pandemien sendt Danmark ud i et stort økonomisk tilbageslag, som regeringen har gjort unødigt dybt ved at hæve skatter og afgifter for milliarder og gennemføre politik, der trækker flere tusinde mennesker ud af arbejdsmarkedet, siger formanden for Venstre, Jacob Elleman-Jensen, i en pressemeddelelse.

Mere udenlandsk arbejdskraft

Samtidigt åbner partiet i deres udspil også op for, at det i fremtiden skal være lettere for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til landet.

Venstre vil blandt andet ændre den nuværende beløbsordning og erstatte den med en ny landespecifik ordning, hvor beløbsgrænsen sænkes for arbejdstagere fra et udvalg af lande.

Det betyder, at de udenlandske arbejdstagere i fremtiden ikke ville behøve at tjene en ligeså høj minimumsløn om året for at få arbejdstilladelse i Danmark.

Lige nu er beløbsgrænsen på 436.000 kroner årligt.

Forslaget kommer i kølvandet på Socialdemokratiets eget forslag til finansloven 2021. Heri lægger regeringen op til, at der skal spares på den internationale rekruttering af arbejdskraft.

3F: Stærkt utilfredse

Hos fagforeningen 3F vækker Venstres nye udspil stor bekymring.

3F har de seneste år været bannerfører for en tilbagetrækningsreform for nedslidte arbejdere.

- Venstre ved udmærket, at der står et bredt politisk flertal bag Arne-pensionen, så de ved godt, at det ikke er et realistisk forslag. Men jeg tænker da, at regeringen vil tage positivt imod Venstres tilbud om at styrke seniorpensionsordningen. Det ligger jo også i den politiske aftale bag Arne-pensionen, siger Tina Christensen, der er næstformand i 3F.

Heller ikke forslaget om lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft falder i god jord hos næstformanden. I stedet for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, bør man ifølge Tina Christensen fokusere på at skaffe arbejde til de mange ledige i Danmark.

- Vi har p.t. over 136.000 ledige i Danmark og mange unge, der gerne vil have en erhvervsuddannelse. Det giver da langt bedre mening at sikre danskere de kvalifikationer, virksomhederne har brug for, end at importere arbejdskraft fra fjerne egne af kloden.

Finanslov i splittelsens tegn

Ifølge lektor emeritus i historie og samfundsforhold fra Aarhus Universitet, Michael Böss, tyder det på, at de kommende finanslovsforhandlinger vil blive præget af en politisk polarisering mellem de to store partier Socialdemokratiet og Venstre.

- Det, vi ser her, er, at Venstre prøver at markere sig som et alternativ til regeringens politik, der i høj grad har været kendt for aftalen om Arne-pensionen. Venstre og resten af oppositionen har siden regeringsskiftet stået meget svagt og været meget anonyme, så det her er deres måde at sende et signal om, at de tager afstand fra Socialdemokratiet, siger Michael Böss.

Han mener dog ikke, at det er helt risikofrit for Venstre at angribe reformen om tidlig tilbagetrækning.

- Aftalen om Arne-pensionen er en ren vindersag for regeringen. Reformen kom i hus, og den var endda knap så dyr, som nogen havde frygtet, så den tæller som et positivt tiltag for mange i befolkningen. Og det bliver svært for Venstre at rykke ved det.

Michael Böss spår heller ikke, at Venstre kommer til at få et kompromis ud af regeringen i forhold til Arne-pensionen eller forslaget om udenlandsk arbejdskraft.

- Forslaget fra Venstre lægger ikke op til en gunstig forhandling. Tværtimod virker det til, at Venstre prøver at skabe mere splittelse mellem oppositionen og regeringen i håb om at vinde flere liberale vælgere tilbage, siger han.