Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

57.000 ledige optræder ikke i det normale ledighedstal. De er "skjulte" ledige, som søger job og er klar til at gå i arbejde. Og dét tal er kun faldet ganske lidt det seneste år, selvom beskæftigelsen samtidig er vokset voldsomt.

Der er langt flere ledige end dem, der står i statistikkerne hos landets jobcentre.

Det seneste år er ledigheden gået den rigtige vej: I 3. kvartal i år var der 9.500 færre ledige end samme kvartal sidste år. Nu er vi nede på knap 112.000 ledige.

Men reelt er der langt flere mennesker, som søger arbejde, og står til rådighed for arbejde. Og dét tal er ikke faldet nær så meget – kun med knap 2.000 personer – det seneste år. I 3. kvartal i år var tallet i alt på 184.000 personer.

- Tallet kaldes AKU-tallet. Det indeholder blandt andet personer, der ikke har arbejde, men som ikke får dagpenge eller kontanthjælp. Dermed er tallet udtryk for den skjulte ledighed, forklarer 3F-økonom Henrik S. Iversen.

I følge Professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet følger de AKU-ledige sjældent med, når resten af befolkningen kommer i arbejde.

- Du kan godt have, at AKU-ledigheden ikke falder ret meget, selv om den registrerede ledighed falder. Årsagen kan eksempelvis være ledige, der falder ud af den registrerede ledighed, når de mister retten til dagpenge – de bliver opfanget af AKU-statistikken, hvis de fortsat søger arbejde, siger han.

Hvem kommer i arbejde?

Paradoksalt nok, så er mange, mange flere kommet i arbejde i samme periode. Fra oktober sidste år til oktober i år, steg beskæftigelsen med 70.000 personer. Men ledigheden faldt kun med 9.500 – og AKU-ledigheden kun med knap 2.000. Hvem er det så, der er kommet i arbejde?

- Mit bud er, at det dels er arbejdskraft, som er kommet rejsende udefra. Og dels er vi flere år på arbejdsmarkedet, hvilket også er med til at øge beskæftigelsen, siger professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er enig. Han forklarer, at det også kan skyldes, at de bedre tider på arbejdsmarkedet lokker flere ud på arbejdsmarkedet, for eksempel unge, som ellers var forsørget af deres forældre, samt studerende, og personer, der tidligere var hjemmegående.

De kan øge arbejdsstyrken – men får de ikke arbejde, kan det medvirke til, at AKU-ledigheden er relativt høj.

Stor reserve af arbejdskraft

Cheføkonom Erik Bjørsted mener, at de AKU-ledige kan udgøre en stor gruppe ekstra hænder, der kan træde ind på arbejdsmarkedet.

- Paradokset er der: At beskæftigelsen er steget meget, og at ledigheden ikke er faldet lige så meget. På samme måde undrede vi os, da krisen var værst, over at beskæftigelsen raslede ned, mens ledigheden ikke faldt tilsvarende, siger han.

- Uanset hvad, så vidner tallene om, at der faktisk er en stor reserve af arbejdskraft. Nogle frygter, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Men ud over de godt 100.000 registrerede ledige, så er der en betydelig, ekstra reserve, siger han.