Morten HalskovTaxichauffør Hanif Seyed kom til Danmark som flygtning. Nu betaler han tilbage til samfundet ved at hjælpe andre flygtninge.
Du skal lære at tale dansk. Du skal være aktiv. Og du skal have en plan A og en plan B.
Sådan lyder rådene fra den 40-årige taxichauffør Hanif Seyed til fem flygtninge fra Syrien. De sidder på hver sin blå kontorstol bag lysebrune skriveborde i et mindre klasselokale på sprogskolen CLAVIS i Roskilde. Flygtningene er på kursus i at få et arbejde, og de lærer om reglerne på arbejdsmarkedet i Danmark.
Denne tirsdag formiddag står Hanif Seyed for undervisningen sammen med en faglig sekretær hos 3F Roskildeegnen. Egentlig skulle de undervise 10 flygtninge, men blot halvdelen er mødt op.
- I Danmark kommer der ikke nogen og banker på din dør. Du skal være aktiv og skabe kontakt med andre mennesker. Måske kan de hjælpe dig videre til dit drømmejob, siger Hanif Seyed på sin rolige væremåde til de lyttende flygtninge.
Flygtede fra fædrelandet
Hanif Seyed voksede op i Afghanistans næststørste by Kandahar, mens den var under sovjetisk besættelse. Som 15-årig flygtede han sammen med sin storebror.
- Vi skulle bare væk fra borgerkrigen i Afghanistan. Livet som flygtning er ikke rart. Det er svært. Jeg tænkte hele tiden på, at nu dør du. Jeg kunne ikke sove om natten. Barndommen under det sovjetiske regime og tiden som flygtning sidder stadig i mig, siger Hanif Seyed.
Brødrene kom via Pakistan til Europa. De havde fået visum til London, men udnyttede en mulighed for at stå af i Danmark, hvor de endte i et asylcenter i Tølløse på Sjælland.
- Danmark åbnede døren for mig, og jeg er utrolig taknemmelig for det. Nu betaler jeg tilbage. Jeg har åbnet mit hjerte for folk og hjælper så meget, som jeg kan, forklarer Hanif Seyed.
Ærefuld pris
Hanif Seyed er også arbejdsmiljørepræsentant og tidligere tillidsrepræsentant for taxichauffører hos Dantaxi i Roskilde og omegn. Som frivillig bruger han desuden 10-15 timer om ugen på at træne unge danskere og udlændinge i volleyball.
Hanif Seyed har også arbejdet som tolk for andre flygtninge fra Afghanistan. Men han stoppede, fordi det var for psykisk hårdt for ham at høre deres personlige historier. Deres fortællinger fik ham til at tænke på sit eget liv.
Hanif Seyeds indsats fik i maj hans fagforening, 3F Roskildeegnen, til at indstille ham til Fællesskabsprisen. En pris, der bliver uddelt til personer, som gør noget ekstra for fællesskabet. Som en hyldest til hverdagens helte, der er med til at holde sammen på samfundet.
I begyndelsen af juni modtog Hanif Seyed en e-mail fra folkene bag Fællesskabsprisen om, at han var en af årets vindere af prisen. Men taxichaufføren vidste ikke, at fagforeningen havde indstillet ham, så han troede, at e-mailen var en spøg. Det var først, da 3F skrev, at der skulle arrangeres en tur til København, og at han skulle holde tale, at det gik op for Hanif Seyed, at han havde vundet en pris.
I lighed med ni andre personer modtog han Fællesskabsprisen i høj sol ombord på Oslobåden, der var stævnet ud fra Københavns Havn.
- Jeg blev rigtig, rigtig glad for prisen. Det er en anerkendelse af, at jeg har gjort noget for andre. Prisen gjorde mig varm i hjertet, og det var så fantastisk at fejre det på Oslobåden med så mange forskellige andre mennesker. Jeg vil passe godt på prisen, siger Hanif Seyed.
Sport er fællesskab
Han blev også varm i hjertet, da han på et tidspunkt fik ros af et par forældre, hvis datter han trænede i volleyball.
- Forældrene sagde, at deres datter havde åbnet sig op og ikke længere var genert. Jeg havde skubbet hende forsigtigt frem og havde sagt til hende, at hun godt kunne klare det. Sådan en ros betyder rigtig, rigtig meget, siger Hanif Seyed, mens hans mørke øjne lyser op.
Han begyndte at spille volleyball som dreng i Afghanistan, hvor det er en forholdsvis stor sport. Da han kom til asylcenteret på Sjælland, spurgte han, om de ikke kunne få et volleyballnet. Det kunne de. Og han spillede hver eftermiddag efter skoletid.
På et tidspunkt vandt flygtningene en pokal til asylcenteret, og derefter begyndte Hanif Seyed at spille volleyball i en klub i Roskilde. Siden blev han træner.
- Idræt er en nøgle til integration. Reglerne er ens for alle, og du kan deltage, selvom du ikke kan snakke sproget. Sport er fællesskab. Du lærer sproget. Og du lærer noget om kulturen, siger Hanif Seyed og sammenligner sport med musik og madlavning.
Sproget er svært
Netop sproget er en stor barriere, forklarer de fem flygtninge på syrisk ifølge den tolk, som sidder ved siden af dem i klasselokalet på sprogskolen.
Hanif Seyed erklærer sig fuldstændig enig med dem. Han fortæller, at han efter første dag på sprogkursus på asylcenteret sagde til sig selv, at han aldrig ville lære dansk. Men afghaneren besluttede sig for at lære dansk, selvom han ikke anede, om han ville få permanent opholdstilladelse i Danmark.
Hanif Seyed fortæller, at han begyndte at forstå og tale lidt dansk efter en måneds tid i asylcenteret - og opfordrer de fem syrere til at lære fem danske ord hver dag og tale løs.
- Jeg siger måske noget på en forkert måde, selvom jeg har boet her i 24 år. Men jeg har aldrig oplevet, at nogen har grinet af mig, fordi jeg har sagt noget forkert. Når jeg kører taxi, har nogle endda sagt til mig, at jeg har en charmerende accent, griner han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Drømmen er væk
I begyndelsen af sin tid i Danmark tænkte Hanif Seyed, at han måske kunne vende tilbage til sit hjemland efter et par år. Men drømmen om at flytte til det krigshærgede Afghanistan, hvor han var på ferie for nogle år siden, har han ikke længere.
- Det er blevet værre og værre. Håbet er forsvundet, og jeg ønsker ikke længere at vende tilbage. Det er i Danmark, at jeg føler mig hjemme. Og mine børn føler sig som danskere, siger Hanif Seyed og oplyser, at hovedparten af børnenes venner er danskere.
I Danmark arbejdede han for år tilbage for et stort malerfirma, indtil det flyttede produktionen til Polen. Efterfølgende uddannede han sig til industrioperatør. Men muligheden for at arbejde hos en medicinalvirksomhed om natten passede dengang ikke ind i familielivet med hans kone og to små børn.
- Vi blev i familien enige om, at jeg skulle køre taxi et par måneder. Det var ikke mit drømmejob. Men jeg mødte mange forskellige mennesker, som er glade eller triste. Det er et fedt job. Det er frit og fleksibelt arbejde. Jeg glæder mig om morgenen, når jeg skal på arbejde, siger Hanif Seyed, der har kørt taxi de seneste 12 år.
- Jeg bliver ikke millionær af at være taxichauffør. Men jeg er glad og kan betale min husleje. Jeg har kørt rige mennesker til Strandvejen nord for København, som ikke var glade. Hvad skal man bruge mange penge til, hvis man ikke er glad, spørger Hanif Seyed.
De tre syriske kvinder i klasselokalet fortæller, at de gerne vil arbejde som henholdsvis sygeplejerske, med pasning af børn og med design af bygninger. De to mænd ønsker at fortsætte deres arbejde fra Syrien som elektriker og skibskaptajn. De fem syrere har nu været i Danmark i op til omkring to år.
- Det er rigtig godt, at I allerede har en plan. I er et af de bedste hold, jeg har været med til at undervise. Det virker positivt. Jeg tror, at I kan nå rigtig langt, siger Hanif Seyed.
- Det kan godt være, at drømmejobbet ikke kommer lige med det samme. Men mist ikke håbet. Drømmejobbet skal nok komme, siger han.
Se video med Hanif Seyed: Jeg elsker at køre med Roskilde-gæster
