Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Krisen begynder at kradse for mange mennesker. Når det sker, er det godt at kigge på ting som ens indkøbsvaner, energiforbrug og bankaftaler. Men det er ikke altid nok. Her er yderligere tre tips til, hvordan du bedre matcher indtægter og udgifter i din privatøkonomi.

- Transportposten er energitung og ramt af højere priser. Hvis man vil spare her, så kan man bruge mere cykel eller offentlig transport og prøve at undgå de korte ture, siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vi har alle oplevet, hvordan alt fra indkøb til elregning er tordnet i vejret det forgangne år. Priserne er stadig høje og vil givetvis fortsætte med at være det i 2023. Derfor er det en god idé at tænke lidt over, hvordan vi bedre kan balancere vores privatøkonomi. 

Det kan sagtens lade sig gøre. Man skal bare være parat til at tænke sig om og gøre en indsats. 

Som Fagbladet 3F Guide skrev for nyligt, så er det allermest oplagt at se på indkøbsvaner, energiforbrug og ens bankaftaler. De gode råd kommer fra to privatøkonomiske eksperter. Men det er ikke alt. De har begge flere tips til, hvordan vi med små eller store tricks alle kan mildne effekterne af de økonomiske udfordringer, vi oplever for tiden. 

De privatøkonomiske eksperter peger nemlig på yderligere tre felter, der er vigtige for os alle. De skal ses som små håndtag, man kan skrue på, og som sammenlagt kan munde ud i mærkbar privatøkonomisk bedring, hvis man følger dem. De tre ekstratips er: 

- Transport: Det er billigst at være grøn
- Omkostninger: Få styr på dine abonnementer
- Indtægt: Lønmodtageren står stadig stærkt

Men hvordan er det lige præcis, man skal gøre? Læs med her og få yderligere tre eksperttips til, hvordan du fikser din privatøkonomi i 2023. 

Det er billigst at være grøn

Selvom prisen på diesel og benzin måske er faldet lidt, siden priserne var ekstremt høje for et par måneder siden, så er brændstofbyrden stadig markant højere end tidligere. Det betyder, at dagligdagens transport stadig udgør en tung post for rigtig mange mennesker. 

Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at man skal overveje nye løsninger. Selvom det måske virker besværligt, er det altså noget, der kan vende ens økonomi – og samtidig kan man gøre noget godt for klimaet.

- Transportposten er energitung og ramt af højere priser. Hvis man vil spare her, så kan man bruge mere cykel eller offentlig transport og prøve at undgå de korte ture. På de længere ture, f.eks. til og fra arbejde, kan man også overveje at køre flere sammen, hvis det er muligt – og på den måde spare på transportposten, siger han. 

Han bliver suppleret af Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea. Hun råder til at tænke på alternativer.

- Det kan være en stor besparelse, hvis man kan tage cyklen eller offentlig transport. Det er dog ikke alle, for hvem det er en mulighed. Her kan man i stedet overveje samkørsel med en kollega, nabo eller et familiemedlem et par gange om ugen, siger hun og tilføjer:

- Alternativt kan man overveje at skifte bilen ud, hvis den er meget brændstofkrævende. Her bør man dog først lige regne på, hvor stor besparelsen vil være, og hvordan ens økonomi vil hænge sammen, hvis man får et nyt billån.

Få styr på dine abonnementer

Vi lever i dag i en verden, hvor vi har et forbrug til en række forskellige ting, som er abonnementsbaseret. Det kan være fint nok. Ofte er de ikke særlig dyre enkeltvis. Problemet er bare, at de samlet set har det med at løbe op. 

Brian Friis Helmer peger på, at ens abonnementer er et af de steder, hvor vi alle hurtigt kan skære i udgifterne. 

- Det er sjældent, at man får udnyttet alle abonnementerne fuldt ud, så i stedet for at have adgang til dem alle hele tiden, så byt rundt imellem dem og udnyt, når der kommer tilbud på tilmelding. Der kan hurtigt være minimum nogle hundrede kroner at spare ved at gennemgå disse poster med jævne mellemrum, siger han. 

Ida Marie Moesby peger på, at ens abonnementer ofte fylder meget mere, end man lige går og tænker over. Hun mener, at vi reelt går og glemmer dem. 

- Abonnementsløsninger bliver mere og mere udbredte, og mange danskere har både musik, streaming, lydbøger, fitness, cykelservice og sågar tøj på abonnement. Nogle har også abonnementer, som de helt har glemt, de har, siger hun og tilføjer: 

- Der kan derfor være mange penge at spare ved at få sig et overblik over sine abonnementer og skære dem fra, man kan undvære. Flere banker har i dag løsninger, hvor man via mobilbanken nemt kan få et overblik over alle sine abonnementsbetalinger – også dem, man eventuelt har glemt.

Lønmodtageren står stadig stærkt

Selvom mange taler om økonomisk krise, så er situationen i Danmark overordnet set, at økonomien er sund og stærk. Det kan man se ved, at der i det store billede er lav arbejdsløshed i samfundet. Det betyder, at lønmodtagere står stærkt over for deres arbejdsgivere – i hvert fald i teorien.

Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank siger, at man kan overveje at udnytte den fordelagtige situation. 

- Basalt set er der to ting man kan gøre, hvis man vil have flere penge mellem hænderne. Man kan enten skære i udgifterne eller øge indtægterne. Man kan naturligvis se sig om efter et nyt job og på den måde øge indtægten, siger han og tilføjer: 

- Eller man kan argumentere over for ens nuværende arbejdsgiver, at man skal have mere i løn, hvis man synes, at man løser sine arbejdsopgaver tilfredsstillende.

Den konklusion er Ida Marie Moesby fra Nordea enig i. Men man kan også tænke ud af boksen. Hvis man er presset, er det godt at reagere. Eventuelt med små tiltag, som ikke behøver at være permanente, men måske lige kan hjælpe én igennem en hård periode, indtil det hele ser lidt mere lyst ud.

Hun mener, man ikke skal undervurdere, at der er mange arbejdsgivere derude, som gerne vil hyre flere hænder. 

- På trods af energikrisen mangler mange virksomheder arbejdskraft. Og hvis man kan tage et ekstra arbejde i nogle timer om ugen, eller ens store børn f.eks. kan tage sig et fritidsjob og derved selv tjene lommepengene, er det en god måde at polstre budgettet, siger hun. 

Vi har i mange år været vant til lav inflation, lave lånerenter og jævn økonomisk fremgang. De dage er forbi nu. De kan sagtens komme igen – i mellemtiden skader det ikke at tænke lidt over ens privatøkonomi, trimme den og bruge de tricks, som nu engang ligger lige foran os alle, til at få den i balance. Det er bare at komme i gang.