Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De Radikale og Det Konservative Folkeparti har fundet fælles grund og foreslår blandt andet at sænke beløbsgrænsen og hæve grænsen for topskat. De møder dog modstand, og regeringen vil i første omgang finde løsninger med arbejdsmarkedets parter.

Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K) vil sænke beløbsgrænsen for at kunne hente 3.500 flere udlændinge til de danske virksomheder.
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmark er kommet ud af den økonomiske del af corona-krisen i overraskende god form, og nu står virksomheder i mange forskellige brancher med en akut mangel på arbejdskraft.

Situationen har fået De Radikale og Det Konservative Folkeparti til at danne fælles front om en såkaldt reformpakke, der skal sikre flere hænder på arbejdsmarkedet.

Det skriver Berlingske.

Opskriften er simpel, men falder ikke i alles smag.

Partierne vil fra årsskiftet have lettet skatten i bunden, hente flere udlændinge til Danmark for at arbejde, og så skal topskattegrænsen hæves, så færre betaler den høje skattetakst.

De tre tiltag vil ifølge de to partiledere Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K) sende op til 6.200 danskere og udlændinge ud på det glohede arbejdsmarked.

- Det er et helt konkret tilbud til regeringen og de andre partier, som på ingen måder er farligt eller ekstremt. Vi skejer ikke ud, vi skruer ikke vildt på tingene, og vi siger ikke helt vilde eller ultraliberale ting, siger Sofie Carsten Nielsen til Berlingske.

Møder modstand

Den konservative partiformand bakker op:

- Manglen på arbejdskraft er vores mest presserende samfundsproblem, og vi taber velstand og velfærd hver eneste dag på den konto. Det her forslag er ikke løsningen. Men det er en god start leveret på et sølvfad – og den må regeringen tage imod, siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.

De to partiledere mener ikke, at den socialdemokratiske regering i deres finanslovsforslag, som blev præsenteret mandag, tager situationen med mangel på arbejdskraft alvorligt nok.

Både i den røde og blå ende af Folketingssalen er der dog modstand mod forslaget. 

Dansk Folkeparti afviser at hæve topskattegrænsen og hente flere udlændinge, og Enhedslisten kalder det for et “møghamrende uretfærdigt” forslag, som vil øge uligheden i samfundet.

Indkalder til trepartsforhandlinger

Socialdemokratiet vil ikke på forhånd afvise nogen forslag, men regeringen har netop indkaldt til trepartsforhandlinger for at finde mere arbejdskraft og vil altså i første omgang arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter om at finde de rette løsninger.

- Vi står i en situation, hvor beskæftigelsen er på sit højeste, og visse steder er der nu mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gør desværre, at nogle virksomheder går glip af ordrer. Det har vi som samfund ikke råd til. Det er min og regeringens klare ambition, at vi hurtigt i fælleskab kan finde løsninger. Vi har en enestående chance for at få de sidste med og ud i beskæftigelse, så virksomhederne kan få opfyldt deres behov, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Vil sænke beløbsgrænsen

Med den såkaldte reformpakke vil De Radikale og Det Konservative Folkeparti helt konkret hæve topskattegrænsen med omkring 44.000 kroner, så den vil være på 589.800 kroner.

Det vil betyde, 100.000 færre skal betale topskat. 

Derudover vil de sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 445.000 til 360.000 kroner, hvilket ifølge de to partier vil tiltrække 3.500 ekstra udlændinge til det danske arbejdsmarked.

Reformpakken vil ifølge Sofie Carsten Nielsen og Søren Pape Poulsen koste to milliarder kroner om året, og de penge skal findes ved at skære i “den offentlige administration og beskæftigelsesindsats”.

De oplyser imidlertid ikke, hvor pengene helt konkret skal spares.