Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Topforhandlerne i byggeriet misser første deadline for overenskomstaftale, og en konflikt rykker tættere på. Byggeformand fastholder krav om at løfte løn i bunden, inden han på mandag skal tale med Dansk Byggeri igen.

Formand for 3F Byggegruppen Claus Von Elling.
Joachim Rode

De stærkt imødesete overenskomstforhandlinger i byggeriet når ikke i mål før den første deadline på søndag, hvor overenskomsterne formelt set udløber.

Det står klart efter intense forhandlinger i løbet af ugen, hvor hovedforhandlerne fra 3F Byggegruppen og Dansk Byggeri ikke har nærmet sig hinanden i tilstrækkelig grad.

Efter de to gennembrudsforlig på industri- og transportområdet er byggeriet det sidste store område, hvor der skal lande et forlig, hvis en konflikt skal undgås.

Samtidig er byggeriet udpeget som det allersværeste slag under årets overenskomstforhandlinger – OK20 – fordi der i 2017 var et stort nej-flertal blandt lønmodtagerne i byggeriet. 

Solidarisk løft til de lavest lønnede

Fronterne er da også trukket skarpt op, og det er særligt et løft af de laveste lønninger, som parterne strides om.

Det har op til OK20 været et gennemgående krav fra bygningsarbejderne at skabe et værn mod social dumping ved at løfte lønnen i bunden, og det krav står byggeriets topforhandler, formand i 3F Byggegruppen Claus Von Elling, fortsat fast på.

- Vi kræver ikke en større lønramme end vores kolleger i industri- og transportbranchen, men vi vil selv have lov at bestemme, hvordan de penge skal udmøntes. Og det vigtigste for os er at sikre et solidarisk løft til vores lavtlønnede udenlandske kolleger – vi er klar til at give dem den største del af kagen for at sikre et mere retfærdigt arbejdsmarked, siger byggeformanden.

Mere lige konkurrence

Parterne på industriområdet indgik for snart tre uger siden et forlig med en forøgelse af mindstelønnen på 7,50 kroner i timen og et løft af den såkaldte fritvalgskonto fra fire til syv procent over tre år.

Claus Von Elling understreger, at det ikke er et stort løft af overenskomsternes mindsteløn, der er målet, men et tillæg til de lavest betalte bygningsarbejdere.

- Det vil give en omfordeling, sådan at de virksomheder, der betaler mindst i løn til deres ansatte, skal betale mere. Omvendt vil de virksomheder, der i dag betaler de højeste lønninger, slippe lidt billigere, fordi den største del af provenuet går til de lavestlønnede. Men den samlede lønsum er den samme, siger Claus Von Elling.

Sådan en model vil ifølge Claus Von Elling også være en håndsrækning til virksomhederne i byggeriet, fordi konkurrencen bliver mere lige, og det ikke på samme måde som i dag kan betale sig at konkurrere på billig arbejdskraft.

Tættere på konflikt

Uden et forlig på byggeområdet rykker overenskomstforhandlingerne nu tættere på en konflikt. Fra på søndag, hvor overenskomsterne udløber, og en konflikt kan begynde, træder forligsmandsloven nemlig i kraft.  

Forligsmanden udsendte torsdag den første udsættelse af en konflikt på to uger, og nu kan forligsmanden bryde ind i byggeriets forhandlinger, hvis der ikke er fremskridt.

Forhandlerne fra 3F Byggegruppen og Dansk Byggeri skal ringes ved på mandag for at aftale det nærmere forløb, fortæller Claus Von Elling.

Hos Dansk Byggeri vil adm. direktør Lars Storr-Hansen ikke komme ind på, hvilke knaster der skal slibes væk, før en aftale kan komme på tale.

- Vi kommenterer ikke overenskomstforhandlingerne, mens de foregår, fordi vi ikke ønsker at gøre noget, der kan skade mulighederne for at få en aftale på plads ved forhandlingsbordet, siger han.

Udlændinge skraber lønbunden

Claus Von Elling fra 3F Byggegruppen slår fast, at der skal ske noget med lønnen for de lavest betalte, før der kan komme en aftale.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik og 3F Byggegruppens egne opgørelser er det altovervejende udenlandske arbejdstagere, der udgør lønbunden i den danske byggebranche.

- Det er en ny tilstand, at det næsten kun er udenlandske kolleger, der lønmæssigt ligger i bunden, og det er helt ude af trit med overenskomstens hensigt. Meningen med en minimallønsoverenskomst er, at man kan forhandle lokalt, og at man tager højde for uddannelse, anciennitet, arbejdets sværhedsgrad og andre forhold, der kan spille ind på lønnen. Men det gælder ikke for vores udenlandske kolleger, som får dikteret løn og arbejdstid og bare skal makke ret, og det skal vi have sat en stopper for, siger Claus Von Elling.