Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ankestyrelsen giver Randers Kommune hård kritik for fejl i sagsbehandlingen af chauffør, der er sendt i ressourceforløb. Han er uden arbejdsevne efter en arbejdsulykke, men skal trods Styrelsens kritik blive i ressourceforløbet.

Steen Hendriksen: Jeg kan ikke gå 500 meter, og jeg er bange for at knække af ressourceforløbet.
FOTO: Privat

Ankestyrelsen giver Randers Kommune hård kritik for flere fejl i sagsbehandlingen af chauffør, der er sendt i ressourceforløb. Men det ændrer ikke på kommunens afgørelse, som Styrelsen har stadfæstet. Den 53-årige tidligere chauffør Steen Hendriksen fra Randers-egnen skal blive i ressourceforløbet.

Steen Hendriksen er uden arbejdsevne efter en arbejdsulykke i 2014, hvor han pådrog sig piskesmæld og flere diskusprolapser. Han har allerede været igennem arbejdsprøvninger, undersøgelser og behandlinger og er ikke i stand til at arbejde.

Men kommunen sendte ham alligevel i det årelange ressourceforløb tidligere på året for at få afklaret hans arbejdsevne yderligere.

Hård kritik fra Styrelsen

3F Randers ankede kommunens afgørelse. Det fremgår af Ankestyrelsens svar fra 3. november i år, at Styrelsen giver kommunen kritik på følgende punkter:

“Vi kritiserer, at kommunens afgørelse ikke opfylder kravene i forvaltningsloven”.

“Kommunen har anført et forældet retsgrundlag i afgørelsen”.

“Vi kritiserer også, at kommunen har anvendt udtalelse fra kommunens lægekonsulent i afgørelsen”.

Men Styrelsen stadfæster samtidig kommunens afgørelse om ressourceforløb. 

3F: Grotesk svineri

Jens Laursen, transportgruppeformand hos 3F Randers, er vred over Ankestyrelsens afgørelse, som han kalder en skandale.

- Kritikken af kommunen er meget hård. Ankestyrelsen vurderer blandt andet, at kommunens afgørelse er truffet på et forkert retsgrundlag. Det viser desværre, at uanset hvor mange grove fejl en kommune laver, så får de ret i Ankestyrelsen alligevel. En kommune må åbenbart godt lave grove fejl omkostningsfrit. Det er noget grotesk svineri, siger Jens Laursen, der understreger, at Steen Hendriksen for længst er blevet afklaret i arbejdsprøvning, og at han ingen arbejdsevne har tilbage. 

Giv mig nu bare førtidspensionen

Steen Hendriksen er rystet.

- Jeg kan ikke gå 500 meter, og jeg er bange for at knække af ressourceforløbet. Det føles dybt uretfærdigt, at kommunen først sender mig i et håbløst og unødvendigt ressourceforløb og bagefter slipper af sted med at lave grove fejl i min sag. Jeg vil jo bare gerne have førtidspension og ro i mit liv. Det har været nogle svære år siden ulykken, siger Steen Hendriksen, der altid har en stor dåse stærk smertestillende medicin med sig.

Styrelse: Vi har tavshedspligt

Det fremgår af Ankestyrelsen afgørelse, at kommunens fejl ud fra blandt andet en “væsentlighedsvurdering” ikke medfører, at afgørelsen om ressourceforløb er ugyldig.

Fagbladet 3F har bedt Ankestyrelsen uddybe, hvordan Styrelsen kan give hård kritik, uden det får indflydelse på kommunens afgørelse om ressourceforløb.

- Da vi har tavshedspligt, kan vi ikke kommentere den konkrete sag. Generelt kan vi sige, at når vi udtaler kritik af kommunernes sagsbehandling, vurderer vi konkret, om kritikken bør føre til ugyldighed i den enkelte sag, siger Kirsten Hoo-Mi Sloth, teamleder, Ledelse og Økonomi i Ankestyrelsen.

Fra Randers Kommunes side har Ane Lykke Predstrup, leder af Udviklingshuset, Jobcenter Randers, tidligere oplyst følgende til Fagbladet 3F i et mailsvar:

- Steen Hendriksen blev bevilget ressourceforløb den 21. juni 2017 på baggrund af en vurdering af, at funktionsniveauet kan bedres ved hjælp af tværfaglige indsatser.