Der bliver fortsat færre ledige i Danmark, selvom niveauet er det laveste i flere år.
Trods prisstigninger, problemer med forsyninger og international usikkerhed som følge af krigen i Ukraine fortsætter det danske arbejdsmarked med at have høj beskæftigelse og en lav ledighed.
Antallet af ledige faldt fra marts til april med 900 til 70.000 personer. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse. Det betyder, at ledigheden er på 2,4 procent.
Dermed fortsætter ledigheden med at være på det laveste niveau siden 2008.
Ifølge Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, tyder noget på, at meget skal gå galt, før der ikke er godt gang i det danske arbejdsmarked.
- Når ledigheden ikke falder mere, end den gør, skyldes det uden tvivl, at den er så lav i forvejen, skriver han i en analyse.
- Det er simpelthen svært at få tallet længere ned, for der er altid nogle, der er på vej fra uddannelse eller andet job over i noget nyt, og det kan tage tid, selv i det strammeste arbejdsmarked.
- Men det er lykkedes at få mange mennesker, der ikke er registreret som ledige, i arbejde i dette opsving, blandt andet studerende og folk fra udlandet.
Den lave ledighed betyder, at arbejdsgiverne har færre valgmuligheder, når de skal hyre. Det får blandt andet arbejdsmarkedets parter til at trække fronter op.
Selvom en række faktorer såsom prisstigninger, forsyningsproblemer og international usikkerhed kan få økonomien til at bremse lidt op, vurderer Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, at danske virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft både i år og næste år.
Derfor ønsker Dansk Erhverv sig politiske reformer og tiltag, der skaber mere arbejdskraft.
Modsat bør den lave ledighed give lønmodtagerne gode kort på hånden, når der skal forhandles løn ifølge cheføkonom i fagforeningen Dansk Metal Erik Bjørsted.
- Med den udbredte mangel på arbejdskraft er det svært for arbejdsgiverne at afvise de ansattes krav om højere løn, skriver han i en analyse.
- “Markedsprisen” på arbejdskraft er steget – fuldstændig som vi ser det i supermarkedet, når vi køber mælk.
- Hvis en arbejdsgiver ikke vil betale markedsprisen, er der sandsynligvis en anden arbejdsgiver, som står på spring og gerne vil betale markedsprisen.
/ritzau/
