Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En række 3F-fag med stor kundekontakt skal foran i vaccinekøen, når størstedelen af landet skal vaccineres efter risikogrupperne. Det mener ordførere fra DF, SF og Enhedslisten. Ekspert roser forslaget og kalder det "en god beslutning".

Det skal være ansatte i transportbranchen, der får vacciner først, mener flere partier i Folketinget.
Region Nordjylland

Når de svagelige, ældre og frontpersonalet er blevet vaccineret, skal det være faggrupper som bus- og taxachauffører, samt andre med stor fysisk kontakt til andre, der kommer først i vaccinekøen.

Til gengæld skal direktører og kontorpersonale vente til sidst.

Sådan lyder forslaget fra en række partier i Folketinget til, hvordan man skal fordele vaccinerne i den såkaldte “gruppe 12” – de tre millioner danskere, der står tilbage uden vaccine, når de udsatte har fået.

- Det er kassemedarbejderen, buschaufføren og taxachaufføren, for det er nogle af de faggrupper, som er blevet mest smittede under corona, fordi de er sammen med så mange mennesker i løbet af en dag, siger SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen til dr.dk

Samme budskab lyder fra Dansk Folkeparti og Enhedslistens ordførere.

- Det er taxachauffører, ansatte i supermarkeder og i det hele taget folk, der er i kontakt med mange mennesker hver dag. Det er vigtigt, at vi får vaccinen ud til dem, der driver samfundet videre, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

LÆS OGSÅ: Hvem skal forrest i vaccinekøen?

Mens en række 3F-fag altså kan komme først i køen, hvis det står til de tre partier, så ved de også godt, hvem der skal bagerst:

- Det skal direktøren og de, der kan arbejde hjemmefra, for eksempel kontorpersonale, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Ekspert: Buschauffører er mere udsatte

Ifølge Pernille Tanggaard Andersen, professor og sundhedsforsker på Syddansk Universitet, giver det god mening at tænke på de faggrupper først, der har størst personkontakt.

- Der er helt klart en faglig begrundelse i, at de, der er mere eksponeret i deres arbejde, også udsættes for mere smitte - og på den måde har større behov for vaccinerne end de af os, der kan arbejde fra hjemmekontoret, siger hun.

- For mig lyder det som en god beslutning at se på at vaccinere grupper som chauffører, butiksansatte og andre, der har omgang med mange mennesker i løbet af en dag.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan bestemte faggrupper er hårdere ramt af corona-smitte end andre.

LÆS OGSÅ: Corona-smitte: Her er de job som har størst risiko

Ud over sundhedspersonale viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, at dette stadig gør sig gældende.

Ansatte i restauranter, rengøring og transport ligger højere i smittetryk end de fleste andre faggrupper. I øvrigt sammen med undervisere, som også har stor personkontakt.

- Vi taler om faggrupper, der er ude og blive eksponeret dagligt. Det er supervanskeligt for dem at sige, at de lige arbejder hjemmefra i dag, siger Pernille Tanggaard Andersen.

- Samtidig kan vi se, at der ofte er en social ulighed i samfundet, som gør, at grupper som for eksempel buschauffører også er sundhedsfagligt mere udsatte. Derfor giver det også mening at satse på at vaccinere dem hurtigt.

Vacciner til 3F’erne kan spare samfundet penge

Pernille Tanggaard Andersen påpeger, at der er en anden samfundsøkonomisk gevinst ved at vaccinere disse faggrupper først.

- Lige nu anbefaler sundhedsmyndighederne, at faggrupper, der møder fysisk på arbejde, skal blive testet for corona-virus mindst en gang om ugen. Hvis de var vaccinerede, kunne samfundet spare de omkostninger, siger hun.

LÆS OGSÅ: Eksperter om corona: Faglærte og ufaglærte vil oftere dø

Til DR siger tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg, at han ville prioritere de unge først i vaccinekøen. Og dernæst borgere i byerne, særligt på Vestegnen ved København, hvor smittetrykket har været højt længe.

Ifølge Pernille Tanggaard Andersen kan dette også være en måde at fordele vaccinerne.

- Men hvis vi skal følge den strategi, vi har haft indtil videre, skal vi gå efter at beskytte de mest udsatte først. Og det er jo ikke de unge, hvis vi ser på dødeligheden. Men det er generelt en svær diskussion, for der er argumenter for det ene og andet, siger hun.

Hvem, der ender med at blive vaccineret først, er endnu ikke afgjort.

Det er Sundhedsstyrelsen, der skal udarbejde en indstilling til Sundhedsministeriet. Derefter skal politikerne afgøre, hvordan vaccinerne skal fordeles.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at stille op til et interview med DR om emnet.