Den nye SVM-regering har onsdag præsenteret sit regeringsgrundlag. Se her, hvad det kommer til at betyde for dig.
Efter 43 dages forhandlinger fik Danmark tirsdag en ny regering. Onsdag middag har Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne løftet sløret for en del af indholdet i regeringsgrundlaget:
- Seniorpension og seniorjobs vil fremadrettet blive afskaffet. Til gengæld vil den nye regering lave en “Arne-plus pension” for de personer, der har behov for en tidlig og værdig tilbagetrækning. Retten til tidlig pension bliver til én ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner.
- Jobcentrene bliver nedlagt.
- Du skal arbejde en dag mere. Fra 2024 vil den nye regering afskaffe Store Bededag, der er en af 11 helligdage i Danmark og hidtil har betydet en betalt fridag den fjerde fredag efter påske. Ifølge de seneste tal fra september i år er 2.971.900 millioner beskæftigede i Danmark, og en fuldtidsbeskæftiget arbejder i gennemsnit 221 arbejdsdage om året. Afskaffelsen af Store Bededag vil ifølge regeringens regnestykke øge arbejdsudbuddet med 8.000 personer og skal være med til at finansiere de øgede forsvarsudgifter.
- Den strukturelle beskæftigelse skal øges med 45.000 fuldtidspersoner i 2030. Det skal blandt andet ske ved at få flere i arbejde, at flere arbejder i flere timer, og at flere får de
rette kompetencer. - Regeringen vil arbejde for, at flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid, og for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Det skal blandt andet ske ved at indføre en ny
arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov. Samtidig er det et mål, at forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere i arbejde og danskere i arbejde skal reduceres markant i løbet af de næste ti år. - Flere faglærte. Regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne, så flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium. Der skal investeres i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling. Regeringen vil også se på de økono-
miske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser, for at skabe mere lige vilkår mellem for eksempel de almene gymnasier og
erhvervsskolerne. - Flere ufaglærte voksne skal have styrkede muligheder for opkvalificering og efteruddannelse.
- Det skal afdækkes, om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning. Regeringen vil i en kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet desuden se nærmere på problemer med borgere, der kommer i klemme i systemet.
- Fradraget for medlemskab af en fagforening bliver hævet.
- Beskæftigelsesfradraget sættes op. Det skal blandt andet gavne enlige forsørgere.
- Skattelettelser. Den nye regering vil mindske personskatten med i alt fem milliarder kroner. Der vil især komme skattelettelser i bunden.
- Grænsen for at betale topskat bliver hævet. Ifølge den nye regering vil 250.000 danskere opleve, at deres topskat bliver halveret.
Læs hele regeringsgrundlaget HER