Gå til hovedindhold
Det politiske mønster er ganske logisk: Det er upopulært at forringe forholdene for store vælgergrupper, men ganske populært at dele penge ud.

Dansk politik har fået et særligt mønster: Dansk Folkeparti går sammen med Socialdemokratiet og stopper store sociale forringelser, men giver sammen med regeringen den ene lettelse efter den anden til de velstillede. Konsekvensen er færre penge til velfærd.

Arveafgiften skal lettes eller fjernes. Sådan lyder meldingen fra det borgerlige flertal op til efterårets forhandlinger om ny finanslov. Dansk Folkeparti tilkendegiver, at det ikke er deres forslag, men at de kan overtales til at stemme for.

Lavere arveafgift er en kæmpe skattelettelse til samfundets rigeste. Hvis man arver under 289.000 kroner, betales slet ikke arveafgift. Sådan er det for over halvdelen af danskerne.

Derimod efterlader den rigeste tiendedel i snit fem millioner til deres arvinger. Deres børn tilhører imidlertid allerede de velpolstrede - med en gennemsnitlig formue på 1,8 millioner. Det er dem, der bliver de store vindere ved en lavere arveafgift.

Forsvarede lejernes penge

Det har vakt opsigt, at Dansk Folkeparti er gået sammen med Socialdemokratiet og har stoppet store sociale forringelser.

I sidste uge hindrede de to store partier, at VLAK-regeringen tømte lejernes opsparing i Landsbyggefonden for 25 milliarder kroner til den nye ghettoplan. Landsbyggefonden skal stadig betale 10 milliarder til de udsatte almene områder, men det efterlader trods alt plads til renoveringer for de almindelige lejere.

Sidste år gik Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet arm i arm og stoppede VLAK-regeringen, da den foreslog yderligere forhøjelse af pensionsalderen. Et parløb, der vakte stor opmærksomhed og glædede mange 3F’ere.

Gavebod til de velstillede

VLAK er anderledes generøse over for toppen i samfundet: Mindre skat på aktiegevinster, lavere afgifter på store biler, øget tilskud til privatskoler med videre. Siden 2016 er der gennemført skattelettelser for 14 milliarder, der især tilfalder de bedre stillede. Tiltag, der har fået flertal i kraft af Dansk Folkeparti.

Gaveboden har store konsekvenser for den offentlige økonomi. Siden 2010 er pengene til velfærd ikke engang vokset med de 1,1 procent om året, som det er nødvendigt for at følge med samfundets velstand og et stigende antal ældre.

I 2010-2015 henviste skiftende regeringer til, at Danmark var i krise, og at det offentlige skulle spare. Fra 2015 er dansk økonomi gået bedre, men Løkke og Dansk Folkeparti har brugt pengene på de velstillede - og det har skabt smalhals på de offentlige budgetter.

Det politiske mønster er ganske logisk: Det er upopulært at forringe forholdene for store vælgergrupper, men ganske populært at dele penge ud - også til dem der har nok i forvejen. Men: Det er hverken retfærdigt eller ansvarligt.

TEMAERSe alle