Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Selv de billigste nye biler koster her i 2023 så meget, at buskortet virker som en meget bedre løsning. Men hvilke biler er egentlig de billigste?

Opel Corsa er på den efterhånden noget kortere liste over små, billige biler.
Robert Klank / Unsplash

For 10-12 år siden var der priskrig på nye små biler i Danmark. Der var rigtig mange forskellige mikrobiler at vælge mellem – biler som i dag er forsvundet – og den intense kamp om kunderne medførte priser, som vi her i 2023 kun kan drømme om.

I starten af 2013 kunne man købe en fabriksny Ford Ka 1,2 Trend med 69 hk til 69.980 kr. Okay, siger du så – inflationen har jo været vild i mellemtiden, så det var sikkert ikke så billigt endda? Det var det. Omregnet til 2023-kroner er de 69.980 kr. fra 2013, trods alt, kun blevet til 83.339 kr.

LÆS OGSÅ | Stortest: Hyundai i10 møder Kia Picanto og Toyota Aygo X i mikrobilskamp

Der er ingen ny bil på markedet nu, som kommer bare i nærheden af en pris lige over 80.000 kr. Ford Ka findes slet ikke mere, så en sammenligning mellem 2013- og 2023-pris lader sig ikke gøre, men faktum er, at den billigste nye bil i Danmark lige nu koster 129.900 kr.

Krav til sikkerhed og udledning kvæler de små benzinbiler

Der er kun få af de små biler tilbage, og det skyldes især to ting: Bilproducenterne har svært ved at tjene penge på dem, og selv de små biler skal leve om til strenge krav for sikkerhed og udledning af skadelige stoffer. Det gør de små biler dyre at lave, og der er kun et sted at hente pengene hjem: Hos køberne. Og de har ikke lyst til eller råd til at købe en mikrobil, der koster 160.000 kr.

LÆS OGSÅ | Facelift til Hyundai i10 viser friskt design, mere udstyr

Hvad er der så tilbage at få af “billige” biler her i 2023? Hvis bilen skal koste under 150.000 kr. fra ny, er det hurtigt overstået, for der er kun få biler tilbage. Hvis grænsen er 200.000 kr., er udbuddet stadig ganske pænt, og selv en forholdsvis stor bil som Citroën C4 kan fås til under 200.000 kr. Nogle biler er, i modsætning til mikrobilerne og minibilerne, nemlig ikke steget meget voldsomt.

Vi har fundet de 10 billigste nye biler på det danske marked lige nu. Skynd dig at slå til. Flere af dem stiger garanteret snart igen…

Kia Picanto tager titlen som Danmarks Billigste Bil

Danmarks prisbilligste bil her i august 2023 er ingen blikkasse uden sikkerhedsudstyr, men en rigtig fin mikrobil fra Sydkorea med en okay benzinmotor med 67 hk. Det er Kia Picanto 1,0 Vision, der henter titlen hjem som Danmarks Billigste Bil til en pris fra 129.900 kr.

Men skrabet, det er den billigste Picanto. Aircondition, varme i sæderne, infotainmentsystem? Nej, nej og tre gange nej. De behageligheder, og her er især aircondition svær at leve uden, får Picanto op i 154.900 kr. Men så har den også 14″ alufælge.

LÆS OGSÅ | Farvel, Fiesta. Ford skrotter minibilen efter 47 år

De gamle modeller Fiat 500 og Mitsubishi Space Star ligger prismæssigt meget tæt på Kia Picanto, og hvis man går efter den billigste bil med aircondition og infotainmentsystem, så er det Fiat 500 Vita til 134.990 kr. med 70 hk, man skal kigge på. Og nej, det er ikke den elektriske Fiat 500e, som koster 120.000 kr. mere.

Her får du listen over de 10 billigste biler i Danmark (med væsentligste udstyr)

Kia Picanto 1,0 Vision – 129.900 kr. (aut. nødbremse, elruder foran – ikke aircondition)
Fiat 500 1,0 Hybrid Vita – 134.990 kr. (aircondition, 7″ infotainment – ikke aut. nødbremse)
Mitsubishi Space Star 1,0 Inform – 134.995 kr. (regnsensor, CD-afspiller – ikke aut. nødbremse/aircon.)
Toyota Aygo X 1,0 Essential – 137.990 kr. (aircondition, aut. nødbremse, sædevarme – ikke radio)
Citroën C3 1,2 You – 142.990 kr. (aircondition, sædevarme, fartpilot – ikke aut. nødbremse)

Hyundai i10 1,0 Pure – 145.995 kr. (aut. nødbremse, fartpilot – ikke aircondition)
Dacia Sandero 1,0 TCe Essential – 149.990 kr. (aircondition, aut. nødbremse, sædevarme)
Dacia Spring Comfort (elbil) – 150.090 kr. (aircondition, el-sidespejle – ikke aut. nødbremse)
Opel Corsa 1,2 Life – 159.990 kr. (aircondition, 7″ infotainment – ikke aut. nødbremse)
VW Up 1,0 3 døre – 162.995 kr. (aircondition, sædevarme, regnsensor)