Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Henrik Kronborg Pedersen er en af de over 10.000 fuldtidsledige 3F'ere. De seneste år har han søgt utallige job, men kun fået afslag. Og han er langtfra den eneste, viser analyse.

Henrik Kronborg Pedersen fra Nørre Sundby er en af dem, der søger mange job uden held.
Privat

Er du ledig, skal du søge mindst to job om ugen, men mange 3F’ere søger flere.

Det viser analyser fra a-kassen i 3F, 3FA.

Fra september sidste år til januar i år søgte de fuldtidsledige medlemmer af a-kassen tilsammen over 300.000 job.

De fleste ansøgninger førte dog til afslag, hvis arbejdsgiverne overhovedet svarede tilbage.

Det kender Henrik Kronborg Pedersen fra Nørre Sundby alt til. Rengøringsjob, chaufførjob og lagerjob – han har søgt det hele og er åben over for næsten alt, der kan føre til et arbejde på fuld eller nedsat tid.

- Man hører, at virksomhederne mangler arbejdskraft. Så undrer det mig, hvorfor de ikke tager os ind, der går ledige, siger han.

Søger fire-fem job om ugen

Siden Henrik Kronborg Pedersen blev ledig i 2019, har han i gennemsnit søgt fire-fem job om ugen.

Siden december sidste år har han søgt 50 job. Alene i sidste uge søgte han ni. 

Henrik Kronborg Pedersen har både søgt arbejde i lokalområdet og i Hirtshals, Frederikshavn og Skive. Men indtil videre har han kun fået afslag.

- Hvorfor ikke udnytte den arbejdskraft, der er? For der er jo stadig arbejdskraft, siger han.

Parat til det meste

Henrik Kronborg Pedersen er udlært rengøringstekniker, men har prøvet mange forskellige ting i sit arbejdsliv.

Ud over at gøre rent har han tidligere slebet gulve, arbejdet som brolægger og i plejesektoren, som han overvejer at vende tilbage til.

For nylig har han også fået et truckkort, som han håber vil øge chancerne for at få arbejde på et lager.

Men selvom Henrik Kronborg Pedersen søger bredt – og over internettet, ved fysisk fremmøde og ved at sende uopfordrede ansøgninger – har der ikke været gevinst endnu. Tit hører han slet ingenting.

- Nogle dage synes jeg, det hele er træls. Jeg søger og søger, og der sker ingenting. Det er frustrerende ind imellem. Men man skal jo videre, så jeg kommer hurtigt ovenpå igen, siger han.

Langtfra alene

Henrik Kronborg Pedersen er ordblind. Det er han helt åben omkring, og han mener ikke, at det er en begrænsning.

- Der er forskellige hjælpemidler, og jeg har faktisk ingen begrænsninger. Man skal se de muligheder, der er, siger han.

Og Henrik Kronborg Pedersen er langtfra alene.

Selvom mange arbejdsgivere klager over, at de ikke kan få besat deres ledige stillinger, og der er godt gang i beskæftigelsen i Danmark, er der fortsat 156.000 personer, som ønsker at arbejde eller står til rådighed, og over 70.000 personer er registreret som fuldtidsledige.

Over 10.000 ledige 3F’ere i januar

Alene i 3F’s a-kasse (3FA) var der ifølge helt nye tal 10.600 fuldtidsledige i januar i år, mens endnu flere var ledige i en korterede periode.

I december sidste år sendte de ledige 3F’ere over 56.000 jobansøgninger afsted, men kun for 1.617 af fagforbundets medlemmer førte skriverierne til et arbejde.

- Tallene viser, at vores ledige medlemmer gerne vil arbejde, men at arbejdsgiverne fravælger den arbejdskraft, der er til rådighed og kigger andre veje, siger Eva Obdrup, forretningsfører for 3FA.

Job hænger ikke på træerne

Eva Obdrup giver ikke meget for de historier, der har været fremme i offentligheden om arbejdsgivere, som har et trecifret antal ledige stillinger, som de ikke kan få besat.

Hun påpeger, at de konkrete arbejdsgivere ved et nærmere eftersyn ofte ikke har brugt de tilgængelige rekrutteringskanaler, sjældent har kontaktet a-kasserne og mange gange ikke tilbyder ordinære job med overenskomstmæssige lønninger.

- Når man følger debatten og lytter til arbejdsgiverorganisationerne og de borgerlige partier, får man ellers det indtryk, at de arbejdsløse blot kan plukke job som lavthængende frugter, siger Eva Obdrup.

- Hvis det rent faktisk var sådan, det foregik, kunne man undre sig over, hvorfor tusindvis af borgere har fravalgt at plukke et job. Det giver dog heller ikke mening, når vi kigger på vores ledige medlemmers jobsøgning, siger hun.

Flere mulige årsager til ledighed

Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Erik Simonsen, giver overfor nyhedsmediet A4 Beskæftigelse udtryk for, at han ikke overrasket over, hvor mange 3F’ere der er ledige.

Erik Simonsen mener heller ikke, at ledigheden er et udtryk for, at virksomhederne ikke er så sultne efter arbejdskraft, som de siger. 

- Det er et stort forbund, hvor der naturligt vil være nogle ledige. Der kan være alle mulige årsager til, at de er ledige. Det kan være, de ikke søger dér, hvor efterspørgslen er stor, eller at ikke har de rette kompetencer, siger han blandt andet til A4 Beskæftigelse.

Det er Eva Obdrup ikke enig i. Hun mener, at 3F’erne generelt er realistiske i deres jobsøgning, men oftes vælges fra, hvis de er i 50’erne eller 60’erne.

- Eller fordi ansøgeren måske mangler et enkelt certifikat, som virksomheden ikke ønsker at hjælpe vedkommende med at få, siger hun.