Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Duften og følelsen af en helt ny bil er svær at toppe. Men vidste du, at du faktisk bør passe ekstra godt på bilen, når den lige er rullet ud af fabrikken? Vi giver dig fem ting, som du skal undgå i en fabriksny bil.

Når en bil lige er rullet af fabriksbåndet, er der mange dele, der lige skal køres til.
Arkiv / Emil Helms / Ritzau Scanpix

Du tænker sikkert ikke over det i hverdagen. Men biler er en højteknologisk samling af finmekaniske dele, og moderne biler bliver kun mere og mere teknologisk komplicerede i deres konstruktion. Derfor skal du huske at passe på din bil – særligt hvis den er helt fabriksny.

Når en bil lige er rullet af fabriksbåndet, er der mange dele, der lige skal køres til. Sætter du dig ind bag rattet og leger Tom K med det samme, sætter du motoren på hårdt arbejde, fordi metal og bevægelige dele endnu ikke har “vænnet” sig til det høje tryk og de høje temperaturer, du udsætter den for.

Læs med og se hvilke fem ting du skal undgå i din fabriksnye bil.

1. Ingen bundgas

Der findes mange forskellige holdninger til, hvordan en motor bør køres til — og om man overhovedet skal gøre det. Men åbner du instruktionsbøgerne, vil du se, at de fleste bilproducenter faktisk anbefaler, at du kører stille og roligt inden for de første 1.000 eller 1.500 kilometer. Enkelte producenter anbefaler endnu flere kilometer, før du begynder at smide klampen i bund.

2. Hold dig fra omdrejningsbegrænseren

Punkt 1 og 2 drejer sig om det samme. Lad være med at køre din bil helt ud i omdrejningerne – også dét er bilproducenterne enige i. 

Forklaringen bag de to første punkter er den samme. Stemplerne og de dertilhørende stempelringe skal nå at skabe en god forsegling til cylindervæggene. Det sker gennem et varierende niveau af varme og tryk, hvor stempelringene får lov til at udvide sig og dermed slider og tilpasser cylindervæggenes størrelse. Bliver trykket for stort eller temperaturen for høj, risikerer du, at der ikke bliver skabt ordentlig forsegling mellem stempel og cylindervæg.

LÆS OGSÅ | Her er 5 ting du aldrig må gøre i en bil med manuelt gear

Til de første to punkter skal det dog tilføjes, at selvom morfarkørsel anbefales de første par tusind kilometer, så er det ikke en kørestil, du bør hænge fast i alt for længe. Når motoren er ordentligt tilkørt, skal du også huske at give den et “italiensk serviceeftersyn” fra tid til anden. Det er med andre ord en tur med bundgas og høje omdrejninger, som fjerner alle sodaflejringer og rengør motoren indvendigt. Det gør du selvfølgelig kun på Autobahn eller lange motorvejstilkørsler.

3. Drop fartpiloten

Fordi motoren helst skal tilkøres med et varierende niveau af tryk og varme, er det klart, at fartpilot ikke hjælper med noget. På fartpilot holdes omdrejningerne stabilt, og motoren bliver dermed ikke udsat for de forskellige belastninger, der skal være med til at sikre forsegling mellem stempelringe og cylindervægge.

I den sammenhæng bør man også vurdere, om det et smart at tilkøre bilen med ét langt roadtrip. Kør hellere by- og landevejskørsel, hvor speeder og omdrejninger kommer til at variere naturligt, når du følger trafikken.

4. Undgå korte smutture

I forlængelse af det ovenstående punkt er det vigtigt at tilføje, at hvor du ikke bør starte med ét langt roadtrip, bør du heller ikke tilkøre din bil med lutter smutture til supermarkedet.

LÆS OGSÅ | Her er 5 ting du aldrig må gøre i en bil med automatgear

Det er nemlig vigtigt, at motoren i din nye bil bliver ordentlig driftsvarm hver gang, du starter den. Først når temperaturmåleren i instrumentbordet står nogenlunde midt for, kan du med ro i sindet afslutte turen og slukke motoren. Denne regel skal du gerne holde dig til de første 1.500 kilometer.

5. Drop campingvognen

Når din bil er spritny, bør du ikke smide campingvognen eller andet tungt gods på jydekrogen. Faktisk bør du helt lade være med at trække noget de første i hvert fald 1.000 kilometer.

Grunden til dét er selvfølgelig, at motoren bliver sat under en markant større belastning, når den skal trække mere end bare bilens egen vægt. Med meget vægt på krogen kommer du også til at skulle bruge mere speedertryk og eventuelt flere omdrejninger, hvilket du jo også bør undgå.

Dertil er det også vigtigt at tilføje, at når bilen er fabriksny, er dæk og bremser heller ikke kørt til. Som du kender det fra et sæt helt friske dæk, er der nærmest en slags blank film over dem. Det samme vil der være på et sæt friske bremseskiver. Med nye bremser og dæk kan bremseevnen derfor være en anelse nedsat, indtil bilen har fået et par tusind kilometer på bagen.

BONUSINFO: Dårligere benzinøkonomi og “begynderolie”

Udover de ovenstående punkter er der også noget mere lavpraktisk, du skal være opmærksom på med en fabriksny bil. Eksempelvis vil du med en ny bil opleve, at den ikke kører så langt på literen, som den er opgivet til. Faktisk kan du ikke forvente, at din bil kommer tæt på den estimerede benzinøkonomi, før du har kørt omkring 10.000 kilometer.

Nogle motorer leveres også med en speciel “tilkøringsolie” fra fabrikken. Derfor ser man tit, at intervallet for første olieskift er kortere end de normale intervaller. Det er derfor meget vigtigt, at du overholder tidsintervallet til bilens allerførste service.