Gå til hovedindhold

Forringelser i dagpengesystemet rammer faggrupper med indbygget ledighed og skaber større forskel mellem at være i job eller uden job.

Når vejret er ringe i vintermånederne, er der mange 3F'ere, som ikke kan udføre deres arbejde. De er særligt afhængige af dagpengesystemet.
arkiv

De seneste 10 års reformer af det danske dagpengesystem har sendt værdien af dagpengene på en rutsjebanetur. Hvor dagpenge i midten af 90’erne udgjorde 63 procent af lønnen for en gennemsnitlig LO-arbejder, så er værdien i dag faldet til 54 procent - eller et fald på godt 30.000 kroner om året.

Men én gruppe er blevet særligt hårdt ramt. I mange brancher er det ikke ualmindeligt at blive sendt hjem en gang imellem på grund af dårligt vejr, materialemangel eller bare ophør af opgaver. Desuden er nogle brancher - som for eksempel byggebranchen - særligt konjunkturfølsomme. Det er også her, man kan finde opsigelsesvarsler på få uger eller få dage. Derfor er nogle brancher ekstra afhængige af dagpengesystemet.

- Man kan sige, at reglerne er ens for alle. Men nogle har mere brug for et velfungerende dagpengesystem end andre, for eksempel sæsonfyrede, som vi kender det fra 3F’s a-kasse, siger forretningsfører for 3F’s a-kasse Eva Obdrup.

- De grupper, som via deres fag har en naturligt hyppigere brug af dagpenge, er jo særligt ramt af forringelser. Derfor forstår jeg godt, at man kan overveje, om systemet er godt nok, eller om der er brug for andre former for kompensation, siger hun.

Værdien er faldet

LO beregnede i forbindelse med kampagnen “Styrk dagpengene” i efteråret 2018, at dagpengene for en gennemsnitlig LO-arbejder frem mod 2025 vil miste værdi, så de kun svarer til 50 procent af lønnen.

Hertil kommer andre forringelser som for eksempel karensdage.

Derfor er den danske flexicuritymodel (se boks) allerede under afvikling, mener Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, a-kassernes brancheorganisation.

- Den danske arbejdsmarkedsmodel står på tre ben: Fleksible opsigelsesregler. Et rimelig generøst dagpengesystem. Og en aktiv beskæftigelsesindsats. Den aktive beskæftigelsesindsats er allerede skåret ned med tre fjerdedele, når det gælder uddannelsesindsatsen. Dagpengesystemet er blevet gradvist ringere. Jeg er ikke særlig fortrøstningsfuld, siger han.

- Tricket er, at politikerne kan skære temmelig meget i dagpengene, uden at folk flygter. For der er ingen steder at flygte hen. Der er ingen alternativer, fastslår han og tilføjer:

- For hvad vil du helst have? Et ringere system eller slet ingenting? Det er reelt valget for de fleste af a-kassernes medlemmer.

Bedre jobbeskyttelse

Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser er enig med overvismand Michael Svarer, der i februar 2018 advarede om, at hvis arbejdstagerne føler, at kompensationen for at være forsikret mod arbejdsløshed er for dårlig, så vil de begynde at kræve mere jobbeskyttelse.

- Der er en fælles opfattelse i Danmark, at vores fleksible arbejdsmarked har været smart, fordi det har givet virksomhederne mulighed for hurtig omstilling. Til gengæld har lønmodtagerne haft en vis tryghed. Vi har ment, at flexicurity giver højere beskæftigelse på den lange bane. Men nu er det ved at ændre sig, vurderer Verner Sand Kirk.

Andre afviser dog, at faldende dagpengedækning skulle være et problem. Eksempelvis har Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, en borgerlig-liberal tænketank, foreslået, at dagpengene sænkes 10 procent, at nyuddannede højst skal kunne få 8.000 kroner i dagpenge, og at dagpengeperioden skal være kortere. Formålet skulle være at øge udbuddet af arbejdskraft.