Negativ indlånsrente. Begrebet dækker over, at du i dag reelt risikerer at betale din bank penge for at passe på din opsparing. Det er den omvendte verden, og der er god grund til at være irriteret over det.

Realiteten er dog, at for de fleste mennesker vil negative renter udgøre en lille del af de udgifter, de har til deres bank i løbet af et år. Derfor skal man også have blikket andre steder, hvis man overvejer at skifte bank for at spare penge.

Man skal dog ikke ignorere de negative renter, men man skal forstå, hvad de fylder i det samlede billede. Spørger man Marlene Nørgaard Carolus, som er direktør for bankportalen Mybanker, er svaret “typisk ganske lidt”. Hun synes, man skal anskue debatten om negative renter som et “wakeup-call”.

- Der er meget debat om negative renter. De får os jo grundlæggende til at føle os uretfærdigt behandlet af banken. Men sagen er, at de negative renter fylder mere i debatten, end de reelt fylder økonomisk for de fleste. Det positive er dog, at det hele kan minde os om, hvad vores relation til banken egentlig er, siger hun og tilføjer:

- Vi glemmer det nogle gange, men realiteten er, at alt koster penge i banken. Vi går nogle gange og siger, at vi har fået et lån i banken. Det er noget sludder. Vi har jo købt et lån. De er jo en forretning, der skal tjene penge på at sælge os en vare. Så enkelt er det. Det er sådan, vi skal tænke på en bank.

Lidt som gynger og karruseller

Irritation over negative renter er rimelig nok, men det er værd at forstå, hvorfor de ofte ikke vil fylde meget i det samlede billede af, hvad ens udgifter er til banken. Her er tre forklaringer:

• De negative renter sætter typisk først ind, når din opsparing er på over 100.000 kroner. Du skal altså have en pænt stor opsparing, før de træder i kraft.

• Lav inflation (det vil sige den normale prisstigning for for eksempel dagligvarer) gør problemet mindre. En normal og højere inflation vil reducere værdien af din opsparing hurtigere, end de negative renter gør i dag.

• Den negative rente er typisk forholdsvis lav. Den ligger ofte i nabolaget af 0,6 procent – og man får endda skattemæssigt rentefradrag. Det fjerner i praksis en tredjedel af renten.

Et regneeksempel fra revisionshuset BDO viser, at har du en opsparing på 100.000 kroner, så vil udgiften ved negativ rente årligt være cirka 400 kroner – eller 33 kroner om måneden. Beløbet er altså i den overkommelige ende for de fleste.

Oven i det kommer, at det generelt er relativt billigt at låne penge lige nu. Har man lån i banken, så vil udgiften typisk være lavere end i en højrente-situation. De 33 kroner kan således hurtigt være sparet et andet sted. Man vinder så at sige noget ind på gyngerne, mens man taber noget på karrusellerne.

Renter på store lån er vigtige

Hvis du vil spare penge på din bank, skal du i realiteten have fokus andre steder. Spørgsmålet er selvfølgelig hvor? Svaret er, at du skal fokusere på dine lån og bankens gebyrer.

Når det kommer til de lån, man har i banken, gør Marlene Nørgaard Carolus det klart, at man skal stille skarpt på de store lån. Det vil i praksis ofte sige bolig og bil. Når lånebeløbet er stort, så vil renterne og tilbagebetalingen fylde desto mere i det samlede billede.

Heldigvis er det en udfordring, der er let at gå til. Det er i dag nemt at sammenligne bankers lånetilbud. Lovgivningen sikrer nemlig, at bankerne skal oplyse de samlede årlige udgifter ved et lån på en måde, så de er sammenlignelige. Det er det, som er kendt som ÅOP (Årlig omkostning i procent).

ÅOP inkluderer endda de oprettelsesgebyrer, som er ved et lån. Det gør, at man uden den store bekymring kan holde lånetilbud fra forskellige banker op imod hinanden og se, hvad de koster.

Pas på de skjulte gebyrer

Når det kommer til bankernes gebyrer for forskellige services, er det vigtigt at være vaks. Sagen er, at det kan være svært at have overblik over, hvad du betaler i bankgebyrer hen over et år.

Der er god grund til at holde øje med gebyrerne. De kan være overraskende store, og de kan vende tilbage år efter år. Derudover er der store forskelle på gebyrer bankerne imellem. Her er nogle eksempler fra Mybanker, som kan illustrere forskellen:

• Gebyr på Visa/Dankort: Billigste bank: Nul kroner i gebyr. Dyreste bank: 350 kroner om året.
• Gebyr på hævning i udenlandske pengeautomater: Billigste: Nul kroner. Dyreste: To procent af det hævede beløb (minimumsgebyr 30 kroner).
• Gebyr på bevilliget overtræk op til 10.000 kroner: Billigste: Nul kroner. Dyreste: 750 kroner.
• Gebyr på oprettelse af kassekredit: Billigste: Nul kroner. Dyreste: 2.950 kroner.
• Gebyr for at have en NemID-konto: Billigste: Nul kroner. Dyreste: 800 kroner om året.

Pointen er, at du uden at lægge mærke til det kan have store udgifter til banken. Specielt set over en årrække. Ti års udgifter med det dyreste Visa/Dankort vil samlet koste 3.500 kroner. Ti års udgifter til den dyreste NemID-konto vil samlet koste 8.000 kroner. I andre banker koster samme ydelse nul og niks.

Få tilbud og sammenlign priser

Hvis du overvejer at skifte bank, er det derfor i høj grad gebyrer og ÅOP’en på dine lån, du skal fokusere på. Det er her, der potentielt er store penge at spare.

Du skal ikke være bange for at kaste sig ud i det. Prissammenlignings-hjemmesider har gjort det nemmere end nogensinde at få tilbud fra forskellige banker. Førnævnte Mybanker er blot én ud af flere af den slags hjemmesider. De er typisk både gratis og anonyme at bruge. Renterne på de tilbud, du får, er nemme at sammenligne – men husk at spørge efter bankens liste over gebyrer, før du vælger ny bank.

Du kan også starte med at kontakte din nuværende bank. Der er ingen skam i at høre dem om, hvorvidt de kan matche dine behov bedre, lyder det fra Marlene Nørgaard Carolus.

- Du skal tænke på din bankforretning, som var det en bil. Den skal til servicetjek en gang om året. Man kan starte med at gå ned i sin bank og høre, om de kan de se nogle måder, du som kunde kan spare penge. Betaler man af på sine lån på den bedste måde? Er der nogle gebyrer, de er villige til at ændre? Man må gerne presse sin bank lidt, siger hun og tilføjer:

- Derudover skal man ikke være bange for at skifte bank. Husk, at vi som mennesker har forskellige behov gennem livet. I én periode har man brug for gode lån. I en anden periode rejser man måske meget. Man skal have den bank, som passer til det liv, man har lige nu.