Gå til hovedindhold

Det længe ventede folketingsvalg er skudt i gang, og traditionen tro vil vi få en masse politisk debat og drama i den 29 dage lange valgkamp. Men særligt seks ting vil komme til at præge valgkampen, skriver kommentator og blogger Rasmus Jønsson.

Foto:
Joachim Rode

1. De nedslidte får en hovedrolle

Siden Socialdemokratiet i starten af året kom med deres pensionsudspil, har en styrkelse af pensionsmulighederne været et centralt tema. Regeringen, DF og De Radikale har kort før lukketid fremlagt deres plan for, hvordan seniorpensionsordningen kan forbedres. Det store spørgsmål er, hvordan de to udspil bliver taget ind af vælgerne. På den ene side er det tydeligt, at en forbedring af pensionsordningen ikke er politik, der er groet i regeringens, DF’s og De Radikales baghave. Først var der larmende tavshed, så blev der råbt valgflæsk, men da regeringen og DF pludselig blev opmærksomme på, at forbedringer til de nedslidte var et stærkt folkeligt ønske og en farlig flanke til S, har de med rekordfart banket et udspil sammen.

På den anden side er Løkke og co.’s udspil lidt mere konkret end de planer, som Socialdemokratiet indtil videre har fremlagt. Men S står til gengæld med den joker, at de har afsat langt flere penge til de nedslidte end regeringen. Og Socialdemokratiets forslag vil umiddelbart give tidlig pension til flere end højrefløjens aftale. Et centralt spørgsmål i valgkampen bliver, hvem der kan opnå størst troværdighed om deres pensionsudspil. Talkrigen er allerede gået i gang. Én ting er dog sikkert: Helt frem til valgdagen vil de nedslidte blive et hovednummer i valgkampen, og det vil også præge de store tv-dueller.

2. Kampen om sundhed

Et tema, som altid får meget plads i valgkampen, er sundhed. Det gør det også denne gang, ikke mindst fordi sundhed nok er den sag, der optager Lars Løkke mest. Regeringen har præsenteret en omfattende sundhedsreform, og sundhed spiller også en hovedrolle i Venstres millionkampagner. Indtil videre er Løkkes sundhedsoffensiv ikke blevet det store trækplaster, som han turde håbe på. Regeringens sundhedsreform er druknet i intern ballade i Venstre og i en masse teknikaliteter.

Modstanderne i rød blok er dog klar til et “sundheds-valg”. Socialdemokratiet er kommet med deres sundhedsudspil, hvor de blandt andet lover flere sygeplejersker, penge og nærhed. En væsentlig flanke i sundhedsdebatten bliver spørgsmålet om centralisering over for decentralisering. Socialdemokratiet vil gerne udstille regeringen og DF som nogle, der er i gang med en centralisering af sundhedsområdet. Den kamp i kampen vil også have sit helt eget liv i valgkampen.

3. Klimaet skal stå sin prøve 

Det grønne er med rekordfart blevet et af de allervigtigste emner dansk politik. Faktisk ligger klimadagsordenen i top tre, når der måles på, hvad der optager vælgerne. Det store spørgsmål er, om klimaet for alvor kan afgøre valg i Danmark. I det politiske miljø på Christiansborg er der to skoler: Dem der mener, at klimaet er en fis i en hornlygte, og at vælgerne er fløjtende ligeglade med klimaet, når de står i stemmeboksen.

Den anden skole har en helt modsat holdning. De ser klimaet som en enkeltsag, som bliver helt afgørende for valgets udfald. Hvilken af de to skoler, der rammer plet, må tiden vise. Men lige meget hvad, vil ordet “klima” være på de fleste politikeres læber fra start til slut i valgkampen.

4. Præsidentvalgkampen 

Der er lagt op til en blodig duel om statsministerposten mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke. Begge partier har valgt at satse markant på deres partiledere i kampagnerne. Alle flader i det offentlige rum vil være fyldt med billeder af de to “præsidentkandidater”, og der vil være maksimal opmærksomhed på de direkte dueller i tv. På de sociale medier vil det også være muligt at se politiske sammenstød mellem Frederiksen og Løkke.

Lars Løkke vil være den mest angribende af de to. Han er gevaldigt bagud på point og har brug for at komme med nogle vilde sving mod Frederiksen. I Løkke-lejren er der ingen tvivl om, at de ser den direkte konfrontation med Frederiksen som en af få muligheder for at få vendt det truende nederlag til en sejr. Hos Mette Frederiksen og co. er man nok mindre interesseret i den direkte duel, da de med et solidt forspring i meningsmålingerne har mere at tabe end af vinde i disse dueller.

5. Spillet om de 90 mandater

Hvem peger på hvem? Og hvem kan finde ud af at samarbejde efter valget? Disse spørgsmål vil få ekstraordinær opmærksomhed i valgkampen. For med de mange nye partier, de mange partiledere, der har meldt sig klar som statsministerkandidater, og de mange ultimative krav, der er kommet fra diverse støttepartier, bliver det parlamentariske spil efter valget et selvstændigt tema i valgkampen. Jo tættere vi kommer valgdagen, jo mere vil bogstavlegen fylde i valgkampen. 

6. Hvordan udvikler udlændingetemaet sig?

Udlændingetemaet plejer at være en fast del af de danske valgkampe, og det bliver det også denne gang. Men temaet har dog ændret en del karakter med de nye partier, der stiller op på højrefløjen. Pludselig bliver Dansk Folkeparti angrebet fra højre side for, at de ikke er hårde nok.

På samme måde har Lars Løkke Rasmussen allerede flere gange været ude at tage afstand i forhold til flere af de hårde meldinger, der er kommet fra det yderste højre i form af Nye Borgerlige og Stram Kurs. Så dynamikkerne omkring højrefløjen er noget anderledes, end de “plejer”, når det handler om udlændinge. I øjeblikket tyder det på, at udlændinge mere flytter stemmer internt i blokkene, end det gør mellem blokkene.