Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

De tre virksomheder i finalen om Danmarks bedste arbejdsplads er Kamstrup, FiberVisions og Saint-Gobain Distribution. De blev præsenteret ved 3F's kongres i Aalborg.

- Det er vigtigt at vise, hvor mange rigtig rigtig gode virksomheder, der er i det her land, sagde Per Christensen, da han viste de tre kandidater til "Årets Arbejdsplads".
Niels Aage Skovbo

Kun én ting er sikker: Årets Arbejdsplads 2019 skal findes i Jylland.

Det stod klart, efter at forbundsformand Per Christensen på kongressen løftede sløret for, hvilke tre virksomheder, der er gået videre til finalen om at blive Årets Arbejdsplads 2019.

De tre virksomheder, som er blevet nomineret blandt cirka 100 indstillinger, er grossistvirksomheden Saint-Gobain Distribution Denmark i Randers. Det er FiberVisions i Varde, der laver fibre til blandt andet bleer. Og det er Kamstrup i Stilling ved Skanderborg. Kamstrup laver måleinstrumenter til måling af vand, varme og el.

- Det er en helt særlig pris. For virksomhederne er indstillet af vores kolleger fra de enkelte arbejdspladser. Og de kan kun vinde, fordi kollegerne til os synes, at det er en god virksomhed, de er på, sagde 3F’s formand, Per Christensen.

Han pegede på, at de arbejdspladser, som kandiderer, er forbilleder og inspiration for andre.

- Det er også vigtigt at vise, hvor mange rigtig rigtig gode virksomheder, der er i det her land, sagde Per Christensen.

Pivgode til lærlinge

Saint-Gobain Distribution Denmark er blandt andet med i opløbet, fordi virksomheden har satset på uddannelse og opkvalificering og øget antallet af lærlinge rigtig meget. Virksomheden tager desuden et stort socialt ansvar.

- Vi er pivgode til at tage lærlinge ind, som Carsten Olsen, tillidsrepræsentant, siger i den præsentationsfilm, der er lavet om virksomheden.

Næste virksomhed i kapløbet, FiberVisions, prioriterer sikkerhed over alt andet. Det er desuden en virksomhed, der er præget af trivsel, fællesskab og indflydelse.

- Folk herude fortjener et skulderklap, siger indstiller Søren Kruse Madsen i præsentationsfilmen.

Dommere på rundtur

Sidste virksomhed i opløbet, Kamstrup, har også fokus på opkvalificering og er desuden i gang med at løfte medarbejdere fra ufaglærte til faglærte. Desuden har man fokus på at spare på energien, og så der er et hav af medarbejdergoder.

- Der er en bestemt Kamstrup-ånd, hvor der er plads til os alle sammen, siger en ansat i den præsentationsfilm, der blev vist på kongressen.

I efteråret får de tre finalevirksomheder besøg af dommerkomitéen, der tager på rundtur for selv at se og høre mere om dem.

Selve kåringen sker til januar, hvor 3F inviterer til VisionDanmark-konference i DR Byen, som er forbundets årlige erhvervskonference.

Det er 28. gang, at prisen skal uddeles. Sidste år var det midtVask i Aarhus, der fik titlen og æren som Årets Arbejdsplads.