Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Henrik Hansen har gennem 40 år som snedker på Ny Carlsberg Glyptotek fået sit håndværk udstillet side om side med mumier og antikke buster.

- Jeg har et godt helbred, fordi jeg aldrig har røget, og jeg har masser af tid til fritidsinteresser og familien. Så nej, jeg har ikke travlt med at stoppe, lyder svaret fra jubilaren Henrik Hansen.
Mats Magnussen

Henrik Hansen har lidt travlt. For inden han går på ferie, skal han nå at gøre et rækværk i stand på taget af sin arbejdsplads, Glyptoteket i København. Alligevel er der ikke træthed at spore i ansigtet på den nu 68 år gamle udlærte snedker, der for længst har passeret pensionsalderen. Han er stadig glad for at komme på arbejde, fortæller han.

- Så længe jeg kan stå op og slæbe mig afsted, så bliver jeg nok ved. Jeg er glad for at komme her, siger Henrik Hansen fra “sit” værksted i kælderen under museet.

1. maj i år fejrede han sit 40-årsjubilæum på den noget utraditionelle arbejdsplads, Glyptoteket. Siden han kom til som 28-årig, har han stort set lavet alt. Fra soklerne under de tonstunge antikke buster til dørlåse og garderobeskabe. Overalt er hans håndværk en fast del af inventaret.

- Hver gang vi får en buste eller andre genstande på udstilling, skal vi lave soklerne, så de kan holde til dem. Det arbejde er jeg stolt af, for det er blevet meget pænere, end før jeg kom, fortæller Henrik Hansen, mens han viser rundt i den imponerende arbejdsplads ved siden af Tivoli.

Udstillet

Hver gang vi kommer et nyt sted i museet, peger han og fortæller om en særlig renovering eller det delikate arbejde med at lave adskillige små træplader i ibenholt, der skulle sidde under gamle egyptiske skulpturer. 

Men han har også fået udstillet sit eget rigtige værk.

- Henrik har engang lavet en hundeskulptur i træ, som blev udstillet på museet, forklarer Karl Adrian, der er arbejdsleder på Glyptoteket. Han betegner ham som en dygtig snedker og vellidt kollega med sin helt egen facon.

- Han går til sit arbejde med en særlig facon. Det skal helst være perfekt, og han kommer altid med andre idéer til arbejdet, siger Karl Adrian. 

Udstillingschef Kasper Riisholt, der tilfældigt kommer forbi, mens Henrik Hansen viser rundt, kommer også med rosende ord til jubilaren.

- Det betyder meget for os at have en kapacitet som Henrik, der med sit dygtige håndværk står for den samme kvalitet, vi som bestræber os på at vise frem på vores kunstudstillinger, forklarer han.

Henrik Hansen har ikke selv mange ord om egne fortræffeligheder. Men han kan godt nikke genkendende til beskrivelsen af ham som perfektionist.

- Jeg laver tingene så præcist og sylespidst som et kussehår. Jeg vil altid hellere gøre mig umage og få ros for mit arbejde. Det håber jeg også, at folk vil huske mig for engang, fortæller Henrik Hansen, der bevæger sig hjemmevant rundt og hilser på kollegaer.

Mor anbefalede arbejdet

Henrik Hansen, der kommer fra en arbejderfamilie fra Christianshavn, besøgte allerede Glyptoteket som 10-årig, fordi hans mor og storesøster gjorde rent i huset. Det var da også moderen, som anbefalede ham at søge arbejdet.

- Efter syv år på flere forskellige steder, hvor jeg røg ind og ud, var det dejligt at komme et sted, hvor jeg følte mig sikker og havde frihed til at gøre tingene ordentligt, fortæller Henrik Hansen.

Han regnede dog ikke med at blive hængende i 40 år, men som tiden gik, blev han så glad for arbejdet og kollegaerne, at han besluttede sig for at blive.

- Jeg kan gøre tingene på min egen måde, ja, jeg føler mig nærmest som min egen chef, fortæller han.

Statist i ‘Bryggeren’

En af de mindeværdige oplevelser i de mere end 40 år på arbejdspladsen var i forbindelse med optagelserne til tv-serien ‘Bryggeren’, der handlede om Carlsbergs stifter, Carl Jacobsen. Her blev Henrik Hansen udvalgt som statist til rollen som hjemvendt soldat.

- Det var en sjov oplevelse at være med på en så stor filmoptagelse, fortæller han.

Ny Carlsberg Glyptotek blev grundlagt af bryggeriet Carlsbergs grundlægger Carl Jacobsen i slutningen af 1800-tallet. Det skulle huse den enorme kunstsamling, som den stenrige brygger og kunstmæcen havde doneret til offentligheden. Siden er museet blevet drevet af Carlsbergfondet, som finansieres af overskuddet fra ølsalget.

Snart 50 års medlemskab i 3F

Til august bliver de 40 år på museet fejret på behørig vis med venner, familie og kollegaer. Et jazzorkester anført af den pensionerede snedkermester John Lington spiller op.

Som medlem af 3F i snart halvtreds år glæder Henrik Hansen sig dog også til at få en invitation til sit jubilæum i fagforeningsregi.

- Jeg har altid været medlem, for det har givet mig en sikkerhed i arbejdet, føler jeg. 

Selvom der ikke er overenskomst på arbejdspladsen, har vilkårene været efter statens standarder. Derfor har der sjældent været noget at brokke sig over, og pensionsopsparingen er også ganske fin. 

Men hvorfor ikke bare lægge sammenlagt 50 års hårdt arbejde bag sig og nyde pensionen med de ni børnebørn og tre døtre?

- Mange har sagt, at jeg skal stoppe og nyde pensionen, inden det er for sent. Men jeg har et godt helbred, fordi jeg aldrig har røget, og jeg har masser af tid til fritidsinteresser og familien. Så nej, jeg har ikke travlt med at stoppe, lyder svaret fra jubilaren.